SolenergiOpsætning af solceller

Solceller – gode råd og viden om energisystemet

I 2012 kom der for alvor gang i opsætningen af solceller rundt om i Danmark. Det gælder især til private, hvor mange tusinde danskere i løbet af året begyndte at producere deres egen strøm. Overvejer du at blive egenproducent, så er der en række ting, som du skal være opmærksom på.

Derfor har Dansk Energi samlet 12 gode råd, som potentielt kan spare dig for både penge og efterfølgende bøvl, når du køber solcelleanlæg. Hent 12 gode råd om solceller som PDF eller klik på linket til højre for at læse mere.

Solceller producerer af indlysende årsager ikke døgnet rundt. Solcelleejerne er derfor afhængige af elnettet for at få dækket deres forbrug efter mørkets frembrud. Men hvad koster det? Hvordan og hvorfor betaler man for brugen af elnettet? Og hvordan hænger mit solcelleanlæg sammen med resten af elsystemet, når jeg eksempelvis vil sælge den overskydende strøm, som mit anlæg producerer?

Solcelleejeres betaling for brugen af elnettet er centralt i den sammenhæng. Her gælder det, at:

  • Uanset om man har solceller eller ej, så er kravene til dimensionering og vedligehold af elnettet stort set det samme for en almindelig husstand.
  • Solcelleejeren har – ganske som enhver anden husstand – brug for at hente strøm på eksempelvis en kold, mørk vinteraften, hvor elforbruget er i top. Derfor er omkostningen for selve adgangen til elnettet stort set identisk.
  • Da lovgivningen kræver ”omkostningsægte tarifering” – altså at en type kunde skal dække alle de omkostninger, som kunden giver anledning til – så skal solcelleejere betale de faktiske omkostninger for at have nettet til rådighed.

Alt det – og meget mere kan du læse i pjecen ”Overvejer du solceller?”, som Dansk Energi har udgivet og vedlagt på denne side som PDF.

Se endvidere Sikkerhedsstyrelsens vejledninger til ejere af solcelleanlæg.

Til netselskaber

Dansk Energi har udarbejdet en række anbefalinger til netvirksomheder angående praktisk håndtering af solcelleanlægs tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

  • Nye regler for solcelleanlæg
  • Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet
  • Objektiv bestemmelse af spændingsniveau og placering af afregningsmåler ved tilslutning af solcelleanlæg

Anbefalinger kan downloades ved at klikke på linket 'Anbefalinger om solenergi til netvirksomheder' til højre.

Vi har vedlagt anbefalingerne på denne side som PDF, og installatører og leverandører er velkommen til at hente dem, hvis de har behov for information vedrørende vilkår for og krav til tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet.

Se endvidere Sikkerhedsstyrelsens vejledninger til professionelle installatører.

Til den interesserede har vi også samlet Dansk Energis nyheder og pressemeddelelser om solenergi på denne del af vores website.

God læselyst.

 

På en vinteraften bruger et hus med solcelleanlæg helt samme mængde strøm som et tilsvarende hus uden:

Solceller: Hus med og uden