Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

ELNET TIL FREMTIDEN

Fem skarpe om fleksibelt elforbrug i distributionsnettet

Begrebet fleksibelt elforbrug benyttes bredt, men hvordan anskuer et netselskab som Radius Elnet egentlig fleksibilitet og behovet herfor? Direktør Jens Fossar Madsen fra Radius forklarer her, hvordan de mener, at fleksibilitet giver værdi.

Hvornår giver fleksibilitet værdi?

Mange tænker fleksibelt forbrug som forbrug, der kan flyttes. For os som netselskab er det kun interessant, hvis det flyttes væk fra perioder, hvor det giver en langsigtet besparelse i form af mindsket eller udskudt netudbygning. 

Hvad dikterer netudbygningen?

Lidt groft sagt skal vi have tilstrækkelig kapacitet til at sørge for, at kunderne inden for få timer kan genforsynes - også hvis ”den værste hændelse” indtræffer på ”det værst tænkelige tidspunkt”. Det er det, vi som netselskab dimensioner vores 10 kV-net efter at skulle håndtere. Når fleksibilitet bidrager i disse situationer, har det værdi for os.

Hvad er det værst tænkelige tidspunkt?

”Det værst tænkelige tidspunkt” skal forstås som det tidspunkt, hvor nettet er allermest presset. Det er typisk i den såkaldte kogespids – dvs. om vinteren mellem klokken 17 og 20. Hvis forbruget er fleksibelt, så noget af forbruget flyttes væk fra dette tidspunkt, gør vi det værst tænkelige tidspunkt mindre problematisk. 

Radius har indført en lavere nettarif det meste af døgnet, som modsvares af en højere nettarif mellem kl. 17-20 i vinterhalvåret. Dette tiltag giver elforbrugerne et generelt incitament til at tidsforskyde elforbruget væk fra timerne mellem kl. 17-20, hvor der typisk er det højeste tryk på elnettet. 

Nettarif vinter
Linjerne viser belastningsgrad [%] med tidsdifferentieret vintertarif mellem kl. 17-20. De stiplede linjer viser belastningsgraden [%] ved flad nettarif.

Kogespidsen presses altså ned, og det reducerer trykket på nettet i de mest kritiske tidspunkter. Herved vil behovet for investeringer i yderligere elnet kunne udskydes eller undgås i visse områder.

Hvad er den værst tænkelige hændelse?

”Den værst tænkelige hændelse” skal forstås som den enkelthændelse, der belaster netområdet mest. Vi har nok kapacitet i nettet i en normalsituation, så vi kan håndtere situationer med fejl i nettet, eller når vi har anlæg ude til revision. 10 kV-nettet er således designet, så det altid er muligt at genforsyne elforbrugerne via alternative ruter, uanset hvilken enkeltstående fejl som sker – den såkaldte n-1 (n minus 1, red.) sikkerhed.

Normalsituation i 10kV nettet
Normalsituation i 10kV nettet.
Fejlsituation i 10kV nettet
Fejlsituation i 10kV nettet.

Hvordan kan fleksibelt elforbrug hjælpe i en kritisk situation?

Hvis der er pålidelig fleksibelt forbrug, som vi med garanti ved reagerer i en kritisk situation, skal vi have mindre nabo-net til håndtering af disse fejlsituationer. Det nedsætter behovet for investering i ekstrakapacitet i nabo-nettene, som skal være klar ved ekstra-belastning.

Det vil typisk dreje sig om ganske få timer om året. Fejl er heldigvis sjældne, men til gengæld skal reaktionen være pålidelig. I et projekt med True Energy søger vi at belyse, om vi kan få en sådan pålidelig fleksibilitet, der kan aflaste elnettet i fejlsituationer.  

Fejlsituation i 10kV nettet uden hjælp
Fejlsituation uden hjælp fra fleksibelt elforbrug. Linjerne viser belastningsgraden [%] under genforsyning (uden fleks). De stiplede linjer viser belastningsgraden [%] i intakte net.
Fejlsituation i 10kV nettet med hjælp
Fejlsituation i 10kV nettet med hjælp fra fleksibelt elforbrug. Linjerne viser belastningsgraden [%] under genforsyning (med fleks). De stiplede linjer viser belastningsgraden [%] under genforsyning (uden fleks)

 

ELNET TIL FREMTIDEN

Radius Elnet og True Energy går i gang med at teste, hvor meget pålidelig fleksibilitet, elbil-opladning kan bidrage med i forhold til...

Nyheder direkte i din indbakke?