Grønne byer skal rumme sine transformerstationer

– Det seneste års tid har været vildt! For eksempel har vi efter tre års forarbejde opsat en 10/0,4 kV-station ved Marselisborg Slot, så det er muligt at oplade der.

Projektleder Morten Damm Egelund fra østjyske Konstant Net snakker ivrigt samtidig med, at han svinger en elbil ud fra NRGi-domicilet på Dusager i Aarhus Nord og ned mod midtbyen.

Elektrificeringen og Danmarks grønne omstilling giver travlhed hos landets elnetselskaber - og Konstant er ingen undtagelse. Morten Damm Egelund har lovet at fremvise nogle af de opgaver, der er blevet eller bliver løst til glæde for netselskabets kunder.

Undervejs bliver det også til en samtale om det kommunale dilemma, der består i at sige ’ja tak’ til at fremme elektrificeringen og en vis ulyst til at sige ’ja tak’ til tekniske anlæg i byrummet.   

Landstrøm til krydstogtskibe

Første stop: Krydstogtterminalen, hvor Konstant er med til at sørge for, at krydstogtskibe kan lade elektricitet, når de ligger for anker. Dermed kan mastodont-skibene undgå at holde deres oliedrevne motorer i tomgang og på den måde skåne borgerne i Aarhus for sundhedsskadelig røg og klimagasser.

Morten Damm Egelund åbner et gitter til en hovedstation, der blev indviet i sommer. Udedelen af anlægget består af en 60/10 kV-transformer. Inde i to rum har Konstant placeret udstyr til henholdsvis 10 og 60 kV.

Hvad man ikke kan se, er, at Konstant har trukket kabler gennem et kompliceret havneareal med asfalt/beton og hen til en hovedstation ved det hedengangne Aarhus Elværk/Midtkraft, og dermed frem til det overordnede elnet.

– Her er vores første luftanlæg, siger Morten Damm Egelund og åbner døren til 60 kV-rummet, hvori Siemens Energy har placeret et blåt koblingsanlæg. Hidtil har den slags typisk haft SF6-gas som middel til at slukke eventuelle lysbuer, men EU’s klima-regulering gør, at netselskaber over hele Europa skal kigge sig om efter alternativer: Luft eller CO2.          

– Luftanlæg er noget dyrere end SF6. Nu bliver det spændende at få nogle erfaringer bl.a. med levetid og antal koblinger. Det virker som et fint anlæg, men spørgsmålet er, om teknologien går den vej, eller om CO2-anlæg vinder, funderer Morten Damm Egelund.

Benchmark er udfordret

I den mere lavpraktiske ende af transformerstationen til krydstogtskibene er Konstant blevet bedt om at gemme sit tekniske anlæg væk bag et fire meter højt hegn. Udsigten fra kulturhuset DOKK1 skulle nødig blive skændet.

Morten Damm Engelund er nu sammen med sine kolleger ved at forberede el-infrastruktur – herunder en ny 60/10 kV-station – til landstrøm længere ude på Aarhus Havn.

– Inden for lovens rammer forsøger vi at gøre, hvad vi kan for at fremme den grønne omstilling, men vi får ikke ros i vores benchmark for at gøre for meget, sukker Morten Damm Egelund fra Konstant, der ligesom alle andre netselskaber venter på klarhed over indholdet i et ’grønt tillæg’, der er politisk besluttet for længst og skal fremme elektrificeringen af Danmark.

Stor byggeaktivitet kræver også strøm

Andet stop: Aarhus Havn, hvor Konstant bidrager med infrastruktur til boliger og erhverv. Byggeaktiviteten er livlig. Her bygges Danmarks højeste kontorbygning - og meget andet. Konstant sørger for, at entreprenører kan tappe byggestrøm fra elnettet, og at de fremtidige beboere og virksomheder kan få elektricitet med høj leveringssikkerhed.

– Vi har forsøgt at designe denne transformerstation, så den falder naturligt ind i et havneområde, siger Morten Damm Egelund og hopper over et par vandpytter og åbner den ene af tre grønne døre til bemeldte 10/0,4 kV-station i grå beton. Bag hver dør gemmer der sig en transformer fra Hitachi Energy.

Konstants arbejde med stationen blev sat i gang for et par år siden:      

– Jo før vi kender til fremtidige nettilslutninger desto bedre. Det letter vores planlægning, siger Morten Damm Egelund og understreger, at det både gælder i forhold til transformerstationer og kabler.

Kabler som komplicerede operationer

At flytte eller trække nye kabler kan være en uhyre kompliceret operation i byer, hvor undergrunden i forvejen er spækket med elkabler, fjernvarmerør, vandrør, spildevandsledninger, kobberkabler, fibernet m.m.

På overfladen skal net-ejerne desuden tage hensyn til og koordinere i forhold til kommune, trafik/færdsel, naboer samt bygning- og jordejere.

– Ofte er forsyningernes infrastruktur desværre ikke tænkt ind fra starten i planlægningen af nye byområder, påpeger Morten Damm Egelund og sætter sig bag rattet igen.

På vej mod næste destination passerer vi en borerig. Her på Sumatravej leder Innargi, som er ejet af A.P. Møller Holding, ATP og NRGi, og det lokale forsyningsselskab Kredsløb efter geotermisk varme. Om alt går vel, kan geotermi om få år komme til at dække en del af fjernvarmeforbruget i Aarhus.

Konstant har forbundet geotermi-lokaliteten med et 10 kV-kabel frem til nærmeste 60-/10 kV-station.

Kamp om pladsen

Tredje stop: Godsbaneterrænet, hvor Konstant leverer infrastruktur til en omfattende byfornyelse af gamle DSB-arealer, hvor der nu er uddannelsesinstitutioner, Lidls nye hovedkontor, Institut for X og andre kreative erhverv samt boliger.

Lige udenfor Arkitektskolen Aarhus har Konstant fået lov til at opstille en lille bygning med to 10/0,4 kV-transformere. Stationen er standard i sit visuelle udtryk, men en graffiti-udsmykning af de udvendige sider påkalder sig en vis opmærksomhed.

En anden 10/0,4 kV-station er diskret indbygget i facaden på et parkeringshus, der rummer et større antal ladeudtag til elbiler.

I alt har Konstant over de seneste 70 år etableret 4.100 af den slags netstationer i det, der efter en række fusioner nu udgør ét forsyningsområde med 235.000 andelshavere i den samlede NRGi-koncern.

Konstant oplever, at det er blevet stadig sværere at få kommunal tilladelse til at placere såvel små som store netstationer. Overalt i byerne er der kamp om pladsen, så samarbejde kræver mere benarbejde og mere koordinering:

– Især i Aarhus og de andre større byer kan det være svært at finde plads til vores udstyr. Jeg kan godt se det fra kommunernes side, men hvis de vil fremme elektrificeringen og nå deres klimamål, så er det nødvendigt af have teknik stående, påpeger Morten Damm Egelund.

Våde anlæg – nej tak!

Konstant bliver ofte mødt med forslag om, at anlæg bliver placereret under jordens overflade. Mange transformerstationer er etableret som underjordiske anlæg, men kombinationen af vand og elektricitet kan være en elendig cocktail.

– Vi ser ind i et klima- og vejrskifte, der giver mere vand i undergrunden. Ja, vi kan sætte pumper op, men de kan også stå af, så vi har en politik om, at vores anlæg skal stå i terræn, siger Morten Damm Egelund.

Fare for nedfald fra højhuse

På vej mod vest passerer vi Katrinebjerg, hvor der ved Ringgaden sker byfortætning. Et nyt højhus er tænkt placeret klos op ad en åben 60/10 kV-station. Udfordringen her er, at der kan være en risiko for, at der falder ’ting og sager’ ned og ødelægger dele af det tekniske anlæg.

– Vi vil gerne hjælpe med at finde den rigtige løsning, men vi kan ikke bare lige flytte vores anlæg. Jo mere grund bygherrerne ’spiser’, desto sværere er det også for os at udvide - men der skal jo strøm til, filosoferer Morten Damm Egelund bag rattet.

Også derfor opfordrer Morten Damm Egelund – igen – entreprenører, kommuner og andre involverede parter i byggeprojekter til tidlig dialog med netselskabet.

Fjerde stop: I et ældre og veletableret villakvarter i Åbyhøj finder vi en gammel 10/0,4 kV-station, der er kilet ind mellem to parcelhuse. En trailer er parkeret foran den betongrå station, der er beklædt med redekasser ind mod en af naboerne.

– Vi renoverer løbende vores stationer. Som pilotprojekt har vi fjernet et gammelt olieanlæg, så vi kan ’koble’ på et nyt luftanlæg. I tæt samarbejde med Siemens tester vi deres ’Blue GIS’-teknologi og får data til brug for optimering af drift og planlægning, fortæller Morten Damm Egelund.

Vækst i behov for opladning

Femte og sidste stop: Ved Circle K på Skanderborgvej har Konstant kantet en 10/0,4 kV-station på plads, så elbiler kan få strøm på deres batterier fra ladeudtagene.

Konstant oplever en kraftig stigning i efterspørgslen på elektricitet til ladeinfrastruktur – og kamp om pladsen også her. En transformerstation kræver areal, der til gengæld kan koste p-pladser eller andet godt.

– Vi skal være kreative, så her har vi fået lov til at have vores dør ud mod fortovet, fortæller Morten Damm Egelund i elbilen, der fortsat har så meget elektricitet på sit batteri, at han uden opladning kan trille køretøjet sikkert hjem til hovedkontoret på Dusager.