Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

BORNHOLM

Bornholm siger igen nej til landmøller og kigger mod havet

Bredt sammensat initiativgruppe undersøger, om en kystnær havmøllepark på 90-100 MW kan blive en realitet og dermed bidrage til at gøre Bornholm CO2-neutral i 2025.

Bornholm er en vigtig test-ø for fremtidens klima- og energiteknologi, men politikere på øen har svært ved at finde fodslag, når det handler om at opstille nye vindmøller på land. To gange er et forslag om nye landmøller til erstatning for en række ældre modeller blevet afvist af snævre flertal i kommunalbestyrelsen.

Nu forsøger en gruppe engagerede forretningsfolk, borgere og politikere at vende situationen, så der måske alligevel kommer mere grøn elproduktion ind på det bornholmske elnet: Ideen er at opstille en 90-100 MW stor kystnær havmøllepark 8-10 kilometer syd for Arnager og øst for lufthavnen ved Rønne.

– Vi undersøger, om en havmøllepark kan realiseres og understøtte vores mål om CO2-neutralitet i 2025, siger viceborgmester Morten Riis (Enhedslisten) fra Bornholms Regionskommune.

Vi undersøger, om en havmøllepark kan realiseres og understøtte vores mål om CO2-neutralitet i 2025.
Morten Riis, Enhedslisten, viceborgmester i Bornholms Regionskommune

Projekt til over 1 mia. kr.

Morten Riis er en af de aktive i en nystiftet initiativgruppe, der sonderer mulighederne for kystnær offshore-vind. Ideen er at samle økonomisk og moralsk opbakning til projektet fra lokalbefolkningen, der tilbydes medejerskab som borgere og virksomheder. Med i initiativgruppen er repræsentanter for bl.a. industri, landbrug, fagforeninger og borgere i Arnager.

Et projekt i den foreslåede størrelse vil kræve en investering på over en milliard kroner, og det bliver formentligt svært at samle for et samfund med knap 40.000 indbyggere. Ifølge Morten Riis kigger man derfor efter andre bidragydere:

– Vi har haft dialogmøder med to pensionskasser, der ikke synes, at 1,3 milliarder kroner er skræmmende, siger Morten Riis.

Borgmester Winni Grosbøll (S) mener, at der er tale om ’et fint projekt’, og hun lover konstruktivt kommunalt samspil med projektmagerne. Hun ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at få politisk opbakning til landmøller, selv om de ville kunne levere billige kilowatttimer til det bornholmske elnet.

En ambition om at rejse 14-20 landmøller blev før sommerferien afvist af SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne.

Statslig udpegning af arealer?

Også i mange andre kommuner skorter det på opbakning til den grønne kurs, når det handler om landvind, så Winni Grosbøll opfordrer Christiansborg til at analysere på, hvad der kan gøres på nationalt plan for at fremme den formentlig billigste elproduktionsteknologi i den klimapolitiske værktøjskasse.

Winni Grosbøll påpeger, at hvis vi i Danmark ikke kan stille vindmøller op på land, kommer det til at knibe med at nå målet fra forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale og SF om en 70 procents reduktion i udledningen af klimagasser.

– Uden landvind bliver det uendeligt svært, så måske skal man udpege arealer fra statslig side, lyder det fra Winni Grosbøll på et pressemøde med Foreningen af Energi- og Miljøjournalister, der netop har været på Bornholm for at høre om nogle af de mange forsknings- udviklings- og demonstrationsprojekter, der foregår under paraplyen The Bright Green Island.

Winnie Grosbøll
Borgmester Winni Grosbøll (S) ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at få politisk opbakning til landmøller, selv om de ville kunne levere billige kilowatttimer til det bornholmske elnet. Foto: Bornholms Regionskommune

Test-ø for grønne løsninger

Projekter blandt andet med smart styring af varmepumper, el-radiatorer, elbiler og solcelleinvertere har sat Bornholm på verdenskortet som test-ø for grønne løsninger. Denne position som ’living lab’ forsøger bornholmerne at bygge videre på ved at tilbyde sig som national test-zone; et emne som Winni Grosbøll vil nævne, når hun i løbet af efteråret mødes med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). 

Bornholm har tidligere været med i opløbet om en havmøllepark, men på grund af søkablet mellem klippeøen og Sverige er der begrænsninger på, hvor stort et anlæg, der kan opføres. Søkablet har en kapacitet på 70 MW, så det giver næppe økonomisk og teknisk mening, at Bornholm lægger søterritorium til meget mere end det.

Typisk er der bedst økonomi i havmølleparker med vis volumen, men initiativgruppen har besluttet at kaste sig over et mere overskueligt projekt med kystnære havmøller. Initiativgruppen, der vil søge Energistyrelsen om 500.000 kr. i støtte til en forundersøgelse, mødes om få dage med de to lokalt valgte folketingsmedlemmer: miljøminister Lea Wermelin (S) og Peter Juel Jensen (V).

Nyheder direkte i din indbakke?