Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
3 skarpe: Derfor er lavbundsjorde gode for klimaet
Branchechef i Dansk Energi Kristine Grunnet forklarer, hvordan danske lavbundsjorde kan hjælpe med at løse klimaudfordringen, og hvordan vi får endnu flere i jorde spil. Det handler blandt andet om solceller og skat.
Hvad er lavbundsjorde, og hvorfor er de gode for klimaet?
Kort fortalt, binder lavbundsjorde rigtig meget kulstof (carbon) i jorden. Dermed holder de CO2 væk fra atmosfæren.
Lavbundsjorde – også kaldet tørvejord – er naturlige vådområder, der er fyldt med døde planterester, som indeholder en masse kulstof. Vandet i lavbundsjorden forhindrer ilt (oxygen) i at trænge ind og lade mikroorganismer nedbryde planteresterne og dermed frigive CO2.
På den måde holder lavbundsjord på rigtig meget kulstof i stedet for at sende det ud i atmosfæren og bidrager til at reducere CO2-udledningerne og nå vores klimamål.
Hvad er problemet – og hvordan kan det løses?
Når jorden bliver drænet for vand, fx i forbindelse med at der dyrkes fødevarer på den, trænger ilten ind. Ilten gør, at mikroorganismer kan nedbryde planterester og dermed udlede CO2.
Ifølge Aarhus Universitet dyrkes der i øjeblikket 171.000 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 mio. ton CO2 om året. Det svarer til knap 40 pct. af landbrugets samlede udslip af drivhusgasser.
Ved at tage lavbundsjorde ud af landbrugsdrift og oversvømme dem igen, kan man altså reducere udledningen af CO2.
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren anbefaler, at der tages godt 100.000 hektar ud af produktion. Der vil være forskel på, hvor hurtigt og effektivt kulstofrige lavbundsjorde kan tages ud af drift. Nogle kulstofrige lavbundsjorde er små arealer omgivet af anden landbrugsdrift og vil derfor være svære at udtage, ligesom der er stor forskel på, om der dyrkes højværdiprodukter på lavbundsjorden eller ej. Den bedste landbrugsjord skal naturligvis fortsat bruges til at dyrke fødevarer.
Hvordan kan solceller hjælpe?
I den seneste vedtagne finanslov er der afsat to mia. kr. i de kommende 10 år til at tage lavbundsjord ud af landbrugsdrift. Beløbet rækker imidlertid kun til at købe cirka 15.000 hektar ud af de anbefalede arealer. Med andre ord er der kun sat penge af til at udtage omkring 15 pct. af det, der er brug for, hvis vi skal nå at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030.
Ved at stoppe dræningen af lavbundsjordene, oversvømme dem igen, og ændre produktionsform ved fx at etablere solceller på dem, kan man imidlertid finansiere en langt større udtagning uden statsstøtte.
Det kræver dog, at de rette forudsætninger er til stede. Der skal blandt andet skabes et marked for opkøb af lavbundsjord, så udviklere af grøn energi enten kan købe eller leje jorden direkte af landmændene og sætte solceller eller vindmøller op. På den måde kan CO2-reduktioner, produktion af grøn energi og økonomisk vækst gå hånd i hånd.
I dag spænder skatteregler desværre ben for denne win-win-win model, fordi skattebetalingen for jord stiger, når anvendelsen skifter fra fødevareproduktion til grøn energi. Det er utidssvarende, og det rammer især vådgjorte lavbundsarealer, der er dyrere at opstille grøn energi på, end det er på en tør mark.
Lavbundsjorde i kombination med solenergi kan blive en gamechanger i den grønne omstilling - men det kræver, at jord til grøn energi bliver skattemæssigt ligestillet med landbrugsjord. Til gengæld slipper staten for at bruge penge til at købe jord, og kommunerne får stadig penge i kassen fra jordskatterne.
