Hurtigt internet blev livline i coronakrise

Coronakrisen har vendt op og ned på de fleste danskeres liv. Mest alvorligt for de der har haft sygdom tæt inde på livet i familie og omgangskreds, men også for det store flertal, der har måttet lave dagligstuer, børne- og soveværelser om til interimistiske kontorer og skolestuer.

Den manøvre kan tydeligt aflæses i dataforbruget, der øjeblikkeligt tog fart, da  arbejdspladser og undervisning flyttede hjem.

Selvom landet først lukkede ned i marts sidste år, steg datatrafikken fra fastnet bredbånd i første halvår under ét med ikke mindre end 26 procent til 4,2 millioner terabyte (TB), viser tal fra Energistyrelsen. (1 terabyte = 1.024 GB). Dermed blev der sat ekstra tryk på væksten i forhold til de foregående år, hvor dataforbruget voksede 19 procent pr. år.

Trafik steg 50 procent

I ugerne efter den første lockdown i marts foretog Dansk Energi en stikprøve af  dataforbruget blandt en række medlemmer landet over. Prøven viste, at datatrafikken på det samlede fibernet var steget med 40-50 procent.

Særligt markant var det, at mængden af data, der blev afsendt ude i hjemmene (upload), var næsten 30 procent højere. Den stigning tilskrives en voldsomt øget brug af  tovejsbaseret videokommunikation i husstandene - noget som for blot 10 år siden slet ikke var muligt i samme omfang, da den digitale infrastruktur ikke var tilstrækkelig udbygget.

Datatrafikken er ikke kun trukket af arbejdsmøder på platforme som Teams og Zoom. Også for stort set alle kommuner i de danske landdistrikter blev videokommunikation en afgørende livline sidste forår, viser en undersøgelse fra Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Energi.

Møder, undervisning og lægekonsultationer

Samtlige 29 adspurgte landdistriktskommuner holdt for eksempel virtuelle byrådsmøder, og alle undtagen én brugte videobaseret fjernundervisning på folkeskolerne.

– Vi har som samfund ikke råd til at have digitale A- og B-hold, og uanset om man bor i byerne eller ude i landdistrikterne, så skal den digitale infrastruktur altså fungere 100% stabilt og med høj hastighed. Det havde ikke været muligt for blot få år siden, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, der dog samtidig understreger, at arbejdet først er i mål, når alle har lige muligheder.

Samtidig blev antallet af videokonsultationer med praktiserende læger i løbet af få forårsuger flerdoblet til mellem 2.000 og 3.000 om dagen.

Video som standard-kontaktform

Branchechef for telepolitik i Dansk Energi Thomas Woldiderich fremhæver, at vi nu skal tage ved lære af det, vi har været igennem, og bruge de digitale forbindelser til endnu mere.

– Coronakrisen har vist, hvor vigtigt det er for vores hverdag at have en ordentlig digital infrastruktur og adgang til den digitale livline, som fx fibernettet udgør. Det er vigtigt, at vi fremadrettet sætter fokus på, hvordan vi udnytter den digitale infrastruktur til langt flere samfundsgavnlige formål, siger han.

Særligt har Dansk Energi fokus på, at videobaseret kommunikation bliver en fast mulighed i danskernes kontakt med det offentlige. Det skal ske ved, at videokommunikation bliver en kontaktform på linje med telefon, e-mail, digital selvbetjening og fysisk fremmøde. Hvad enten det er en snak med kommunen, med lægen eller med skolen, så bør man kunne vælge at holde mødet via video, hvis man fx er forhindret i at møde op.

– Talrige undersøgelser har vist, at danskerne længe har været klar til at have videomøder, og vi lægger som borgere blandt andet vægt på, at vi kan spare transporttid til og fra et møde, og at vi fx kan vente på lægen i vores egen stue  i stedet for i et venteværelse. Udfordringen er nu at lave en bred national plan for videobaseret kommunikation i det offentlige, samt, at videoløsningerne rykker ind på de store tv-skærme, så vi ikke skal sidde og kigge på en lille smartphone- eller iPad, siger Thomas Woldiderich.

 Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi.