København går efter CO2-fangst i stor skala

Københavns Kommune har travlt med at finde markante CO2-reduktioner, men det bliver svært at nå et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Derfor er Amager Ressource Center (ARC) i fuld gang med at udvikle et projekt, der i 2025 kan indfange op mod 450.000 tons CO2 fra røgen på forbrændingsanlægget Amager Bakke.

– Vi forsøger at nå det, men det bliver megastramt, siger kvalitetschef Peter Blinksbjerg fra ARC. 

CO2-fangst og -deponering/anvendelse – eller Carbon Capture and Storage/Usage (CCS/CCU) – er kendt, men bekostelig teknologi.

For at tvinge prisen ned har et folketingsflertal med energi- og industriforliget fra den 22. juni 2020 afsat penge til CCS, ligesom S-regeringen netop har lanceret et forskningsudspil med støtte til forskning i fire nøgleteknologier; herunder CCS/CCU. Regeringen har nemlig travlt med at finde virkemidler, der kan bringe Danmark tættere på Folketingets mål om 70 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030.

Energineutralt anlæg på tegnebrættet

Noget af det, der gør CO2-fangst til en dyr teknologi, er, at den kræver masser af energi. ARC har i dialog med DTU, Rambøll, NIRAS og norske ARCO Solutions imidlertid regnet sig frem til en teknisk løsning, hvor der høstes rigtig meget varme fra den eldrevne fangstproces.

– Vi tror på, at vi kan skabe et energineutralt anlæg. Hvis det lykkes, reducerer det omkostninger markant, siger Peter Blinksbjerg.

ARC har sammen med Rambøll og Union Engineering fået tilsagn om 30 mio. kr. i EUDP-støtte til at udvikle et mindre pilotanlæg, der kan fange ½ ton CO2 i timen. Anlægget er stadig i en forberedende fase, men om alt går vel, kan konsortiet bag træffe byggebeslutning til sommer med idriftsættelse i 2022.

– Anlægget vil være så stort, at vi kan se effekter på vores varmeanlæg, men ikke så stort, at det vil påvirke den daglige drift, fortæller Peter Blinksbjerg.

Markedsdirektør Kamilla Thingvad fra Dansk Energi hilser forsøget velkommen:

– Det er rigtigt godt, at vi får testet mulighederne for CCS under danske forhold. Særligt CC-delen – altså at fange CO2 – har Dansk Energis fokus. Når vi skal producere nye grønne syntetiske brændsler til fx vores fly, har vi brug for at fange og anvende grøn carbon sammen med brint produceret med vind- og solenergi, siger Kamilla Thingvad.

– CCS og CCU/Power-to-X handler selvfølgelig om teknologi, men hvis CCS på forbrændingsanlæg og CCU på kraftværker fyret med bæredygtig biomasse skal blive en vigtig del af klimaindsatsen de næste årtier, skal vi også have udviklet de rigtige rammevilkår, påpeger hun.

Skorstenen på Amager Bakke

Parallelt med at EUDP-projektet udvikler sig, forsøger Amager Ressource Center at sikre sig støtte til et fuldskalaanlæg, der kan opsamle 90-95 procent af den CO2, der ellers ville suse ud i atmosfæren via skorstenen på Amager Bakke.

I fredags var uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på besøg på Amager Bakke, så ARC er inde på den statslige radar i forhold til den nye forskningspulje og støtten til CO2-fangst under den pulje, der opstår som følge af 22. juni-aftalen. Derudover forsøger affalds-/ressourceselskabet at gøre sine hoser grønne i forhold til en snarlig tildeling af EU-midler fra EU’s Innovationsfond.

– CCS/CCU kan blive nøgleteknologier. Det er vigtigt, at regeringen og de involverede parter arbejder internationalt, men det er også vigtigt, at vi i Danmark får organiseret os, så teknologien kan blive en del af vores eksport af energiteknologi, siger Kamilla Thingvad.

CO2 til Power-to-X

Hvis det på Amager lykkes at etablere et anlæg i fuld skala, vil den opsamlede CO2 bliver komprimeret og transporteret i rør til en havn i nærheden af forbrændingsanlægget.

Fra dette mellemlager vil CO2’en blive hentet af skibe og sejlet ud på Nordsøen, hvor den vil blive deponeret i udtømte olie- og gaslagre. På længere sigt vil CO2 kunne blive en eftertragtet råvare til produktion af flydende brændsler via Power-to-X-anlæg, der er en anden af de fire nøgleteknologier, regeringen har kig på med sit forslag til en ny, grøn pulje.

ARC forventer, at investeringen til CO2-fangst udgør 1-1,5 mia. kr. afhængigt af det endelige valg af teknisk løsning. Læg dertil omkostninger til transport og lagring – og løbende driftsomkostninger. Med et CCS-anlæg vil Amager Bakke efter alt at dømme sælge mindre egenproduceret strøm på elmarkedet og levere mere fjernvarme til hovedstadens beboere og virksomheder.

Udførelsen i fuld skala betyder sammen med et forventet minimalt energitab, at omkostningen ifølge ARC bliver langt mindre end i tidligere projekter.

Den endelig økonomi i anlægget afhænger udover teknologi også af en række rammebetingelser – herunder bl.a. prisen på CO2-kvoter, afgifter på CO2 og den fremtidige organisering af affaldsområdet i Danmark.

Amager Bakke skal købe CO2-kvoter for at dække den tredjedel af udledningerne, der stammer fra fossilt affald (plastik). Mængden af fremtidigt plastikaffald vil derfor også påvirke den samlede økonomi i et CCS-anlæg.

Skandinavisk satsning

ARC samarbejder med kolleger i Oslo og Stockholm for at fremme en skandinavisk satsning CCS:

’Hvis vi indfanger CO2 på vores anlæg, kan vi tilsammen fjerne op mod to millioner ton CO2 fra udledningen om året. Mere end 50 procent af dette vil være biogen CO2 og dermed give negative emissioner. Sagt på en anden måde tager vi CO2 ud af kredsløbet, hvilket Europa-Kommissionen peger på, vil være nødvendigt, hvis vi skal nå målet om et klimaneutralt Europa inden 2050’, påpeger adm. direktør Jacob H. Simonsen fra ARC i en fælles udtalelse med sine nordiske direktør-kolleger.

De tre selskaber påpeger, at der er omkring 500 affaldsenergianlæg i Europa, hvor den samme teknologi kan implementeres. Brug af lossepladser er fortsat normalen i en del EU-lande, men med udfasningen af dem vil behovet for klimavenlige anlæg øges yderligere, vurderer affaldsdirektørerne.