Folketinget er utilfreds med regeringens 2025-mål

Skal Danmark have reduceret sin CO2-udledning i 2025 med 46, 50 eller 54 procent?

Spørgsmålet fyldte en del, da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) mandag var til årseksamen i Folketinget og skulle forsvare regeringens klimahandlingsplan, der er et sammenkog af de sektorstrategier, der allerede er besluttet med Folketingets partier.  

Klimaloven foreskriver nemlig, at Folketinget én gang om året skal vurdere om regeringens klimainitiativer er tilstrækkelige til at overholde klimaloven. I handlingsplanen har ministeren sat et CO2-reduktionsmål på 46-50 procent i 2025 sammenlignet med udledningen i 1990. Et mål, som blev mødt af kritik fra flere sider i Folketinget.

– Vi skal have et 2025-mål, der sikrer, at Danmark tager markante grønne skridt. Derfor er det mildest talt ikke opmuntrende med regeringens oplæg, for dermed forpligter man sig reelt ikke til at tage ansvar for mere end en halv eller hel millioner tons yderligere reduktion inden for de næste fem år, sagde den radikale klimaordfører Ruben Kidde, og gjorde det klart, at han især ser den grønne skattereform som et værktøj til at nå flere CO2-reduktioner i 2025.

Samme toner lød fra SF's Signe Munk, som til trods for stor anerkendelse af det seneste års grønne aftaler, opfordrerede ministeren til at genbesøge alle aftaler igen.

– Vi må bygge ovenpå de aftaler, vi allerede har lavet. Både når det gælder transportområdet, energisystemet og når det gælder industri. Og vi vil i særdeleshed bede regeringen tage fløjlshandskerne af, når det gælder landbrugsforhandlingerne efter nytår, sagde hun. Signe Munk mener, at Folketinget allerede nu bør beslutte, de initiativer, som man ved kan lade sig gøre:

– Vi kender virkemidlerne til at nå 60 procent reduktion i 2030, og derfor er det helt åbenbart for SF, at vi får aftalt de reduktioner og skrevet dem ned på et hvidt stykke papir hurtigst muligt.

Venstres klimaordfører Tommy Ahlers, der både havde en rød, en blå og en grøn tale med på talerstolen, håbede især på, at arbejdet, der er sat i gang med første del af den grønne skattereform, bliver fulgt hurtigt op af konkret politik:

– Der skal allerede næste år afklares kerneelementer af udformningen af en dansk CO2-afgift, så erhvervslivet kan begynde at indrette sig på det, lød det fra Venstre-politikeren. En opfordring, som De Konservative tilsluttede sig.

Ifølge Klimaloven skal der vedtages et indikativt delmål for CO2-reduktionen i 2025 set i forhold til udledningen i 1990. Med de politiske aftaler, der allerede er indgået, vil CO2-udledningen i 2025 falde med knap 45 procent og med cirka 52 procent i 2030. Derfor er der fortsat et stykke vej til, at regeringen og partierne lever op til deres egen klimalov om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990.

Dansk Energi: Indfri potentialet fra kendt teknologi

Dansk Energis administrerende direktør Lars Aagaard ser et behov for at kendt teknologi, som varmepumper, grøn fjernvarme, elbiler og grøn transport generelt kommer endnu mere i spil frem mod 2025, hvis vi skal indfri 2030-målet på den mest fornuftige måde:

– Hvis Danmark skal nå klimamålet og reducere CO2-udledningerne med 70 procent i 2030, er det vigtigt at Folketinget enes om et mere ambitiøst delmål for 2025 end regeringens udspil. Vi skal indfri det fulde potentiale fra kendt teknologi, ellers vil det kræve meget voldsomme tiltag efter 2025 at nå målet for 2030, siger han og kommer med en opfordring til regeringen og Folketingets partier:

 – I det nye år bør Folketinget enes om en langsigtet grøn skattereform, der guider til investeringer i grønne løsninger. Energikunder skal kende prisen for for eksempel at udskifte olie- og gasfyr til varmepumper, og hvad det koster at tanke med benzin og diesel. Og så skal industrien kende den fremtidige pris på fossil energi, siger han.

Det er planen, at partierne bag klimaloven skal forhandle om et delmål for 2025 efter nytår.