Brint

Green Power Denmark og DI Energi bliver partnere i World Hydrogen Week

DI Energi og Green Power Denmark træder ind som ’host partners’ for konferencen World Hydrogen Week, der forventes at trække tusindvis af fagfolk inden for hele brint-værdikæden til København i efteråret.

Power-to-X

Foto: Shutterstock

København bliver fra 30. september og fire dage frem verdens centrum, når det gælder brint og de nye grønne brændstoffer, der er udset til at tage over efter CO2-belastende gas, olie og benzin i både skibe, fly og industrielle fremstillingsprocesser.

Det største fællesskab af ledende eksperter inden for brint mødes i København til en uge med vidensdeling, innovation og networking med målet om at opnå en nulemissionsøkonomi. Det sker med konferencen World Hydrogen Week i Bella Center, hvor mere end 3.500 virksomhedsfolk, beslutningstagere og andre interesserede forventes at deltage.

Danmark har en række vigtige styrkepositioner inden for grøn brint, fx adgang til store mængder grøn strøm i Nord- og Østersøen, en række fremsynede virksomheder på såvel efterspørgsels- som produktionssiden, et enormt eksportmarked lige syd for os og en beslutning om en national brintinfrastruktur, der forhåbentlig er lige på trapperne.
Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark, og Troels Ranis, direktør i DI Energi  

DI Energi og Green Power Denmark har besluttet at træde ind som partnere sammen med World Hydrogen Leaders, der arrangerer konferencen.

- Danmark har en række vigtige styrkepositioner inden for grøn brint, fx adgang til store mængder grøn strøm i Nord- og Østersøen, en række fremsynede virksomheder på såvel efterspørgsels- som produktionssiden, et enormt eksportmarked lige syd for os og en beslutning om en national brintinfrastruktur, der forhåbentlig er lige på trapperne. Derfor træder vi med glæde ind som partnere til World Hydrogen Leaders, når fagfolk fra hele verden kommer til København for at knytte nye forbindelser på et område med enormt vækstpotentiale, udtaler Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark, og Troels Ranis, direktør i DI Energi.  

Nyheder direkte i din indbakke?