Pressemeddelelser

Læs Dansk Energis pressemeddelelser

Danmark skal også i fremtiden være blandt de førende i verden inden for forskning og udvikling af energiteknologi. Det kræver, at der sættes flere penge af til forskning. Fokus på eksporten skal være stærkere, og der skal være bedre sammenhæng mellem de enkelte dele af energibranchen. Det er missionen, som DI Energi og Dansk Energi præsenterer i dag på konferencen ”Energi til Vækst” i Industriens Hus.

Vi skal skabe rum til velstand, før vi kan fordele den. Derfor er det rigtigt set af regeringen at fokusere på at sikre virksomhederne bedre muligheder for at investere og skabe vækst. Her er det rigtigt og også godt for den grønne omstilling at flytte PSO væk fra elregningen. Med velstanden for øje kan der med fordel investeres mere i energiforskning, end finanslovsforslaget lægger op til.

Danske virksomheder, der producerer energiteknologi, eksporterede sidste år for 71,4 milliarder kroner. Det er et fald på 4 procent i forhold til året før. Men eksporten af energiteknologi udgør stadig en stor del - nemlig 11 procent - af den samlede eksport, hvilket gør at Danmark fortsat ligger nummer ét blandt EU-landene.

Vi er blandt verdens bedste til at gøre vores strøm grønnere med vind, sol og biomasse. Men Danmark udnytter ikke den stadigt grønnere strøm til varme i vores huse eller i vores transport. Sådan lyder Dansk Energis kommentar til den nyudnævnte energikommission, hvis vigtigste opgave bliver at belyse, hvordan vi tilpasser den samlede energipolitik og sikrer, at Danmark bliver langt bedre til at anvende og eksportere vores strøm.

De danske elnetselskaber yder et væsentligt bidrag til Danmarks vækst og økonomi i hele landet og ikke kun i de store byer. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Damvad Analytics. Samlet set understøtter 100 job hos elnetselskaberne 120 job i andre brancher.