Nye elmålere – hellere før end siden  

En fjernaflæser kan nemt erhverves hos energiselskabet Modstrøm. Det kræver godt nok at man binder sig til et af deres produkter 12 mdr., men i et af dem garantere de en besparelse på 5 % af ens forsyningspligtspris, hvilket jo er meget godt :)

Modstrøm er så den allersidste løsning. Netselskaberne udruller integrerede systemer som medfører en hel del mere end aflæsningen som er vitale værktøjer for den fremtidige forsyning og drift. Leveringskvalitet, fjernafbrydning, netovervågning, og demand respons, samt mulighederne for at tilbyde forbrugerne alternative priser for grøn energi eller på udvalgte tidspunkter på dagen. Allervigtigst er mulighederne for peak shaving, altså udligne forbruget så der ikke skal bygges nye kraftværker, og meget andet.

Som nævnt ovenfor byder fjernaflæsning på mange muligheder - men det gælder stadig, at ingenting kommer ud af ingenting. I forhold til den ene, årlig selvaflæsning, byder fjernaflæsning på et væsentligt forhøjet omkostningsniveau - nye funktioner, dyrere apparater, introduktion og drift af ny kommunikationsinfrastruktur, datamængder der mangedobles og generelt øget kompleksitet.

Mens fordelene er fordelt på mange aktører - vindmøllejere, kraftværker, handelsseskaber, klimaet - så samles omkostningen et sted: hos netselskaberne. Det har både Energistyrelsen, Dansk Energi og alle andre involverede parter konstateret.

For netselskaberne er fjernaflæsning en investering uden nævneværdigt afkast. Derfor - hvis man fra politisk hold er positiv overfor fjernaflæsning, så må man arbejde for at sikre de økonomiske rammer. I modsat fald risikerer man om føje år stå med en række gældstyngede netselskaber med opbrugt egenkapital. Sporene fra fibersatsningerne bør skræmme.

I foregangslandene Sverige og Norge har man indset dette, og tilladt et løft i indtægtsrammen. Det er derfor nærliggende at tro, at vejen er banet for en lignende beslutning her i landet.

Som en alternativ fremgangsmetode kunne man overveje at tillade ejerskab af el-måleren for forbrugeren. Nogen er interesseret i vanvittigt avancerede modeller hvor de per sms kan styre elforbruget andre vil være tilfredse med den basale fjernaflæsning hvor de selv skal huske at køre vaskemaskinen om natten med billig strøm. Som det rigtigt nok nævnes i et indlæg er der jo ikke et udpræget indtjenings potentiale for netselskaberne - det er der til gengæld for forbrugeren der måske er mere villig til at sætte gang i udskiftningen. Det individuelle ejerskab vil også betyde en dynamik i udvikling af forskellige former for "intelligens" der kan passe individuelle forbrugere bedre.
Som sidebemærkning er min bror sjældent hjemme, har ikke fjernsyn i hjemmet og laver mad ved gas. For hans seneste el-regning udgør målerafgiften 50%. Han har haft den samme måler i mere end 20 år - mon ikke den er afskrevet efterhånden?
Blot lidt input til hvordan man kan vende problemstillingen på hovedet og fremfor en top-down løsning lade forbrugeren få det de efterspørger bottom-up.
Mvh
Mikkel

Det er godt med en livlig debat og udveskling af ideer i forhold til at skabe det fundament, der er bydende nødvendigt for at få en ændret struktur i forsyningsindustrien til at spille ind. En ændret struktur, der hvis man lytter til de globale initiativer byder på alt lige fra en øget opsplittelse mellem de enkelte rolleindehavere, netafregning efter kapacitetstariffer istedet for forbrug, kundeafregning udført af handelsvirksomheden, selvstændige måleselskaber, og ikke at forglemme datahubs, der skal sikre øget smidighed og gennemsigtighed i forsøget på at opnå lige fordele for alle parter i rollespillet om slutkunderne.

Netop slutkunderne tegner til at få en større rolle i bestræbelserne på blandt andet nå 20/20/20 målene, idet kunderne skal motiveres via forskellige incitamentsprogrammer til at bruge mindre strøm, skubbe forbruget af strøm til off-peak hours, og til at vælge anden strøm – naturstrøm, CO2 neutal - vand/vind/sol/etc. strøm.

I midten af alt dette ligger teknologisk og visionært tanken om smartgrids, der eks. kan sikre at decentral produktion fra vindmøller, indfødning fra el-bilernes batterier, kan håndteres, ligesom at anvendelse af strøm – eks. til opladning af elbiler sker på et forsynings- og kapacitetsmæssigt (og dermed også prismæssigt) forsvarligt tidspunkt.

Smartgrids bygger på en ikke ubetydelig indsats i ændret struktur i transmissions og distributionsnettet for at opnå de fulde fordele, og herunder ligger som en af de teknologiske bestandele den fjernaflæste måler. En måler som logger forbrug med et højt interval – eks. pr. halve eller hele time, og som der via diverse kommunikationslinier kan opnåes adgang til – og aflæse. I tilknytning til måleren – som jo i sig selv kun tjener et formål – at registrere strømforbruget, kan tilknyttes hele kommunikationsportalen, der knytter forbruger, hjemmets elektriske apperater og applikationer, forsyningsvirksomhed (distributionsselskab, måledata selskab, leverandør). Og for at komme tilbage (jeg var langt væk) så er det vel selve denne kommunkationsportal du tænker på. Kommunikationsportalen kunne man i princippet godt tænke sig anvendt som kundens eget udstyr, men det gør ikke behovet i forhold til stadfæstelse af standarder for tekniske formåelse og standader mindre. Elmåleren – der har vi erfaringer fra andre lande hvor det er kundens ejendom, og den ordning er ikke uden problemer. Tænk blot på at ca. 10% af kundemassen flytter hvert år, og måleren flytter med - ned og op.