Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Klimaaftale gør grøn strøm til dansk styrkeposition
Med masser af grøn el fra to energi-øer, samt Power-to-X og eldrevne varmepumper er den nye klimaaftale et solidt grønt fremskridt. Sammen med vedvarende energi fra landvind, sol, bæredygtig biomasse og biogas har energisektoren nu teknologier til at levere den grønne energi, der frem mod 2030 skal reducere CO2-udledninger på tværs af sektorer. Det er en god aftale for energikunderne, der flugter med anbefalingerne fra regeringens Klimapartnerskab for energi og forsyning, lyder det fra Dansk Energi.
To nye energiøer og en næsten milliardstor startpulje til Power-to-X. Og så bliver afgiften på el til varme sat så langt ned, at det bliver markant billigere at opvarme sit hjem eller sin virksomhed med eldrevne varmepumper og elbaseret fjernvarme.
Det er tre vigtige elementer i den netop indgåede klimaaftale mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget, lyder det fra Dansk Energi.
– I dag er det svært at være pessimist på energikundernes vegne, siger Lars Aagaard, organisationens administrerende direktør.
– Regeringen og partierne bag aftalen har set en klar fordel i at gøre det attraktivt for energikunderne at bruge grøn elektricitet i stedet for olie og naturgas. En så markant nedsættelse af afgiften på el til varme er et stort skridt i den rigtige retning mod at udbrede eldrevne varmepumper hos både private og virksomheder, siger han.
Verdens første energi-øer
Lars Aagaard er samtidig begejstret for aftalens fokus på massiv udbygning af vedvarende energi og verdens første energi-øer.
– Grøn elektricitet fra vind og sol er nu omdrejningspunktet for Danmarks klimapolitik. Med beslutningen om at satse på to store energi-øer og omdannelse af el til brint og flydende brændsler – det såkaldte Power-to-X - åbner danske politikere et nyt kapitel for både sektoren og i klimakampen.
– Vores søterritorium rummer muligheder for at investere i enorme mængder af billig grøn el, som både kan sælges til vores nabolande og give energi til en helt ny industri bygget op omkring Power-to-X-brændsler, siger Lars Aagaard, og opfordrer myndighederne til at forfølge nye veje, i stedet for de traditionelle tidskrævende og detaljerede godkendelsesprocesesser, så energi-øerne ikke bliver forsinket.
Grøn skattereform på vej
Aftalen indeholder også en principbeslutning om, at der skal findes en model for en grøn skattereform. Og her ser Lars Aagaard frem til et konkret forslag fra regeringen i løbet af efteråret. Et forslag, der, ifølge ham, også skal fremme udbredelsen af el-biler.
– Det er godt, at diskussionen om en grøn skattereform nu tager form, og det er en god tanke at skrue op for afgifterne på fossil energi og ned for andre. Men udfordringen rammer for alvor Folketinget, når bilbeskatningen skal have et grundigt serviceeftersyn til efteråret. En grøn skattereform skal levere CO2-reduktioner på transportområdet, siger Lars Aagaard.
Et fremtidssikret elnet
Aftalen pålægger også regeringen at præsentere en elektrificeringsstrategi og initiativer, der skal sikre en omfattende elektrificering af samfundet, og at de nødvendige investeringer i elnettet kan foretages.
– Nu kommer der endelig en strategi for, hvordan vi for alvor får elektrificeret vores samfund. Her må elnettet ikke blive stopklods for, at strømmen fra vindmøller og solceller kommer ud til forbrugerne. Derfor er det godt med nye initiativer til at give de politiske rammer et nødvendigt løft, så elnetselskaberne får mulighed for at geare elnettet til at kunne yde det, som fremtidens mange varmepumper og elbiler kræver af det.
Uskønt hastværk
Lars Aagaard er ærgerlig over, at producenter af el fra landvind og sol med aftalen kan se frem til ekstra omkostninger. Det betyder, at de grønne investorer nu skal betale tilslutningsbidrag og tariffer for at føre strømmen ind på nettet:
– Afskaffelsen af udligningsordningen betyder at man vælter ekstra omkostninger over på producenterne af vedvarende energi, uden man først har foretaget en grundig analyse af konsekvenserne, siger Lars Aagaard.
