Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Taksonomi

EU-standarder for bæredygtighed giver danske virksomheder nye opgaver

Nyt EU-klassifikationssystem for bæredygtige investeringer skal suge den frie kapital i en bæredygtig retning. Europæiske virksomheder, herunder danske energiselskaber, kan allerede fra årsskiftet skulle rapportere nærmere om, hvor bæredygtige deres aktiviteter var i 2021.

Det er ikke kun i Danmark, at der sættes klimamål. Også i EU blev der i april opnået enighed om en klimalov, der betyder, at CO2-udledningerne skal reduceres med 55 procent i forhold til 1990 inden 2030 og et mål om klimaneutralitet i 2050.

Målet har sat skub i en massiv reguleringsbølge, der skal understøtte, at kapitalen kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer og aktiviteter. De juridiske og økonomiske reguleringsinstrumenter får også betydning for de danske energivirksomheder; store som små.

Vi har set nærmere på et par af de vigtigste instrumenter – Taksonomiforordningen og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – og har talt med Helena Barton, Partner for Klima & Bæredygtighed i Deloitte Danmark:

CSRD skal sammen med EU-taksonomien ses som en 'pakke' designet til at hjælpe med at forbedre strømmen af kapital mod bæredygtige aktiviteter. For de danske virksomheder, der i dag allerede redegør for deres samfundsansvar i henhold til Årsregnskabsloven, er der med taksonomien kommet nogle nye elementer med, fx at du skal rapportere om effekten af klimaforandringer på din virksomhed.
Helena Barton, Partner for Klima & Bæredygtighed i Deloitte Danmark

- CSRD skal sammen med EU-taksonomien ses som en 'pakke' designet til at hjælpe med at forbedre strømmen af kapital mod bæredygtige aktiviteter. For de danske virksomheder, der i dag allerede redegør for deres samfundsansvar i henhold til Årsregnskabsloven, er der med taksonomien kommet nogle nye elementer med, for eksempel at du skal rapportere om effekten af klimaforandringer på din virksomhed. Og en af de vigtige ting, man skal notere sig, er, at EU-taksonomien har rapporteringskrav, der allerede træder i kraft delvist fra januar 2022 og fuldt ud fra januar 2023, forklarer Helena Barton.

Fælles målestok skal bane vej for grønt kapital-flow

I april offentliggjorde Europa-Kommissionen en af deres vigtige brikker i Europas grønne omstilling, det vil sige en delegeret retsakt, der supplerer taksonomiforordningen for såvidt angår tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Taksonomien er et fælles europæisk klassifikationssystem over økonomiske aktiviteter, der bidrager til at opnå de klima- og miljømæssige mål. Ideen er at klassificere bæredygtige aktiviteter for at understøtte, at både det finansielle marked og virksomheder i EU kanaliserer pengestrømme mod grønne investeringer. Den private kapital skal med andre ord hjælpe med til, at vi i EU kan nå klimamålene i erkendelse af, at offentlige investeringer og støtteordninger langt fra er nok.

Taksonomiens rolle er først og fremmest at gøre markedet mere gennemsigtigt i forhold til, hvilke aktiviteter, der kan klassificeres som bæredygtige. Derved forventer man også, at den fælleseuropæiske standard kan styrke tilliden blandt forbrugere og investorer til selskabernes aktiviteter og kommunikation, og dermed imødegå såkaldt green-washing.

Krav med tilbagevirkende kraft

Bliver det nuværende taksonomiudspil godkendt i Rådet og Europa-Parlamentet kommer det reelt til at virke med tilbagevirkende kraft. Større virksomheder kan derfor allerede skulle rapportere om deres grønne aktiviteter for regnskabsåret 2021 i forhold til de nye standarder. Også mindre virksomheder kan som leverandører eller for at opnå billigere finansiering have en interesse i dokumentere bæredygtighed. Det er altså en god idé så hurtigt som muligt at sætte interne processer op for rapportering, hvis man ikke allerede har gjort det.

Fra et virksomhedsperspektiv kan taksonomien fx bruges af en energikoncern til at opgøre i hvilken grad forretningsaktiviteter på forskellige områder er bæredygtige. Er kun ét forretningsområde, der udgør 15 procent af selskabets økonomiske aktiviteter, bæredygtigt, så er selskabet 15 procent ’taksonomi-compliant’. Man kan så lægge en plan for resten af aktiviteternes transition til bæredygtighed inden for 5, 10 eller 15 år.

ESG-rapportering breder sig som ringe i vandet

Samtidig med taksonomiens ankomst er det såkaldte Non-Financial Reportering Directive (NFRD) også ved at blive revideret og hedder fremadrettet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Direktivet har til formål at forbedre virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Mere og bedre data er i denne sammenhæng i fokus: Det handler både om, hvilke bæredygtighedsrisici virksomhederne selv er eksponeret for, men også den potentielle negative påvirkning virksomhederne har på mennesker og miljø. Direktivet, som skal implementeres i dansk lovgivning, skal altså skabe tydeligere rammer for virksomhedernes rapportering, og gøre dem både troværdige, sammenlignelige og tilgængelige for såvel investorer som for samfundet i bred forstand.

Nyt er desuden, at antallet af virksomheder, der skal afrapportere, er blevet udvidet. Det betyder, at alle større virksomheder, aktieselskaber (undtagen mikro-aktieselskaber) af offentlig interesse vil være omfattet af CSRD. Kommissionen anslår, at ca. 50.000 virksomheder i EU vil være dækket af direktivet mod de 11.600, der er omfattet i dag.

Kommissionen foreslår således en række særlige standarder for de største virksomheder og nogle separate, proportionale standarder for børsnoterede SMV’er (små og mellemstore virksomheder). Men også SMV’er, der ikke er børsnoterede aktieselskaber nævnes i udspillet: De kan bruge alle eller flere af rapporteringsmålene frivilligt, hvis de f.eks. gerne vil have adgang til billigere finansiering. Rapporteringen skal ske i henhold til nærmere fastsatte formater, være digitalt tilgængelig og være del af ledelsesberetningen.

For at det virkelig skal blive prioriteret og strømlinet i virksomheden, vil vi forventeligt se, at afrapportering på ESG bliver CFO’ens område – CSR-rapporten er med andre ord ikke længere en mindre opgave.
Peter Gylling Krusaa, Senior Lead Regulatory Advisor i Ørsted.  

Der forventes således en ”trickle-down”-effekt. Det vil sige, at alle selskaber i en eller anden udstrækning kan forventes at blive påvirket. Store selskaber vil nemlig være nødt til at presse på for, at deres leverandører og samarbejdspartnere videregiver information og dermed leverer på den bæredygtige dagsorden. Med andre ord forventes tiltagene måske at få en begrænset juridisk betydning for mange små- og mellemstore virksomheder, men de vil alligevel have en markant praktisk betydning for dem som samarbejdspartnere og leverandører.

Peter Gylling Krusaa, der er Senior Lead Regulatory Advisor hos Ørsted, har de seneste år lagt mange kræfter i at påvirke og udrede reguleringsinitiativerne fra EU, og han er ikke i tvivl:  

- Uanset hvad, og uanset størrelse, bliver man som virksomhed nu en del af værdikæden. Det grønne har nu så meget momentum, at det kommer til at få stor betydning selv for dem, som ikke er direkte underlagt reguleringen. Hvor den finansielle rapportering hidtil har været den eneste anerkendte, hardcore måde at opgøre virksomheders performance på, vil vi nu opleve, at information om bæredygtighed – såkaldte ESG-data – kommer på samme niveau. Og for at det virkelig skal blive prioriteret og strømlinet i virksomheden, vil vi forventeligt se, at afrapportering på ESG bliver CFO’ens område – CSR-rapporten er med andre ord ikke længere en mindre opgave, siger Peter Gylling Krusaa.

Danmark har vist rettidig omhu

En stor del af kravene i det reviderede direktiv (CSRD) er dog ikke helt nye for mange danske virksomheder, da en del af de ikke-finansielle rapporteringskrav allerede er inkorporeret i årsregnskabslovens paragraf 99a. I Danmark valgte man desuden, at implementere det gamle direktiv (NFRD) bredere, end Kommissionen i sin tid lagde op til. Derfor gælder paragraf 99a allerede for virksomheder med flere end 250 fuldtidsmedarbejdere (regnskabsklasse C). Så på dette parameter, er Danmark allerede godt med.

Virksomheder, der allerede er omfattet af de eksisterende krav om at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger (som følge af NFRD, Non-Financial Reporting Directive), skal fremover også give en række oplysninger om, i hvilket omfang deres økonomiske aktiviteter er bæredygtige i henhold til taksonomiforordningen.

Små- og mellemstore virksomheder gør klogt i at orientere sig mod rapporteringskrav i Årsregnskabslovens paragraf 99a og Corporate Sustainable Reporting Directive samt forberede sig på, at større virksomheder, de samarbejder med, vil efterspørge, hvor bæredygtige de selv og deres leverandører er.

Tidslinje

2021: Taksonomiforordningens delegerede retsakt træder i kraft, hvis den stemmes igennem Rådet og Europa-Parlamentet med tilbagevirkende kraft for regnskabsåret 2021. Dog med undtagelse af Key Performance Indicators (KPI’er) for virksomhedens bæredygtige omsætning samt investerings- og driftsomkostninger, der først er gældende for regnskabsåret 2022.

2022: KPI’er fra artikel 8 træder i kraft. Herudover regner man med, at delegeret retsakt i forhold til Taksonomiforordningen med de resterende 4 miljømål træder i kraft fra regnskabsåret 2022, men udspillet er endnu ikke præsenteret.

2023: CSRD-direktivet forventes at træde i kraft for regnskabsåret 2023

...

 

Nyheder direkte i din indbakke?