Pressemeddelelser

Læs Dansk Energis pressemeddelelser

Vi er blandt verdens bedste til at gøre vores strøm grønnere med vind, sol og biomasse. Men Danmark udnytter ikke den stadigt grønnere strøm til varme i vores huse eller i vores transport. Sådan lyder Dansk Energis kommentar til den nyudnævnte energikommission, hvis vigtigste opgave bliver at belyse, hvordan vi tilpasser den samlede energipolitik og sikrer, at Danmark bliver langt bedre til at anvende og eksportere vores strøm.

Vores strøm og fjernvarme vil i 2020 være 84 procent grøn. Det markante skift, kræver en ny måde at tænke energibesparelser, afgifter og hvor hurtigt vi skal bygge ny vedvarende energi. Sådan lyder tre af de seks udfordringer, som Dansk Energi efterlyser politiske svar på i et nyt udspil.