Virksomheder i energisektoren

Sådan er elsektoren organiseret.

Selskabstyper

Efter elreformen i 1999 er der opbygget en helt ny selskabsstruktur i den danske elsektor med en klar adskillelse mellem selskaber med monopolopgaver og selskaber i åben konkurrence på elmarkedet.

Loven kræver en klar selskabsmæssig opdeling mellem monopolopgaver (f.eks. drift af elnettene) og konkurrenceaktiviteter (f.eks. elproduktion og elhandel). Det har betydet, at de oprindelige eldistributionsselskaber har oprettet en form for koncern-struktur. Typisk med det oprindelige selskab som et holdingselskab med datterselskaber til at håndtere de forskellige opgaver.

Den danske elsektor rummer i dag følgende selskabstyper:

Netselskaber

Monopol. De står for den fysiske leverance af elektricitet til slutbrugerne – kunderne. De driver, vedligeholder og udbygger distributionsnet og skal sørge for måling og aflæsning af elektricitetsforbruget. Netselskaberne har desuden forpligtelser til energirådgivning med det formål at nedsætte elforbruget.

Transmissionsselskaber

Monopol. Driver højspændingsnet fra 60 kV (kiloVolt) og opefter (Nogle steder indgår 60 kV dog i netselskabet). Der findes to typer transmissionsselskaber. En række regionale selskaber, der typisk driver 150 kV net og evt. 60 kV net i en egn, samt et landsdækkende selskab, Energinet.dk, der driver det overordnede højspændingsnet på 400 kV samt de elektriske forbindelser til udlandet.

Systemansvar

Monopol, der varetages af Energinet.dk. Det skal sikre den overordnede balance og kvalitet i elsystemerne, det vil sige, at der hele tiden er tilstrækkeligt med elektricitet i forhold til forbruget. Dertil kommer opgaver med overvågning af, at elmarkedet fungerer, overordnede planlægningsopgaver samt forskning og udvikling.

Energinet.dk disponerer over transmissionsnettene mod betaling til ejerne.

Produktionsselskaber

Konkurrenceudsatte selskaber, der driver de danske kraft- og kraftvarmeværker.

Selskaberne bag de store, centrale kraftværker er ude i total fri konkurrence indbyrdes i forhold til udenlandske selskaber.

De mindre kraftvarmeværker opererer også på elmarkedet, men har dog tilskudsordninger, der sikrer dem en ”bundgrænse” for prisen. Det samme gælder vindmøller, som desuden er sikret afsætning af deres produktion.

Elhandelsselskaber

Konkurrenceudsatte. De er markedets grossister og køber strøm fra inden- eller udenlandske producenter og videresælger den til kunderne. Handelsselskaberne køber enten direkte fra producenten eller via elbørsen, Nord Pool. Både ”de gamle” elselskaber og f.eks. olie- og gas selskaber har etableret elhandelsselskaber.

Nogle elhandelsselskaber har desuden såkaldt forsyningspligt. Det betyder, at de inden for et givet geografisk område skal forsyne de kunder, der ikke ønsker at shoppe på elmarkedet, med strøm. Det sker til markedspriser, men selskaberne skal dog anmelde prisen til myndighederne til godkendelse.

Gasselskaber

Konkurrenceudsatte. En række virksomheder handler med gas distribueret gennem naturgasnettet til kunder i Danmark.

Andre selskabstyper

Flere elselskaber har oprettet andre selskabstyper, som typisk tager sig af såkaldt ”sideordnet aktivitet” i konkurrence med andre. Det er opgaver, som ikke nødvendigvis direkte har med elforsyningen at gøre, men hvor selskaberne kan udnytte deres ekspertise forretningsmæssigt.

Eksempler:

  • Fibernet-selskaber
  • Rådgivning
  • Service- og entreprenørvirksomhed
  • Måleraflæsning og regnskabsføring for andre (f.eks. varmeværker og vandværker)