Klimamål kan kun nås med CO2-fangst

Eksport af CO2 til Norge kan blive en af de klimaløsninger, der kommer i spil for, at Danmark kan nå Folketingets mål om 70 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030.

– Nogle tilbyder allerede at hente CO2. Norge er ved at opbygge et system og kommer til at investere massive i lagring, påpeger adm. direktør Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland, der har en årlig CO2-udledning på 2,2 mio. tons ud af storindustriens ca. 5 mio. tons.

FN’s klimapanel (IPCC) har beregnet, at en massiv global satsning på CO2-opsamling og -deponering/-brug (CCS/CCU) er helt nødvendig, hvis FN’s klimamål fra COP21 i Paris om en maksimal temperaturstigning på 1½-2 grader skal nås. Samme konklusion kommer Klimarådet og flere af regeringens klimapartnerskaber til, når det gælder Danmarks bidrag til at nå målet.

Michael Lundgaard Thomsen, der har været formand for regeringens Klimapartnerskab for energitung industri, mener, at CCS for industrien kan blive et vigtigt supplement til bl.a. energieffektiviseringer, efterspørgsel på mere bæredygtige produkter, alternative brændsler og elektrificering.

Biogas og CO2-opsamling

Betydelig mængder biogas kan ifølge klimapartnerskabet bringe den energiintensive industri det sidste stykke vej mod halvering af CO2-udledningen i 2030, men CO2-fangst er ’nødvendig’, hvis industrien skal gå fra en reduktion på 50 til 70 procent, fastslår Michael Lundgaard Thomsen.

Hvis CO2-fangst skal blive en realitet for Aalborg Portland, så får den nordjyske virksomhed behov for at investere op mod 5 mia. kr. i anlæg til fangst, transport og lagring. Læg dertil løbende driftsomkostninger.

Et prisskøn fra cementproducenten viser, at det vil koste ca. 1.500 kr./ton at sende CO2 fra fossile brændsler og processer ned i undergrunden. I forhold til de aktuelle CO2-kvotepriser på 200 kr. er det ganske dyrt, men i forhold til de CO2-afgifter, Klimarådet anbefaler (optrapning til 1.500 kr./ton CO2 i 2030) er det inden for skiven.

– Vi får brug for færre CO2-kvoter, så med de rette mekanismer kan CCS hænge sammen, vurderede Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland på Årskonferencen Det Frie Energimarked i København, torsdag.

Folketinget har lyttet

En af disse mekanismer handler om støtte fra staten. Med Folketingets klimaaftale fra juni 2020 er CO2-fangst fra industrier og energianlæg rykket op i toppen af den politiske dagsorden. Regeringen og Folketingets har lyttet til anbefalinger bl.a. fra de to klimapartnerskaber for industri og energi/forsyning.

Partierne bag aftalen er ’enige om at etablere en teknologineutral, markedsbaseret pulje, der skal bidrage til at fremme teknologien og levere drivhusgasreduktioner frem mod 2030 og efter’. Puljen indledes med 202 mio. kr. i 2024 og bliver optrappet til 815 mio. kr. i 2029 og frem. Støtten løber i 20 år.

Regeringen skal komme med et forslag til udmøntning, men CCS/CCU er en officiel del af dansk klima- og energipolitik. Eller som der står i aftalen: ’Aftalepartierne er enige om, at der fremover skal være mulighed for fangst, transport og lagring af CO2 i Danmark og for at transportere indfanget CO2 på tværs af landegrænser under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold’.

Norge på vej mod storskala-CCS

I Norge kan affaldsanlægget Klemetsrud i Oslo og cementfabrikken Norcem blive de første med CCS-anlæg på fastlandet i stor skala. Begge virksomheder har projekter om opsamling på op til 400.000 tons CO2 og begge bejler om støtte fra den norske stat.

Samtidig med at disse planer er ved at blive konkretiseret, er Equinor, Shell og Total i regi af selskabet Northern Lights ved at udvikle en infrastruktur, så CO2’en kan blive transporteret ned under bunden af Nordsøen til permanent ophold.  

I Danmark er Aalborg Portland og andre energiintensive industrivirksomheder kandidater til CO2-fangst sammen med nogle af de største affaldsforbrændingsanlæg.

Amager Ressourcecenter (ARC), der driver forbrændingsanlægget Amager Bakke, har allerede meldt sig som demolab. Amager Bakke udleder årligt 480.000 ton CO2, hvoraf 160.000 ton er fossil CO2, der stammer fra afbrænding af plastholdigt affald. Et fuldskala-anlæg vil kunne fjerne op mod 95 procent af CO2’en, vurderer ARC, der har fået tilsagn fra den statslige EUDP-pulje om støtte til et pilotanlæg med forventet idriftsættelse i sommeren 2022.

Den elegante løsning: Biomasse-CCS

Også en række kraftvarmeværker fyret med bæredygtig biomasse kan komme i spil, hvilket vil være klimamæssigt elegant. Træer og planter trækker CO2 ud af atmosfæren under deres vækst, så bæredygtig biomasse kan levere el/fjernvarme og (ved hjælp af CCS) sende CO2 fra Jordens overflade ned i undergrunden. Biomassekraftvarmeværker med CCS er altså klimapositive anlæg.

– CO2-fangst bliver et vigtigt middel, fastslår adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi, der har været sekretariat for Klimapartnerskab for Energi og Forsyning.

Dette klimapartnerskab peger på, at en CO2-reduktion på 1,3 mio. tons fra CCS i energisektoren som en af metoderne til at nå 70 procents målet i 2030 og videre frem mod klimaneutralitet i 2050.

Også Klimarådet støtter CCS/CCU. Rådet anbefaler, at der udarbejdes en CCS-strategi og finder det forholdsvis sandsynligt, at CCS kan bidrage med en rund million tons CO2-reduktion fra biogas, affald, industri og biomasse-kraftvarme i 2030. Altså op mod 4 mio. tons i alt.

Klimarådets formand har talt for en udfasning af biomasse på kraftvarmeværker. På Årskonferencen Det Frie Energimarked udfordrede Lars Aagaard det tilstedeværende klimarådsmedlem, professor emeritus Poul Erik Morthorst, på logikken i med en ene hånd at ville udfase biomasse og med den anden hånd hente ca. en million tons CO2-reduktion fra biomasse-CCS.

Ingen ejere af biomasseværker tør investere i CCS, hvis de risikerer at blive udfaset, påpeger Lars Aagaard.

– Certificeret biomasse er i orden. Biomassen er ok i det omfang, at den er klimamæssigt bæredygtigt, mener Poul Erik Morthorst.

Danmarks udledning af drivhusgasser er reduceret fra 70 mio. tons i 1990 til 47 mio. tons i 2019. Målet for 2030 ligger på ca. 21 mio. tons. I 2050 skal vi være nede på netto-nul-emissionerne for at leve op til Paris-aftalens mål.

– Hvis vi til den tid har udledninger, skal vi kompensere for eksempel med CCS, siger Poul Erik Morthorst.