Lederforum - temadag 11. marts 2010  

Af Morten Baadsgaard Trolle, 

Danske Energiselskabers Lederforum holder temadag torsdag den 11. marts 2010 kl. 10.00 – 16.30 på Hotel Opus Horsens, Egebjergvej 1, i Horsens.

”Sundhed og trivsel i energiselskaberne”
- Hård bundlinje gennem bløde værdier


Lederforums bestyrelse har besluttet, at sætte fokus på sundhed og trivsel på årets temadag.

Sundhed og trivsel står højt på den politiske dagsorden i Folketing og kommuner, og det synes kun at være et spørgsmål om tid, før virksomheder bliver mødt med krav om at indføre sundhedspolitikker og egentlige sundhedsregnskaber.

I ledelsen hos mange danske virksomheder ser man store muligheder i at indføre sundhedsfremmende tiltag, fordi det giver sundere og gladere medarbejdere, højere produktivitet, mindre sygefravær og dermed lavere omkostninger. Samtidig bidrager et stærkere fokus på sundhed og trivsel til pleje af virksomheders omdømme og gør det lettere at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.

Formiddagen byder på et indlæg af den amerikanske sundhedsekspert Chris MacDonald, som udover stor faglig viden om praktisk taget alle aspekter af sundhed har en enestående evne til at kommunikere til et bredt publikum på en måde, som man forstår og bliver inspireret af.

Om eftermiddagen vil der blive set nærmere på, hvorfor mange virksomheder i den senere tid er begyndt at kaste sig ud i sundhedstiltag og hvilke positive resultater, der opnås for både ledelse, medarbejdere - og virksomhedens bundlinje. Opskriften gives på, hvordan man skaber og gennemfører succesfulde trivsels- og sundhedsfremmende tiltag i virksomheder. Dagen afsluttes med to spændende virksomhedscases – én fra vores egen energiverden og én fra advokatbranchen.

Praktiske oplysninger:

Temadagen er for medlemmer af Lederforum samt for unge, potentielle lederemner fra energiselskaberne, som foreningens medlemmer ønsker at invitere til at deltage.

Tilmelding til arrangementet bedes foretaget senest onsdag 24. februar 2010 til Tina Thorup, tit@danskenergi.dk

Yderligere oplysning fås ved henvendelse til Morten Baadsgaard Trolle, mob@danskenergi.dk, tlf.nr. 22 750 418 eller Annette Bull, ab@danskenergi.dk, tlf.nr. 35 300 474.

Links

Tilmeld dig her
Tilmelding


Dokumenter

  • Se programmet for temadagen her.

  • Program
     pdf , 53 kb

Kontakt

###