Havnemøller i Hirtshals varsler ny æra

På den yderste østlige spids af Hirtshals Havn, et af de mest vindblæste steder i kongeriget, er fire 150 meter høje Vestas-møller på hver 4,2 megawatt på vej op.

Møllerne er særlige af flere grunde. Dels repræsenterer de det nyeste teknologiske skrig i produktionskapacitet, og dels er de ifølge havnen Danmarks første støttefrie af slagsen. Dermed indvarsler de en ny æra i dansk energipolitik, hvor grøn energi kommer af sig selv og ikke er afhængig af offentlig støtte.

Projektet drives af Hirtshals Havnefond, og manden, der får det til at ske, er 50-årige Jens Peter Lunden. Landmand, teknologi-entusiast og mangeårig energipionér, siden han i 1990’erne investerede i sine første små vindmøller.

I dag består hans egen forretning, målt på omsætning, af to tredjedele energi i form af vind og biogas og én tredjedel landbrug med plante- og svineavl. I alt har han omkring 30 mand beskæftiget – folk som han typisk 'døjer med længe', fordi forholdene er ordnede og til at holde ud med blandt andet relativt få weekendvagter.

Pas på kviksand

Vi møder Jens Peter Lunden på et nyt stykke inddæmmet land, der er ved at blive tømt for vand, og hvor store skilte råber advarsler til os om ’kviksand”. Her skal de fire store møller stå om få uger og efter planen være i drift til december.

Denne sommerdag er et sjak i gang med forarbejdet til fundamenterne. Her skal en kæmpe rotunde af armeringsjern senere overhældes med 1.500 tons beton. For hver mølle.

- Kombinationen af den dejlige stærke blæst her i Hirtshals og de største og mest moderne møller på markedet gør det muligt for os at gennemføre projektet via salg af strøm på markedsvilkår, fortæller Jens Peter Lunden, der tydeligvis kommer her tit og kender til meget af praktikken.

Han sidder i bestyrelsen for den fond, der opfører møllerne, og som selv ejer de tre af dem. Den sidste sælges i 14.000 små bidder for 1.668 kr. pr. andel med fortrinsret for beboere inden for 4,5 kilometers afstand, og der skal nok blive udsolgt, for projektets bankforbindelse, Jyske Bank, har lovet at finansiere andelene også for de private boligejere, forklarer Jens Peter Lunden, der lægger stor vægt på den lokale opbakning og medejerskabet.

Læs også: Vindmølleanparter i Hirtshals blev overtegnet med 218%

- Vi forventer, at møllerne producerer 72-75 millioner kilowatt-timer (kWh) om året, og vi har på forhånd solgt de første tre års produktion til Energi Danmark for 26 øre pr. kWh, siger han.

Projektet er forløbet uden alvorlige protester fra naboer – en sjældenhed i vore dage – og en uvidenskabelig rundspørge på havnen og i taxaen på vej til byggepladsen – afslører også stor begejstring for projektet.

Frie hænder uden støtte

Vestas’ kommunikationsdirektør Morten Dyrholm kaldte i foråret de nye Hirtshals-møller for kulminationen på 40 års teknologiudvikling”, og det er da også vanskeligt at se milepælen som andet end en stor triumf for landvind, der hidtil har krævet tilskud – om end mindre og mindre - til hver eneste mølle.

Jens Peter Lunden har selv opført tre 150 meter høje vindmøller på sin egen jord for nogle år siden, men agerer i denne sammenhæng i byens og havnens interesse. Og øjnene lyser begejstret, når han fortæller om mulighederne for at gøre havnen til en energicentral med blandt andet flydende gas – såkaldt LNG – til de færger, som hvert år fragter over to millioner passagerer til og fra Norge, Island og Færøerne. I dag har rederiet Fjord Line allerede to færger, der sejler på gas, til byer som Stavanger og Bergen.

- Forhåbentlig kan vi også bruge strømmen fra de nye møller i de nuværende og nye virksomheder på havnen. Vi har i hvert fald frie hænder, når vi opererer uden støtte. Det har vi på papir fra vores tidligere minister Lars Chr. Lilleholt, siger Jens Peter Lunden.

Biogas er et godt match

Jens Peter Lunden satte sine første møller op allerede i 1998 og har dermed været med på en stor del af det danske vindmølleeventyr. Solceller, der mange steder vinder frem som stabilt alternativ til korn og andre afgrøder, er derimod ikke ham. De optager god landbrugsjord, og det gør ondt i landmandshjertet, også selv om der måtte være penge i det, fortæller han.

Derimod banker hjertet varmt for biogas, som han mener er et perfekt match med landbrugsdrift. ”Vidensbaseret landbrug”, som han igen og igen betegner det, for teknologi, viden og fremdrift er tydeligvis noget, der optager manden, der som bare 20-årig købte Asdal Hovedgård lidt uden for Hirtshals.

Dengang hørte der 150 hektar land til gården, der har historie tilbage til år 1400. I dag er der 500 hektar, hvor han hvert år producerer 35.000 svin og dyrker blandt andet hvede, raps og roer.

Hans tredje hovedforretning udover landbrug og vind er biogas-koncernen GrønGas som han begyndte med allerede i 2001, da han byggede et anlæg i Hjørring, der leverer el og varme til byen.

Grøn gas og grønne grise

I 2013 solgte han halvdelen af GrønGas-virksomheden til E.ON, og i 2015 byggede parterne et nyt stort anlæg, der producerer grøn gas til naturgasnettet i Vrå.

- Jeg var meget tæt på at sælge en del af forretningen til en kapitalfond i 2013, men på falderebet gik det op for mig, at de kun tænkte på kortsigtet vækst og ikke var ægte interesserede i projektet. Så fandt jeg sammen med E.ON, som jeg har haft et godt partnerskab med siden, siger Jens Peter Lunden, der sammen med Danish Crown markedsfører sine grise som CO2-neutrale – blandt andet takket være den grønne gas.

- Her i Vrå udvider vi snart anlægget fra at håndtere 300.000 ton gylle og anden biomasse om året til 500.000 ton. Skala er vigtigt, når det handler om biogas, men det er håndværk og gradvis læring også. Der er en stor fysisk operation med masser af leverancer, og det er altså learning-by-doing. Man kan ikke bare bygge et anlæg og regne med, at det kører af sig selv, og det er der mange, der lærer på den hårde måde, siger han, der i de første år selv ’tog vagten’ for at lære håndværket.

- Det er netop én af de store forskelle mellem biogas og vindmøller. Der er lange og besværlige processer med at få lov til at bygge inden for begge verdener, men når en vindmølle først er stillet op, kører den stort set sig selv.

Inspiration fra cement

På biogasanlægget i Vrå får Magasinet Energi et kig på én af de mekaniske processer, som det kræver viden og håndelag at mestre: En stor grab kører konstant frem og tilbage og hælder forskellige biomasser ned i en tragt i nøjagtige, forprogrammerede blandingsforhold. Præcis hvad og hvor meget af hver er dog en velbevaret forretningshemmelighed.

- Teknikken så jeg engang i cementbranchen og tænkte, at det måtte vi da kunne bruge i biogasanlæg. Det viste sig at være rigtigt, fortæller Jens Peter Lunden og understreger vigtigheden af løbende erfaring med en nylig oplevelse, der har sat tydelige spor på væggene.

Her fik en kemisk reaktion mellem forskelige biomasser fra en nærliggende fabrik de indendørs tanke til at skumme kraftigt over, noget Jens Peter Lunden dog var forberedt på kunne ske.

Slagteri var ikke lykken

En anden historie fra slutningen af 1990’erne vidner også om en usædvanlig stærk trang i Jens Peter Lunden til at ville gøre ting smartere og mere effektivt – og være villig til at satse i forsøget på at opnå det.

På grund af smittefare skal svinestalde rengøres grundigt og ofte, hver gang man flytter grise ind og ud, og det arbejde er både beskidt og besværligt og derfor værd at automatisere.

Den vaskerobot han fik købt, virkede imidlertid ikke, så han udviklede sin egen og solgte siden opfindelsen videre til Nilfisk-Alto, der i dag sælger robotten over hele verden.

Ikke alle eventyr ender dog lykkeligt, og heller ikke for Jens Peter Lunden, der blandt andet har forsøgt at etablere eget slagteri i Vrå.

- Det var mildest talt ikke nogen succes, og det kommer jeg ikke til at gøre igen. Til gengæld er vedvarende energi og biogas et område, der hele tiden udvikler sig, og hvis man har adgang til billig el – for eksempel fra en vindmølle – er der altså mange spændende muligheder, siger han med et hemmelighedsfuldt smil.

Afgasset gylle virker

Allerede i 1990’erne var Jens Peter Lunden en af de første danske landmænd til at implementere GPS-teknologi, hvor selvkørende traktorer kunne gøde ultrapræcist og uden overlap i markerne.

På en mark nær ved Hirtshals viser han begejstret de foreløbige resultater af et nyt projekt i regi af Landbrug & Fødevarer. Her er majs plantet i 11 lige forsøgsrækker, der er behandlet forskelligt. I nogle rækker er gyllen lagt i lange ubrudte ’pølser’, mens andre har fået præcise klatter, lige der hvor planterne vokser.

Jens Peter Lunden udpeger to rækker med særligt kraftige planter ved siden af nogle, der er væsentligt mindre.

- Dér kan du se effekten af at bruge gylle, der er afgasset i et biogasanlæg, sammenlignet med almindelig gylle. Det er bare ét eksempel på synergierne mellem biogas og fødevareproduktion, og den side af medaljen mangler man altså, når man snakker om biogas og om, at det er en dyr energiform, fortæller han.

Samtidig er biogasanlæg med til at udligne forskelle i indholdet af fosfor og kalium i gylle fra henholdsvis svin og kvæg, sådan at landbrugsjord kan få tilført de rette mængder af næringsstoffer.

Interviewet er bragt i Magasinet Energi nr. 3/2019. Læs mere om magasinet og tegn abonnement.