Praktiske oplysninger

Dansk Energi tilbyder en lang række kurser og temadage til dig, der arbejder i energisektoren.

Dansk Energi tilbyder en lang række kurser og temadage til dig, der arbejder i energisektoren. Vi arbejder hele tiden på at udvikle kurser, der dækker sektorens behov for at være opdateret på alle tekniske, økonomiske og administrative områder samt at være en vigtig formidler af energipolitisk viden.

Du er derfor altid velkommen til at kontakte Dansk Energi, hvis du har en idé til et kursus eller seminar, som du mener, der måtte være behov for.

Priser uden overraskelser

Alle priser er ekskl. moms. Priser benævnt med ophold har alle omkostninger til undervisning, materialer, ophold og fortæring inkluderet i prisen, med mindre andet er angivet. Ønskes der ikke ophold/fortæring, reduceres prisen med de faktiske omkostninger hertil. Afbestilling af ophold/fortæring følger principielt nedenstående afbestillingsregler.

Priser benævnt uden ophold, omfatter ikke overnatning og aftenfortæring. Frokost er dog altid inkluderet.

 

Annullering af tilmelding

Hvis du får behov for at annullere din tilmelding til et kursus, temadag m.m. gælder følgende afbestillingsregler:

  • Indtil 4 uger før arrangementet kan tilmeldingen annulleres uden afbestillingsgebyr
  • Mellem 4 uger og 10 dage før arrangementet opkræves et afmeldingsgebyr på 50 % af kursusprisen
  • Mindre end 10 dage før arrangementet betales der fuld kursuspris

Ved afbud er du velkommen til vederlagsfrit at give din plads videre til en kollega. Dette skal dog meddeles Dansk Energi Uddannelse inden arrangementets start.

Pris for ikke-medlemmer

Alle priser er medlemspriser. Ikke-medlemsvirksomheder er velkomne til at deltage til en forhøjet pris. På mange kurser og temadage er prisen for ikke-medlemmer allerede oplyst. Kontakt Dansk Energi Uddannelse, hvis du er i tvivl.

Garanti - en selvfølge

Dansk Energis uddannelsesafdeling har kvalitetsgaranti på alle kurser. Garantien omfatter formidling, pris og indhold. Der tages forbehold over for force majeure eller forhold, som er uden for vor direkte indflydelse.

Kursusbevis

Hvis du har brug for det, udsteder vi gerne et kursusbevis til dig. På en lang række kurser med praktisk og teknisk indlæring udstedes kursusbevis automatisk.

Generelle forbehold

Dansk Energi Uddannelse forbeholder sig retten til at foretage ændring af tid, sted, pris og indhold, hvor dette skyldes eksterne forhold, som vi ikke har mulighed for at påvirke.