En bred palet af løsninger kan forebygge strømafbrud

I en nær fremtid kan der – få timer om året – opstå mangel på brugbar produktionskapacitet i det danske elsystem. I et presset vejr-år med kulde, højt elforbrug og minimal produktion fra vind- og solenergi kan denne effektmangel ifølge modelberegninger for en 100-års hændelse være aktuel 53 timer i 2030, 93 timer og 2035 og 121 timer i 2040.

For at forebygge disse afbrud skal der en række løsninger i spil – herunder kraftvarmeværker, lagring, fleksibelt forbrug/produktion og udlandsforbindelser.

Green Power Denmark har på et arrangement i BLOX i København lanceret ’Grøn elbalance i fremtiden’ med otte anbefalinger, der under et stadig mere vejrafhængigt produktionssystem kan sikre en fortsat tårnhøj leveringssikkerhed på livsnødvendig elektricitet til borgere og virksomheder.

Områdechef Kristine van het Erve Grunnet fra HOFOR, der bl.a. producerer fjernvarme og elektricitet, er en af dem, der mener, at der er brug for alle de løsninger, vi har.

– Det væsentligste for mig er, at vi sætter fokus på problemet og anerkender, at én løsning ikke er bedre end andre. Vi har brug for dem alle, siger Kristine van het Erve Grunnet og opfordrer de fremmødte i BLOX til at kigge ud af vinduet på en kølig, grå og stille dag, hvor to kraftvarmeværker, Amagerværkets blok 4 og Amager Bakke, er inden for synsvidde.

Gardering mod skybrud og strømafbrud

Et tjek på Energinets hjemmeside understreger en af hendes pointer: Under arrangementet dækker vind- og solenergi knap 750 MW ud af et samlet forbrug på 5.200 MW. Store og små kraftværker står for godt 1.800 MW, mens import fra nabolande dækker præcis halvdelen af forbruget (2.600 MW).  

Ifølge ’Grøn elbalance i fremtiden’ kan der komme til at mangle 2.600 MW i den time i 2030, hvor situationen er mest udfordret.

– Vi står på et helt afgørende tidspunkt. I HOFOR arbejder vi på at gardere os mod skybrud, så vi ved, at vi skal forberede os på en fremtid, hvor det ikke er tilstrækkeligt at se på 100-års hændelser. Vi kan komme til at opleve det her, advarer Kristine van het Erve Grunnet med en klar opfordring til at fokusere på forebyggende løsninger – herunder en afklaring af kraftvarmeværkernes rolle som nævnt i ’Grøn elbalance i fremtiden’.

Eller som Head of Development & Regulation Bioenergy, Randi Skytte fra Ørsted, der både driver kraftvarmeværker og VE-anlæg, formulerer det med reference til rapporten: Vi har brug for mål for vejruafhængig produktionskapacitet.

– Vi vil gerne elektrificere, og vi vil gerne lave Power-to-X, men det går lidt langsommere end forventet. Kraftvarmeværkerne kan give ro på bagsmækken, mens vi eksperimenterer med de nye teknologier, siger Randi Skytte.

Lagring: Nødvendigt med rammevilkår nu

Lagring kommer helt sikkert til at spille en stigende rolle. Senior Regulatory Advisor Søren Klinge fra Eurowind Energy, der er aktiv på 16 markeder og har 33 GW sol- og vindenergi i pipeline, påpeger, at 2030 er lige om hjørnet, så hvis vi skal gardere os – og det skal vi for at sikre et robust VE-baseret energisystem – så skal rammevilkårene på plads nu og ikke om tre år.

Eurowind Energy kigger på lagring i form af batterier, biogas og brint som en del af deres VE-projekter, så Søren Klinge efterlyser i pagt med ’Grøn elbalance i fremtiden’ en større anerkendelse af værdien i lagring.

– Tyskland og Sverige tænker lagring ind i deres rammevilkår. Vi skal lære af vores nabolande og gøre noget i den retning - hurtigt, siger Søren Klinge, der bl.a. efterlyser tariffer, der fremmer investeringer i lagring.

Fleksibilitet: Mange vil gerne bidrage

Fleksibelt elforbrug bliver fremelsket for eksempel via den flexplatform, der er udviklet af IBM og Andel. Camilla Palm Lethenborg, der er Associate Partner Sustainability i IBM, peger på, at kommuner, virksomheder, industrier og gartnerier gerne stiller deres forbrug til rådighed for energisystemet mod betaling og mulighed for at bruge det i deres ESG-rapportering.

– Teknologien er der, og den virker, fastslår Camilla Palm Lethenborg, der opfordrer Energinet til at tillade mindre spillere på nogle af deres balancemarkeder og til at se mere bredt på lagring, end Green Power Denmark gør i sine anbefalinger. Energilagring handler ikke kun om el, påpeger hun.   

Fortsat dialog om de rette løsninger

Anbefalingerne i ’Grøn elbalance i fremtiden’ bygger videre på analyser foretaget bl.a. af Energistyrelsen, Energinet/ENTSO-E og Klimarådet samt friske analyser foretaget af Ea Energianalyse. Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri tager pænt imod anbefalingerne og glæder sig til at kvalificere og udvikle dem yderligere.

Direktør Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer roser udspillet bl.a. for at pege på behovet for en kapacitetsmekanisme, på lagring og på fleksibilitet. For landmændene og fødevareindustrien er det vigtigt at finde den rette balance mellem høj forsyningssikkerhed uden spændingsdyk og en pris, der er til at betale.

– Infrastruktur må ikke være en stopklods for den grønne omstilling. Elnettet skal udbygges, fastslår Flemming Nør-Pedersen, der også roser Green Power Denmark for at sætte spotlys på det vigtige i at lægge samfundsøkonomiske beregninger til grund for beslutninger, der kan sikre den grønne elbalance.

Verdens bedste elsystem

Vicedirektør Troels Ranis fra Dansk Industri mener, at vi sammen skal holde fast i at have verdens bedste elsystem med en leveringssikkerhed på over 99,99 procent.

– Forsyningssikkerhed betyder noget… jeg er tæt på at sige, at det betyder alt for danske virksomheder, siger Troels Ranis, der påpeger, at industrien har rigtig mange elektrificeringsprojekter på bedding.

Et større elforbrug kombineret med meget mere vind- og solenergi i elsystemet, gør det om muligt endnu mere vigtigt at holde fokus på diversiteten og robustheden i det danske energimiks, mener Troels Ranis.

– Energimangel er en trussel mod dansk erhvervsliv, så vi skal arbejde videre med stor forsigtighed og klogskab, fastslår Troels Ranis.  

Adm. direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark lover at holde fokus på sagen:

– Vi får et problem, hvis vi forlænger verden med brædder. Vi skal lave justeringer. Fremtiden skaber vi med de beslutninger, vi træffer i dag, siger han.