Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

ELFORBRUG

3 skarpe om elforbruget i et år med corona

Siden coronakrisen begyndte for et år siden, er elforbruget eksploderet i de danske sommerhuse. Og især nedlukning nummer to har fået os til at bruge strøm for 1,1 mia. kr. mere end normalt på et år i vores boliger. Dansk Energi har kigget på tallene og fundet en række bemærkelsesværdige mønstre.

Forbrugseksplosion i sommerhuse

 

Elforbruget i sommerhuse er eksploderet under corona
  • Fra nedlukningen i marts 2020 til januar 2021 er elforbruget øget med 27% i sommer- og fritidshuse i forhold til samme periode året før.
  • Forskellen er størst i den anden nedlukningsperiode, der stadig er i gang. I januar 2021 lå forbruget 70% højere end i januar 2020.

– Vores sommer- og fritidshuse har været populære fristeder i en tid, hvor mange ikke har kunnet møde på deres normale arbejdsplads. Når elforbruget er steget særlig voldsomt under den seneste nedlukning, er det fordi sommerhusene normalt bruges meget lidt i vintermånederne, siger seniorøkonom i Dansk Energi Torsten Hasforth.  

CORONAKRISE

Coronakrisen har vendt op og ned på samfundet – og den alvorlige virus har også haft indflydelse på energibranchen.

Ny nedlukning gav stort forbrugshop

 

Ny nedlukning gav stort forbrugshop
  • I april 2020 voksede elforbruget i parcel- og rækkehuse med 10% sammenlignet med samme måned året før. I januar 2021 var stigningen imidlertid oppe på 16% i forhold til et år tidligere.
  • Elforbruget i lejligheder er nogenlunde det samme i 2020 som i 2019.

– I de fleste huse er elforbruget steget mere i anden nedlukningsfase end i den første. En del af forklaringen er, at der er behov for at have både lys og varmepumper tændt i flere af døgnets timer om vinteren end om foråret. Når forbruget i lejligheder ikke ændres væsentligt, hænger det sammen med, at det er de færreste lejligheder, der varmes op med fx varmepumper, forklarer Torsten Hasforth.

DIGITALT

Nye tal fra Energistyrelsen viser betydningen af den digitale infrastruktur som under corona-krisen har været til den ultimative...

Ekstra strøm for 1,1 mia. kr. i boligerne

  • I alt brugte vi danskere 7.461 gigawatt-timer (GWh) i vores boliger i året op til coronakrisen (februar 2019 til januar 2020). Fra februar 2020 til og med januar 2021 er forbruget vokset fem procent til 7.840 GWh.

– Noget af forskellen på 379 GWh kan have andre årsager. Men stigningen svarer i runde tal til en ekstraudgift på 1,1 mia. kr. eller 450 kr. pr. husstand. Den ekstra strøm svarer til årsproduktionen fra 30 af de største nuværende landvindmøller, fortæller Torsten Hasforth.

Nyheder direkte i din indbakke?