VE-Ejerforum

Formandskab til valg på VE-Ejerforums årsmøde

Sæt kryds i kalenderen den 16. marts, hvor Green Power Denmark holder årsmøde for medlemmer under VE-Ejerforum. - Vi er i fuld gang med at planlægge et fantastisk årsmøde, hvor vi glæder os til at hilse på medlemmerne, siger Kristian Jakobsen, formand for VE-Ejerforum.

Netværk / frokost / vindmølleejere (Wind Denmark - frikøbt)

Den 16. marts 2024 inviterer Green Power Denmark traditionen tro foreningens vindmølleejere til VE-Ejerforums Årsmøde i Vingsted hotel- og konferencecenter. Det bliver et program fyldt med oplæg og diskussioner om elpriser, elmarked og de aktuelle politiske udfordringer i den grønne omstilling.

- Vi er i fuld gang med at planlægge et fantastisk årsmøde, hvor vi glæder os til at hilse på medlemmerne. Vi får bl.a. besøg af Green Power Denmarks adm. direktør Kristian Jensen, og arbejder også på at få besøg fra andre prominente navne, der sidder tæt på beslutningsprocesserne og giver et unik indblik i planerne for udbygningen med vind og sol, siger Kristian Jakobsen, formand for VE-Ejerforum, der repræsenterer de godt 1250 VE-ejere i Green Power Denmark.

Foruden en hel dag med spændende oplæg fra sekretariatets medarbejdere og eksterne oplægsholdere som Søren Dupont Kristensen, COO i Energinet og Søren Knudsen Kær, teknisk direktør i European Energy, afholdes også valg til formandskabet i VE-Ejerforums bestyrelse. 

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke mine kolleger i VE-Ejerforums bestyrelse for deres indsats i det forgangne år. De har repræsenteret medlemmerne på bedst mulig vis og sørget for, at VE-Ejerforum har sat et markant aftryk på foreningens første år efter sammenlægningen, siger Kristian Jakobsen.

Som formand i VE-Ejerforum har Kristian Jakobsen en plads i Green Power Denmarks forretningsudvalg. Foruden Kristian Jakobsen består VE-Ejerforums nuværende bestyrelse af næstformændene Per Bjerke Hansen og Michael Kristensen samt bestyrelsesmedlemmerne Rune Schmidt, Mads Willadsen, Jacob Greth og Jens Peter Lunden.

Solceller i BeGreens solcellepark Vandel
Regionsmøde

VE-ejere har på årets første regionsmøde besøgt Flyvestation Vandel, hvor BeGreen har opført en solcellepark på 180 hektar - svarende...

Et travlt år

Bestyrelsen i VE-Ejerforum kan se tilbage på et travlt år med mange relevante og faglige aktiviteter og med en flot tilslutning til arrangementerne fra medlemmerne. Regionsmøderne bød bl.a. på besøg i BeGreens solcellepark i Vandel, hos Ptx-virksomheden Arcade E-Fuels på Vordingborg Havn og Eurowind Energy i Hobro. Desuden var der stor opbakning til de mange virtuelle møder om bl.a. indfødningstariffer, tarifering og Elpris Outlook med over 200 deltagere, der satte fokus på behovet for at sætte fart i elektrificeringen og Power-to-X-udbygningen.

- Politisk har VE-Ejerforums bestyrelse brugt mange kræfter på at konsolidere medlemmerne i den nye foreningsstruktur. De næste år vil der komme større fokus på, hvordan vi får klarere rammebetingelser for VE-produktionen og øger efterspørgslen på strøm, ligesom bestyrelsen for nylig satte gang i arbejdet med at fremme muligheden for repowering og modificeringen af eksisterende vindmøller på land, siger Kristian Jakobsen.

ÅRSMØDE
16. marts kl. 09.45-16.30
Vingsted hotel & konferencecenter

Green Power Denmark inviterer VE-Ejerforums medlemmer til årsmøde den 16. marts i Vingsted Hotel- & Konferencecenter.

Nyheder direkte i din indbakke?