Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

INTERVIEW

Folket er ’the missing link’ i den grønne omstilling

Direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi inviterer de andelsejede energiselskaber til at gentænke forholdet til deres ejere og kunder.

Lyt til os. Spørg os, hvad vi ønsker. Sæt noget på spil. Se os som ligeværdige partnere. Opret lokale borgerting. Lav årlige handlingsplaner med bidrag fra lokale. Tænk i helheder. Inddrag os.

Sådan lyder nogle af rådene til Danmarks andelsejede energiselskaber om, hvordan de kan blive bedre til at bedrive aktivt ejerskab til glæde for ejere og kunder.

Rådene kommer fra direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi. Et akademi, der bruger ord som fællesskab, folkedybet og lokalsamfund som det mest naturlige på sin hjemmeside.

Fællesskabet findes stadig, men det er efterhånden svært at argumentere for en lokal andelsøkonomi. Rammerne og spillereglerne har ændret sig, erkender Søren Hermansen, der vurderer, at det efterhånden er en undtagelse, når der pibler nye andelsfællesskaber op som den, der for år 100 år siden lagde grunden for Andel, Norlys, Arla, Danish Crown og mange andre.

Nu handler det mere om borgerenergifællesskaber, men vi mangler stadig som samfund at finde ud af, hvad det egentlig er, og hvordan de kan spille sammen med de etablerede selskaber, siger Søren Hermansen.

Vidste du at…?

Samsøs elforbrug i dag dækkes 100 procent af 11 landbaserede vindmøller, ligesom 70 procent af varmen kommer fra vedvarende energikilder. Vindmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 mio. kroner, og 3700 samsinger har personligt investeret 70 procent af i de alt 440 mio. i vedvarende energi.

Kilde: visitsamsoe.dk

Et af problemerne er, mener han, at energiselskaber bredt set – også de andelsejede – har enormt svært ved at gå i ligeværdig dialog med de mennesker, der bor mellem bløde bakker og kartoffelmarker eller i mindre byer.

Pointen er, påpeger Hermansen, at de mennesker, der skal være naboer til vindmøller, solceller og andre tekniske anlæg, skal inddrages på et tidligt tidspunkt, have tid til at diskutere og kunne se langsigtede fordele for sig selv og lokalsamfundet ved at acceptere og gerne deltage i et projekt.

Vi bliver nødt til at vende situationen, så det folkelige engagement bliver anset som betydningsfuldt. De lokale skal føle sig værdsat og opleve sig som medspillere for at acceptere en forandring, siger Søren Hermansen og påpeger, at det har en pris for økonomi og klima at udskyde 50-100 MW store vindmølle- og solcelleparker med 5-10 år på grund af lokale protester.

Vi bliver nødt til at vende situationen, så det folkelige engagement bliver anset som betydningsfuldt. De lokale skal føle sig værdsat og opleve sig som medspillere for at acceptere en forandring.
Søren Hermansen, direktør, Samsø Energiakademi

 

Fra alibi til ansvar

Et aktivt, lyttende ejerskab for de i bund og grund andelsejede energiselskaber kan altså være et vigtigt virkemiddel til at få gennemført den grønne omstilling på passende kort tid, mener Søren Hermansen.

Mange af energiselskaberne har oprettet projektpuljer, men dem ser jeg mere som et alibi lidt på samme måde som de statslige kompensationsordninger. Vi har brug for helhedstænkning med et reelt og værdifuldt bytteforhold, så vi kan sikre en bæredygtig lokal udvikling. Lavere nettariffer er fint, for så holder vi flere penge i de lokale kredsløb, men energiselskaberne kunne også lave årlige handlingsplaner, hvor de inddrager lokale ønsker, siger Søren Hermansen.

Det kunne være fantastisk, hvis disse handlingsplaner kunne sætte noget på spil, så der blev en reel kamp om at blive valgt til repræsentantskaberne, smiler Søren Hermansen.

 

Lavere nettariffer er fint, for så holder vi flere penge i de lokale kredsløb, men energiselskaberne kunne også lave årlige handlingsplaner, hvor de inddrager lokale ønsker.
Søren Hermansen, direktør, Samsø Energiakademi

Elbiler: Vend om!

På spil er der stadig også en del, der er på Samsø.

’Elbiler rådes til at vende om’, lyder budskabet meget direkte fra elbilejer og klimaforedragsholder Jesper Theilgaard, der har hus på Samsø, i Samsø-Posten. Jesper Theilgaard må hutle sig igennem bl.a. med mormoropladning med en banal ledning ud gennem vinduet. Dét er naturligvis lidt af en udfordring for selvforståelsen på den grønne ø i midten af verden: 

Markedet har ikke leveret, så vi er overladt til at klare det selv. Vi har sammen med Samsø Energi- og Miljøkontor inviteret til et møde under overskriften ’Samsø lader op’ og har allerede samlet en halv million kroner fra lokale kræfter og foreninger. Det her vil folk virkelig gerne, siger Søren Hermansen, der sammen med andre samsinger er i dialog med udbydere om en løsning, der tager hensyn til lokale ønsker.

Søren Hermansen har noteret sig, at et af disse selskaber på ingen måde har gjort sig den ulejlighed at efterspørge samarbejde eller lokale ønsker. Uanset ejerform er det ifølge Søren Hermansen opskriften på, hvordan et selskab ikke skal opføre sig.

Manglen på dialog og respekt for den lokale helhed provokerer helt vildt, siger han.

Savnet i ’forsamlingshuset’

Er vi ’bare’ forbrugere, eller skal der fællesskab til for at sikre en opladning til flere millioner elbiler? Hvordan kan de danske energiselskaber lære at spille bedre sammen med de over 400.000 familier, der skal skifte fra olie/naturgas til mere klimavenlige alternativer? Hvordan kan udviklere af vindmølle- og solcelleparker undgå, at deres projekter bliver forsinket med 5-10 år på grund af lokale protester? 

I Danmark bruger vi ikke andelstankegangen og det folkelige engagement som politisk redskab mere. Derfor ser du heller ikke særlig ofte Dan Jørgensen ude i ’forsamlingshuset’, konstaterer Søren Hermansen.

Samsøs fælles indsats, der fik et kærligt skub af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens forbillede Svend Auken (S), summer op i en VE-dækning på flere hundrede procent af det årlige energiforbrug. Læg dertil, at der er skabt grønne arbejdspladser og optimisme i et øsamfund, der tidligere har været plaget af økonomisk afmatning og fraflytning.

Presset af megatrends

Fremgang ja, men Samsø og lokalsamfund over hele kloden er oppe mod globale megatrends som centralisering/urbanisering, marked/liberalisering og effektivisering. For energieventyret på Samsø har det bl.a. betydet, at alle andelsejede vindmøller til lands og vands er solgt, og at den sidste lokale bank med blik for lokalsamfundets helhed er lukket.

Det lokale engagement skal nytænkes, men det skinner igennem, at det er svært også for Søren Hermansen. For hvad gør man, når stærke kræfter ønsker at placere en solcellepark midt på øen? Hvordan kan det blive en god dialog? Hvordan kan det give indtægter, jobs og udvikling, der kan gavne bredt på øen? 

Artiklen fortsætter under boksen

Milliardærerne og Samsø

Samsø har været en aktiv del af klimakampen i over 20 år med folkeligt engagement, andelsejede vindmøller, miljøvenlig fjernvarme og andre grønne initiativer.

Det er blevet bemærket. Microsofts tidligere topchef Bill Gates berømmer i en ny bog, ’Sådan undgår vi klimakatastrofen’, Danmark og Samsø for sin indsats for klima og innovation.    

Også en anden milliardær har fokus på – og afsat penge til – klimaet.

Amazons topchef Jeff Bezos har for nyligt oplyst, at han sætter 10 mia. dollar i en nyoprettet Bezos Earth Fund. Pengene skal, oplyser han på Instagram, gå til forskere, aktivister og græsrodsorganisationer.

Bezos har i øvrigt rødder på Samsø. Hans oldefar, John Jørgensen, flyttede i 1900 fra Samsø til Chicago i Amerika, hvor han blev gift med ligeledes danskfødte Ida Minnie Jorgensen.

...

Lokal og global

Før verden gik i corona-koma, rejste supernetværkeren Søren Hermansen verden rundt for netop at fortælle om folkeligt engagement og de resultater, mikrokosmosset Samsø har høstet siden den bakkede ø mellem Jylland og Sjælland blev udnævnt til Danmarks officielle vedvarende energi-ø sidst i 1990’erne.

De største tv-stationer har været på besøg på øen, og fortællingen om de 3.600 beboere og deres grønne energi er så stærk, at der (før corona) vrimlede med gæster i et omfang, der krævede støtte fra staten for at håndtere. Samsø Energiakademi er på finansloven.   

På Samsø mødes det nære og det globale. Her og på alle andre lokaliteter, hvad enten vi snakker hotspot og eller udørk, skal det nære og det globale møde hinanden, hvis klimakrisen skal begrænses.

 

EU-HÆDER

To danske øer har opnået 1. og 2. pladsen i en stor EU-konkurrence om at være de øer i EU, der har den mest ambitiøse, bæredygtige...

Nyheder direkte i din indbakke?