Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Kølig navigatør i virvar af følelser
Magasinet Energi præsenterer de ordførere, der krydser klinger i Folketinget og er med til at forme Danmarks klima- og energipolitik. Mød Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.
Da det officielle Danmark og resten af verden mødtes under det famøse COP15-møde i Bella Centeret, var Morten Messerschmidt der ikke. Han sad i stedet i Landstingssalen, hvor han havde kaldt til alternativt klimatopmøde for de, der anså det for skønne spildte kræfter at begrænse CO2-udledningen.
I dag godt 10 år senere er Morten Messerschmidt stadig stolt af at være i opposition til meget af det, han betragter som et virvar af følelsesladede meldinger om verdens snarlige undergang. Og det på trods af, at Dansk Folkeparti står bag Klimaloven og målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030 sammen med det meste af Folketinget.
- Jeg ser mig selv som fornuftens stemme og har fokus på, at grøn teknologi skal blive en god forretning for Danmark. For mig er de 70 procent ikke så meget et mål i sig selv, som det er et middel til at opnå nogle værdifulde kompetencer, siger Messerschmidt, der også er nyslået næstformand i Dansk Folkeparti.
- Klimakampen er 100 procent international, og Danmarks udledninger betyder intet i den store sammenhæng. Når vi støttede Klimaloven, var det kun fordi, vi samtidig fik skrevet en række forbehold ind om, at det blandt andet ikke må føre til øget ulighed eller gå ud over vækst og beskæftigelse.
Usexet infrastruktur
Kort før sommerferien indgik et bredt flertal inklusive Dansk Folkeparti den første handlingsplan i den nye klimalovs navn – blandt andet med en storstilet satsning på nye energiøer på Bornholm og i Nordsøen, masser af nye havvindmølleparker og en indsats for at fange og lagre CO2.
Men også med mere jordnære løfter om at ville sikre de rette rammer for at udvikle elnettet, så det rent faktisk formår at håndtere overgangen til et samfund, der primært drives af el. I modsat fald kan især mange af villavejenes lokale ledninger, der ofte stammer fra 1970’erne, nemlig blive en alvorlig flaskehals.
- Det er ikke særlig sexet at tale for at prioritere infrastruktur som elnettet eller kloakker, der skal planlægges i god tid. Til gengæld er det vigtigt som fundament for, at alt det andet virker, og at strømmen kan komme hen til dem, der skal bruge den. Derfor var det et vigtigt element for os sammen med at indfange og lagre CO2 og sikre en lavere afgift på elvarme, siger Morten Messerschmidt.
- Mange lande i verden får brug for at kunne opsamle CO2 i stor stil på et tidspunkt, bare tænk på alle Kinas kulkraftværker, og derfor er det en teknologi, vi skal udvikle. Lettelsen af afgiften på elvarme er en god måde at fremme grøn omstilling og flere varmepumper gennem belønning i stedet for straf, og vi ville gerne være gået endnu længere, hvis det havde været muligt.
Pragmatikere vs dogmatikere
I det hele taget er teknologi et område, som han nærer stor tillid til og mener, at vi skal satse målrettet på.
- Fremtidens grønne teknologier kommer til at blive udviklet i en cirkel med en radius å 1.000 kilometer fra Hamborg – ikke i USA eller Kina – og det skal vi sørge for at være en del af.
- Den gode nyhed er, at regeringen langt hen ad vejen er med på det pragmatiske hold i klimadebatten. Den dårlige nyhed er, at dem regeringen læner sig mest op ad, er dogmatikere, der ikke anerkender, at man ikke kan løse klimaproblemerne ad national vej.
3 SKARPE OM KLIMA FRA MESSERSCHMIDT
"Der er masser af musik og smukke ting ved den grønne omstilling. For eksempel en smukkere natur og en bedre folkesundhed, hvis vi kommer partikelforureningen til livs. Det skal bare være fornuftsdrevet og ikke drevet af frygt for klimaforandringer".
"Jeg kan godt være bekymret for, hvordan vi får truffet den rigtige beslutning om at udbrede ladeinfrastruktur til elbiler, når vi skal diskutere transportens rolle i den grønne omstilling. Hvis bilerne selv kan køre et sted hen og lade op om 10 år, har vi jo ikke brug for at have en ladestander i indkørslen alle sammen".
"Det vil være en helt forkert vej at gå at straffe dansk landbrug hårdt ved at pålægge dem nye CO2-reduktioner. Det flytter bare fødevareproduktionen, udledningerne og jobbene til udlandet, hvor det belaster klimaet langt mere".
