Grøn dagsorden trækker folk til

Urbanisering er en global trend, der skaber affolkede landområder og overbefolkede storbyer, men måske kan det faktisk lykkes at vende udviklingen. Noget tyder på, at det er ved at ske på Bornholm bl.a. takket være en satsning på grønne energiløsninger, lokale fødevarer og – naturligvis – turisme.

- Det er vendt. Vi har flere tilflyttere end fraflyttere, konstaterer borgmester Winni Grosbøll (S) fra Bornholms Regionskommune, der har knap 40.000 indbyggere – og fortsat kæmper for at håndtere en anden stærk trend i vores del af verden: Flere dødsfald end fødsler.

Bornholm har i godt ti år brandet sig som Bright Green Island, og ifølge borgmesteren har det haft en gavnlig effekt for lokalsamfundet i Østersøen at satse på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Flere tilflyttere end fraflyttere

Tilflytterkonsulent Rune Holm fra Business Center Bornholm bekræfter, at det hænger sådan sammen.

- Mange af tilflytterne kan godt lide den friske luft og de tanker, vi har om bæredygtig udvikling. Det spiller ind, men hovedårsagen til, at folk flytter over fra den anden side, er, at de kan få arbejde, siger Rune Holm og oplyser, at der i første halvår af 2019 har været 200 flere tilflyttere end fraflyttere.

Rune Holm forventer, at 2019 ender i en positiv befolkningsudvikling for første gang siden 2007 – og at den tendens fortsætter i de kommende år. Dels fordi det typisk er let at få job, hvis man fx er håndværker, ingeniør, læge, skolelærer og SUSU-assistent, dels fordi huspriserne er lave, og dels fordi Bornholm er blevet langt mere tilgængelig med billige billetter til færger og fly.

- Med højhastighedsnet er der også mulighed for hjemmearbejdspladser, så man kan passe sit arbejde, selv om det er i København, siger Rune Holm.

Bornholm som testzone for grøn energi

Bornholm har et mål om at være et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025, og det giver Bornholms Energi og Forsyning en nøglerolle. Opgaven bliver forsøgt løst med bæredygtig biomasse på kraftværket i Rønne og øens fjernvarmeværker, vindmøller, solceller, elektrificering… og en masse forskning, udvikling og demonstration i den testzone, øen har udviklet sig til at være.

Med EcoGrid 2.0, der inviterer til afslutningskonference den 23. september på DTU Risø, har 800 bornholmere stillet varmepumper og el-radiatorer til rådighed for succesfuld, automatiseret styring af elforbruget.

Projektet, der har Dansk Energi som projektleder, har bl.a. påvist, at opvarmningsapparater har potentiale til på landsplan at levere 124 MW nedregulering og 560 MW opregulering. Sidstnævnte svarer til kapaciteten på en meget stor havmøllepark.

Fare for ø-drift

Bornholms Energi og Forsyning deltager også i internationalt anlagte projekter, der handler om elbilers samspil med elnettet (Vehicle-2-Grid), brug af et kæmpebatteri til understøttelse af elnettet og indførelse af kombinerede solcelle/solvarme/batteri-anlæg til erhverv og private boliger.   

Med deltagelse af firmaer som Nissan, IBM, Siemens og NUVVE får Bornholm også på den konto gæster fra udlandet, men noget af det vigtigste for Bornholm er at øge forsyningssikkerheden, der er uhyre afhængig af et 60 MW søkabel til Sverige.

- Søkabler ryger cirka hvert andet år, og det sætter os i en helt særlig situation, siger afdelingschef Klaus Vesløv fra Bornholms Energi og Forsyning og påpeger, at ingenting virker, når strømmen går: Lysreguleringer og mobilmaster står af, folk bliver låst inde i Kvickly og mad risikerer at tø op i bornholmernes frysere.

- Det skaber utryghed, så det skal vi naturligvis gøre alt for at undgå ved at skabe et bæredygtigt og robust energisystem, siger Klaus Vesløv, der vurderer, at Bornholms Energi og Forsyning indtil videre har haft besøg af større eller mindre delegationer fra 60 lande for at studere grøn omstilling.

Rekord antal turister

Den slags er med til at give Bornholm indtægter og et godt image, der kan bruges til at friste også flere almindelige turister til at slå vejen forbi.

I år sætter Bornholm rekord i antallet af turister med ca. 650.000 gæster, og det kan mærkes på hotellerne – herunder Hotel GSH (Green Solution House) i Rønne. Konference- og overnatningsstedet er en levende showcase med grønne løsninger, både når det handler om økologisk morgenmad, solceller på taget, lokal afledning af regnvand, genanvendelse af glas til stier og meget andet.

Hotel GSH stiller sig ifølge direktør Trine Richter velvilligt til rådighed for eksperimenter, for det handler hele tiden om at gøre sig umage og forny sig. Hovedbygningen på Hotel GSH er renoveret på basis af principperne for et aktivhus og inspireret af den kredsløbsfilosofi, der ligger bag Cradle-to-Cradle. En DGNB-certificering dokumenterer, at der er tale om bæredygtigt byggeri.

- Men vi går ikke efter den højeste klassifikation indenfor økologi. Vi prioriterer lokale bornholmske råvarer frem for importerede økologiske, siger Trine Richter.

Bæredygtig rapsolie

Spørgsmålet om økologi eller ikke-økologi kan Henrik Kai Hansen tale med om. Han er medejer af Lehnsgaard Bornholms Oliemølle, der producerer raps(kim)olie og sennep til det lidt mere kræsne segment. Lehnsgaard behandler rapsfrø fra 14 lokale landmænd – og har et mål om at blive CO2-neutral i hele værdikæden fra frø til produkter.

I pagt med ånden på The Bright Green Island og som en af 40 deltagere i erhvervsnetværket Bæredygtig Bundlinje Bornholm har Lehnsgaard 60 kW solceller på taget, og de energikrævende rense-, tørre- og presseprocesser trækker på pillefyr, så forbruget af olie bliver begrænset til et minimum. Det meste ’affald’ bliver genanvendt eller gør nytte på den lokale biogasanlæg.

De lokale landmænd skal leve op til en række krav for at levere rapsfrø til oliemøllen, men de danske økologi-krav er skrappere end EU’s krav, så det gør det svært at konkurrere.

- Vi kunne importere økologisk rapsolie fra Rumænien og sælge det under vores navn, men det vil vi ikke, fastslår Henrik Kai Hansen, der mener, at Lehnsgaards olier er mere miljøvenligt fremstillet end mange af de produkter, der bærer Ø-mærket.

Ingen affald fra 2032

De reducerede mængder affald fra oliemøllen passer fint ind i den vision, affaldsselskabet BOFA arbejder på at realisere med udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsmål og de stadig mere udbredte tanker om cirkulær økonomi.

- I 2032 skal alt genbruges eller genanvendes, fortæller direktør Jens Hjul-Nielsen fra BOFA, der har tænkt sig at slukke den sidste flamme i ovnen på det lokale forbrændingsanlæg i 2032. Til den tid er anlægget afskrevet.

Tankegangen med det ambitiøse mål er at gøre sig interessant for de firmaer og universiteter, der skal udvikle fremtidens løsninger – også når det handler om at håndtere besværlige opgaver som asbestholdige tagplader og byggematerialer med PCB.

- Vi tror, det kan lade sig gøre at nå målet, men vi er afhængige af omverdenen på en række områder. Ved at være ’first mover’ tiltrækker vi opmærksomhed og får mulighed for at tiltrække investeringer, siger Jens Hjul-Nielsen, der allerede har haft besøg af polske og italienske medier – og National Geographic.

- Det er vigtigt, at nogle tør gå forrest, fastslår borgmester Winni Grosbøll, der ser det som en ledetråd, at det, Bornholm gør, det gør Bornholm først og fremmest for sine egne borgere. Hvis turisterne også sætter pris på cykelstierne og den gode mad, så er det et ekstra plus, mener hun.