Pressemeddelelser

Læs Dansk Energis pressemeddelelser

Verdens el vil blive langt grønnere frem mod 2040. Og derfor skal den næste klimakamp være at bygge bro mellem den stadig grønnere el og den globale bilpark, bygninger og industri, fremgår det af den nye krystalkuglerapport, World Energy Outlook 2016, fra Det Internationale Energiagentur. Her vil Danmark have meget at vinde, hvis den danske energipolitik følger med og fokuserer på, hvordan vi anvender den grønne el bedre, mener Dansk Energi.

Den netop offentliggjorte rapport fra McKinsey peger på flere oplagte værktøjer, der kan give danskerne en effektivt drevet forsyningssektor. Dog har McKinsey begået en regnefejl for effektiviseringspotentialet for elsektoren, der giver en afvigelse på 25 procent. Dansk Energi opfordrer til, at tallet rettes inden forhandlinger om forsyningssektorernes fremtid går i gang.

Når energiomkostningerne stiger, er de danske virksomheder blandt de mindst udsatte i EU. Men et bestemt segment af dansk erhvervsliv er udfordret af energiomkostningerne. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Dansk Energis analyseenhed, der præsenteres på en konference på Christiansborg i dag. Derfor er der behov for fokuserede politiske initiativer, som hjælper de virksomheder.