Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Da kullet brændte ud på Amager
“AMV3 end of life. No more coal available”. Natten til mandag blev en ny milepæl nået i dansk energiforsyning, da Amagerværket smed de sidste rester af kul ind i ovnen. Om få år hører kullene fortiden til i Danmark.
“AMV3 end of life. No more coal available”.
Sådan står der i den officielle indmelding til elbørsen Nordpool, der orienterer markedet om hvilke typer elproduktion, der er tilgængelig.
Bag den lakoniske konstatering er historien om en dansk kulfyret kraftvarmeblok på Amagerværket, der mandag nat 00:21 skovlede de sidste rester af kul ind i ovnen på værkets Blok 3.
Blokken med en el-kapacitet på 250 MW har de sidste 30 år været en del af det unikke og højt skattede danske kraftvarmesystem, der i mange år producerede hovedparten af den danske strøm. Samtidig udnyttede værkerne den varme, produktionen af el skabte, til at opvarme danskernes lejligheder og huse.
For 10 år siden stod Amagerværket for 13 procent af den sjællandske elproduktionskapacitet, men i takt med vindmøller og solcellers hastige indtog i elsystemet er værkets produktion af el blevet gradvist mindre.
Fremover ligger produktionen af varme og el – i den rækkefølge – i hænderne på HOFOR og Amagerværkets helt nye Bio 4-anlæg, der fyrer med bæredygtig træflis og kan producere 150 MW el og 400MJ/s varme. Samtidig har man mulighed for helt at droppe elproduktionen ved at sende højtryksdamp uden om turbinen og i stedet øge varmeproduktionen til 550 MJ/s.
– Omlægningen er en afgørende del af Københavns mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Afviklingen af kullet medfører allerede i år, at 80 procent af fjernvarmen i Københavnsområdet vil stamme fra CO2-neutrale kilder, fortæller Bjarne Korshøj, teknisk direktør i HOFOR.
Danmark sparer 600.000 ton CO2
Da kulafbrændingen var på sit højeste indtil for nogle år siden, blev der udledt 1,2 millioner ton CO2 hvert år fra Blok 3 – udledning som HOFOR nu sparer.
– Den elproduktion, vi nu lukker ned, foregår jo andre steder i stedet for og med et andet produktionsmix. Så hvor vi reducerer vores udledning med 1,2 millioner ton CO2, så er den samlede reduktion for Danmark nok nærmere halvdelen, siger Bjarne Korshøj.
Til sammenligning er Danmarks samlede CO2-udledning p.t. cirka 47 millioner ton om året.
Bjarne Korshøj forklarer videre, at når Amagerværket blev ombygget til træflis, mens Avedøreværket, der drives af Ørsted, omtrent samtidig blev bygget til træpiller, så skyldes det blandt andet, at Amagerværket har en havn, hvor de store skibe med flis kan anløbe.
– Flisen fylder meget mere end tørrede piller. Derfor ankommer det i meget større skibe, og det har vi en havn i København, der kan modtage, siger Bjarne Korshøj.
Kullets exit på Amagerværket efterlader tre danske kraftvarmeværker tilbage med kul: Nordjyllandsværket i Aalborg, Esbjergværket og Fynsværket ved Odense – alle tre med planer for udfasning af kullet, som forbruget af ifølge nye tal fra Energistyrelsen dykkede brat i 2019 og nu kun udgør fem procent af det faktiske energiforbrug.
Esbjergværket har besluttet at udfase kul i 2023 og undersøger, om det kan erstattes med havvandsvarmepumper i stor skala i kombination med biomassekedler. Fynsværket ønsker at udfase kul i 2025 og overvejer varmepumper, overskudsvarme og biomasse, mens Nordjyllandsværket ønsker kuludfasning i 2028 og undersøger muligheden for geotermisk energi, store varmepumper samt overskudsvarme fra Aalborg Portland.
Fælles for værkerne er, at det er en betydelig udfordring at etablere ny kapacitet som erstatning for de store kraftværksblokke. Samtidig ligger de ofte i tætbebyggede områder, hvor det er både dyrt og vanskeligt at finde plads til nye produktionsanlæg.
Sektorkøreplan for energi- og forsyningssektorens bidrag til 70%-målsætningen udarbejdet af regeringens klimapartnerskab for energi- og forsyningssektoren.
