Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Forsyningssektor til minister: Udskyd analyse
En samlet forsyningsbranche beder klimaministeren om at sætte analyse af potentialet for besparelser i forsyningssektoren på pause. Timingen er helt skæv, lyder kritikken.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har bedt Forsyningstilsynet om at granske potentialet for effektiviseringer af de tre store forsyningssektorer: Eldistribution, fjernvarme og vand. Analysen skal være færdig senest 31. marts.
Det vækker stor undren hos Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og vandselskabernes brancheforening DANVA, som sammen har sendt et brev til ministeren. Budskabet er, at analysen skal pilles af bordet for nu – ligesom klimaministeren for nylig udskød fremtidens regulering af fjernvarmen til efter klimahandlingsplanerne.
Lad os nu først finde ud af, hvilke grønne ambitioner der er for vores sektor, og hvor hurtigt det skal gå. Når vi har fundet ud af det, kan vi tale om virkemidler.
- Vi har ikke noget imod at blive kigget efter i sømmene. Det er vi vant til, og vi har løbende effektiviseret. Men timingen er skæv. Lad os nu først finde ud af, hvilke grønne ambitioner der er for vores sektor, og hvor hurtigt det skal gå. Når vi har fundet ud af det, kan vi tale om virkemidler, siger Anders Stouge, viceadm. direktør i Dansk Energi.
Han henviser til de kommende klimahandlingsplaner, som vil udstikke de markante forandringer, vand-, fjernvarme- og elsystemet skal igennem.
- Der er tale om forandringer, som vil kræve meget store investeringer i sektorerne, et stigende forbrug af den grønne energi og helt nye måder at drive selskaberne på. Det bør reguleringen af sektorerne tage højde for – og ikke modarbejde, siger Anders Stouge.
Klimamål kræver investeringer – ikke besparelser
Sidste år fremlagde Dansk Energi en analyse af, hvor store investeringer i elnettet én million elbiler kræver.
Den viser, at elnetselskaberne skal reinvestere cirka 29 mia. kr. frem mod 2030 blot for at sikre, at den ældste del af elnettet kan levere med samme sikkerhed til det elforbrug, vi har i dag. Oven i reinvesteringerne skal nettet forberedes med et beløb mellem tre og 19 mia. kr. for at kunne rumme, at cirka hver 3. danske personbil i 2030 er elektrisk.
Forskellen på de tre og de 19 mia. i investeringer afspejler, om vi kan få danskerne til at lade deres bil op på de tidspunkter, hvor der er mest plads i elnettet. Hertil kommer så krav til elnettet, som affødes af el til opvarmning og andre former for elektrificering af vores energiforbrug.
Elnetselskaberne er klar til at foretage investeringerne, men problemet er, at den nuværende regulering ikke tillader dem at investere mere.
Vi skal stoppe med at kigge ud ad bagruden for at se, hvordan omkostninger og priser har været. Der er brug for en regulering af energi- og forsyningssektoren, som skuer fremad og har blik for klimamålet og indholdet af klimahandlingsplanerne.
- Vi skal stoppe med at kigge ud ad bagruden for at se, hvordan omkostninger og priser har været. Der er brug for en regulering af energi- og forsyningssektoren, som skuer fremad og har blik for klimamålet og indholdet af klimahandlingsplanerne. Det klares ikke med snævre besparelser og effektiviseringer, men i stedet gennem kloge og smarte investeringer. Set i lyset af, at realiseringen af klimamålet vil betyde, at forsyningsselskaberne skal drives og udvikles på helt ny måder, giver det ikke meget mening at søge efter svarene i gamle data, siger Anders Stouge.
