Positivlister

Positivlisterne er lister over energilagerenheder, produktionsenheder og invertere, der af Green Power Denmark er vurderet til at overholde de tekniske betingelser, som de skal opfylde for at blive tilsluttet distributionsnettet. Positivlisterne gælder for små energilagerenheder og produktionsenheder op til 125 kW.

Solcellepaneler og batterier er ikke omfattet af positivlisterne og anses for at være i overensstemmelse med de tekniske krav, såfremt de er tilsluttet via en enhed, der overholder disse krav.

English version below

Når et netselskab modtager en henvendelse om nettilslutning af et konkret anlæg op til 125 kW, kontrollerer de, om enhederne i anlægget er på positivlisten. Hvis dette er tilfældet, vil netselskabet i langt de fleste tilfælde basere deres godkendelse på vurderingen fra positivlisten. Derfor skal anlægsejeren som grundregel ikke medsende teknisk dokumentation, hvis enhederne i anlægget er optaget på positivlisten.

Hvordan optages et anlæg eller en inverter på en positivliste?

Leverandører eller fabrikanter sender den krævede dokumentation til positivlister@greenpowerdenmark.dk.

På baggrund af den fremsendte dokumentation vurderer Green Power Denmark på vegne af netselskaberne, om enheden eller inverteren har de fornødne egenskaber og funktionaliteter til at blive godkendt. Vurderes alt at være i orden, tilføjes enheden eller inverteren til den relevante positivliste.

Følgende dokumentation SKAL vedlægges ansøgningen om optagelse på en positivliste:

  • Bilag B1.2 fra de tekniske betingelser for produktionsanlæg, som kan findes på siden Tekniske krav og vejledninger – Produktion.
    Bilaget anvendes til at kontrollere, om der er taget stilling til, at de krævede egenskaber og de krævede funktionaliteter er dokumenteret.
  • Teknisk dokumentation, som dokumenterer svar afgivet i bilag B1.2.
  • CE-overensstemmelseserklæring.
    Overensstemmelseserklæringen anvendes til at kontrollere, hvilke standarder der er anvendt i forhold til fx elkvalitet.

Hvis enheden indeholder lagring, skal Bilag B1.2 fra Energinets Teknisk Forskrift 3.3.1 for elektriske energilageranlæg udfyldes.

Alle enheder og invertere på positivlisten vurderes som enkeltstående enhed/inverter.

Leverandører og fabrikanter skal selv henvende sig til Green Power Denmark for at få vurderet, om deres energilagerenhed, produktionsenhed eller inverter overholder de tekniske krav.

Det er gratis at få sin enhed eller inverter på positivlisterne.

Hvilken juridisk status har positivlisterne?

En enheds/inverters optagelse på en positivliste er ikke en formel godkendelse af en enhed eller en inverter. Vurderingen er kun vejledende, og et netselskab kan derfor altid forlange dokumentation i henhold til de gældende tekniske betingelser i forbindelse med konkrete nettilslutningssager.  

Bemærk:
Anlæg bestående af enheder/invertere, som er optaget på positivlisten, vil stadig skulle opfylde de gældende krav for elkvalitet. I nogle tilfælde kan der derfor være behov for yderligere dokumentation af elkvalitet i forbindelse med tilslutning af anlægget.

Den dokumentation, som Green Power Denmark har modtaget i forbindelse med optagelse på positivlisten, bliver videresendt til netselskaberne ved forespørgsel fra netselskaberne.

Positive lists

The positive lists are lists of energy storage units, generators and inverters that Green Power Denmark has assessed to be in compliance with the technical requirements for connection to the distribution network. The positive lists are applicable to small energy storage units and generators up to 125 kW.

When the distribution company receives a request for grid connection of a concrete energy storage facility or generating plant up to 125 kW, in the majority of cases they will base their approval of the units in the concrete facility or plant are on the positive list. As a result of this the facility or plant owner is generally not required to include extensive technical documentation.

It is free for a unit or inverter to gain entry on a positive list.

How do units or inverters get included in a positive list?

Suppliers or manufacturers send the required documentation to positivlister@greenpowerdenmark.dk.

Based on the submitted documentation, and on behalf of the Danish distribution companies, Green Power Denmark will assess whether the unit or the inverter has the necessary features and functionality. If these are assessed to be in compliance with the technical requirements, the unit or inverter will be included on the positive list.

The following documentation MUST be attached to the application for entry on a positive list:

  • Annex 1 (B1.2) of the relevant regulation for power-generating plants, which can be found on the page Tekniske krav og vejledninger – Produktion.
    The annex will be used to check whether that the applicant has considered and documented all the required features and necessary functionality.
  • Technical documentation which documents the responses given in Annex B1.2.
  • CE Declaration of conformity.
    The declaration of conformity can be used to check which standards are used in relation to e.g. power quality.

If a unit includes electrical energy storage, then Annex B1.2 from Energinet Technical Regulation 3.3.1 for electrical energy storage facilities is to be used instead.

All units and inverters on the positive list are evaluated as individual units/inverters.

Suppliers and manufactures must themselves contact Green Power Denmark to have their electrical energy storage unit, generator or inverter assessed based on the technical requirements.  

What is the legal status of the positive lists?

Entry on a positive list is not a formal approval of a unit or a power grid component. The assessment is only indicative, and a distribution company can therefore always request documentation in accordance with the relevant technical requirements in relation with specific cases of grid connection.  

Note:
Facilities and plants based on units/inverters that are included on the positive list are required to comply with the relevant power quality requirements. In some cases there might be a need for additional documentation of compliance with the power quality requirements when connecting a facility or plant to the distribution grid.

Documentation received during the application to the positive list will be forwarded to the distribution companies upon request from the distribution companies.