Pressemeddelelser

Læs Dansk Energis pressemeddelelser

Varmepumper, elbiler og lastbiler, der kører på biogas. Sådan lyder den prisdygtige recept, der kan nå Danmarks EU-klimamål for 2030, og som kan fremtidssikre fødevareerhvervets konkurrenceevne. Det er budskabet på Landbrug & Fødevarer og Dansk Energis fælles klimakonference i dag.

Pressemeddelelse: At udskifte olie og gas i opvarmning, industri og biler med vores stadigt grønnere el bør være et centralt redskab, når Danmark skal nå EU’s målsætning for CO2-reduktioner i 2030. Sådan kan Danmark få størst mulig værdi ud af investeringerne i vedvarende energi og samtidig bevare konkurrenceevnen i landbruget.

Når politikerne i Folketinget begynder at forberede en energiaftale for perioden 2020 til 2030, bør de have blikket rettet mod EU. Fælles europæiske løsninger vil gavne eksporten af grøn strøm og energiteknologi. Færre nationale særregler og afgifter er samtidigt godt for vores konkurrenceevne, lyder det fra DI Energi og Dansk Energi på en fælles Energipolitisk Konference 2015, der finder sted i dag.

Når danske elproducenter vil sende el nedover grænsen til Tyskland, er kablet blokeret 86 procent af tiden. Den grænsebom tager energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) aktion på. Han vil rejse sagen over for den tyske energiminister, oplyser Lars Christian Lilleholt i sit første interview som minister med Nyhedsbladet Dansk Energi.

Den største globale udfordring er klimaforandringer, mener danskerne. Det viser en ny undersøgelse, Userneeds har lavet for Dansk Energi. Den enorme udfordring handler ikke bare om ekstremt vejr og våde kældre, men på sigt også om flygtningestrømme, hunger og meget andet negativt, mener Dansk Energi. Det understreger, at det er tid til global handling.