Klimafond skal give fly grønne vinger

Omkring 30 kroner fra alle rejsende fra danske lufthavne oven i flybilletten. Det bør ifølge direktøren i Danmarks største lufthavn Thomas Woldbye være det greb, der for alvor tager fat om at gøre flys brændstoffer mere bæredygtige. Og hellere i dag end i morgen.

Magasinet Energi møder ham en augustmorgen blot en uge efter, at FN’s nyeste og dystre klimarapport om konsekvenserne af den måde vi bor, lever og rejser på, er udkommet.

Og selv om aktiviteten på start- og landingsbanerne på Amager stadig er på vågeblus efter corona-pandemien og medarbejderstaben kraftigt beskåret, taler han entusiastisk om, hvordan man kan skabe en mere bæredygtig luftfart.

– Vi skal i gang med noget reel grøn omstilling hurtigt, og brændstof udgør omkring halvdelen af det samlede potentiale for CO2-besparelser omkring flyvninger. Med en klimafond for luftfarten kan vi på en enkel måde skaffe op til en halv milliard kroner om året og dække de ekstra udgifter til fx biobrændstof, som vi så kan skrue gradvist op for i vores tankanlæg i lufthavnen. Samtidig kan fonden være med til at garantere efterspørgslen efter nyt Power-to-X-brændstof, der er fremstillet af grøn strøm og brint, sådan at vi kan få gang i en reel produktion, siger Thomas Woldbye og peger i retning af den nærliggende ’benzinø’, der fra gammel tid huser en række tankanlæg og industrifaciliteter.

Paradoks skal løses

Fremtidens jetbrændstof, kaldet e-kerosene, lider sammen med lignende klimavenlige brændsler til fx skibe af den skavank, at ingen for alvor vil udvikle dem, hvis der ikke er sikkerhed for, at nogen vil købe dem. Og omvendt tør ingen købe dem, hvis de ikke kender prisen, eller den er for høj.

Det er den fastlåste situation, Dansk Energi og en række partnere – herunder Københavns Lufthavne – har døbt Power-to-X-paradokset. Og det er det paradoks, en klimafond i luftfarten kan være med til at løsne op for, og forhåbentlig sende Danmark frem i førerfeltet af den næste grønne omstilling.

Det er ikke hverdagskost, at en branche ligefrem tigger og beder politikerne om hjælp til at gøre den vare, de sælger, dyrere, som reelt er det, Thomas Woldbye gør sig til talsmand for. En række grønne organisationer har da også klappet af idéen, ligesom en række partier har taget pænt imod – dog endnu uden at sætte handling bag ordene.

Det luftfarten ifølge Thomas Woldbye har brug for, er nogle formelle rammer om selve konstruktionen og styringen af en klimafond. Pengene kunne flyselskaberne sådan set godt opkræve allerede i dag og sende dem videre.

– Det springende punkt er, at de penge, der kommer ind, også skal gå til den grønne omstilling. Alle vores undersøgelser viser, at de fleste danskere gerne vil betale, hvis det er skruet sammen på den måde. Derfor er en klimafond langt bedre end en anden form for afgift på flyrejser, hvor der jo ingen garanti er for, at pengene også bruges til grøn omstilling, siger han.

Ikke skat eller afgift

Med det henviser han også til dem, der endnu er skeptiske, fordi de er betænkelige ved at lade én bestemt branche udskrive skat og selv bruge pengene, som nogle har omtalt det. Men det er en forkert måde at udlægge det på, forklarer Thomas Woldbye.

– Det er ikke en skat eller en afgift, men et obligatorisk bidrag fra alle, der er direkte koblet til det, pengene skal bruges til i et lukket økosystem: Nemlig at udvikle luftfarten snarere end at afvikle den. Og det sidste kan man godt glemme alt om: Kina kommer til at bygge 30 nye lufthavne i løbet af de næste fem år, og de 1,2 milliarder indere vil også gerne ud at flyve.

– Vi holdt heller ikke op med at lave strøm, da vi konstaterede, at det svinede. Vi fandt på nye og bedre måder at fremstille strømmen på, og det var med til at give Danmark en styrkeposition inden for vindmøller. Det kan vi gøre igen, for vi har gode forudsætninger inden for både energi og transport til også at lykkes med den næste omstilling.

– Jeg forstår godt mange af indvendingerne, som fx at det er utraditionelt, og at andre brancher måske også kunne ønske sig noget tilsvarende. Sagen er bare, at det er så oplagt at gøre netop i luftfarten, fordi vi kan, og fordi vi har helt styr på alle, der rejser fra danske lufthavne. Det kan man ikke på samme måde med fx lastbiler eller skibe, og det vigtigste må være at komme i gang.

Håb om beslutning i efteråret

Tankerne om en dedikeret klimafond blev formuleret første gang i 2019 og er en hjørnesten i den klimapartnerskabsrapport, som luftfarten i lighed med andre brancher afleverede til regeringen i fjor. Dog med lidt forsinkelse på grund af corona-epidemien, som fra den ene dag til den anden lagde branchen nærmest død.

Selv nu, halvandet år efter, er aktiviteten på start- og landingsbanerne hårdt ramt, og Thomas Woldbye tør kun forsigtigt håbe på, at året ender med halvdelen af de passagerer, der var før krisen.

– For nogle måneder siden var vi lidt mere optimistiske, men så kom Delta-varianten og gjorde usikkerheden større igen. Så nedgangen kan både ende på 40 og på 60 procent, siger han.

Til gengæld håber han stærkt på, at politikerne tager idéen om klimafonden til sig her i efteråret, hvor de blandt andet også skal forhandle om en grøn skattereform og det kompleks af udbud, der skal bane vejen for energiøerne i Nordsøen og på Bornholm.

EU ind i klimakamp

EU er denne sommer stemplet ind i klimakampen for alvor med Kommissionens store ’Fit for 55’-pakke. Den skal sikre, at Europa som helhed tager klimaudfordringen alvorligt og har, som navnet antyder, et overordnet mål om 55 procent CO2-reduktion i 2030.

Pakken indeholder en række forslag, der vil lægge byrder på en flybranche, der stadig kæmper for at genvinde fodfæstet efter COVID19-pandemien. Blandt andet er der udsigt til nye afgifter på jetbrændstof og krav om obligatorisk iblanding af bæredygtigt jetbrændstof – på engelsk kaldet ’sustainable aviation fuel’ eller blot SAF.

– Pakken skal jo først forhandles blandt medlemslandene og kommer formentlig til at se anderledes ud, end det udspil, vi kender i dag. Men vi vil jo rigtig gerne have, at reguleringen sker på europæisk plan, så alle stilles lige i konkurrencen, så det er primært et spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra. Men det er naturligvis afgørende, at indtægter fra nye EU-afgifter skal gå direkte til grøn omstilling i flybranchen, og vi skal heller ikke have både øgede EU-afgifter og en klimafond, for så kan det blive meget dyrt for passagererne, siger Thomas Woldbye.

Interviewet er første gang bragt i Magasinet Energi.