Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
FOTOREPORTAGE
Kriegers Flak har blæst ekstra liv i Rønne og Rødvig
Vattenfall har installeret den sidste af de 72 møller i Danmarks største havvindmøllepark Kriegers Flak. Møllerne er samlet og udskibet fra Rønne, men også i Rødvig Havn har parken givet masser af liv. Vi har set nærmere på arbejdet i havnene.
Af
Malene Dissing
"Halvdelen af de danske havne arbejder nu med vindenergi – flere på vej". Sådan lyder en overskrift fra brancheorganisationen Danske Havne. Og når det blæser i Østersøen, så kan det mærkes på land. Havnefoged Jens Sørensen fortæller, at Rødvig Havn på Stevns har haft glæde af Kriegers Flak i mange år i anlægsfasen, og også på Bornholm har havvindmølleparken i Østersøen betydet masser af aktivitet på havnen. Vi har besøgt Rønne og Rødvig inden den sidste mølle grundlovsdag blev installeret på Kriegers Flak.
Udvidelsen og bygning af kaj 33 og 34, som den nye kaj hedder, blev først endeligt besluttet, da der var skrevet under med Siemens Gamesa og Vattenfall, der valgte Rønne Havn som udskibningshavn til Kriegers Flak i Østersøen. Entrepriseaftalen blev underskrevet 17. oktober 2017, og dagen efter gik arbejdet i gang. Havneudvidelsen blev afsluttet i oktober 2019. Siden har MHI Vestas valgt Rønne Havn som udskibningshavn til den tyske havvindmøllepark, Arcadis Ost 1, som ligger nær halvøen Rügen. Foto: Siemens Gamesa
De 72 vindmøller bliver samlet og færdigmonteret på havnen i Rønne og derefter sejlet ud til Kriegers Flak. Hver vinge vejer 34 ton, mens nacellen vejer 365 ton og tårnet 400 ton. Alene nacellen er 21 meter lang, 9,2 meter høj og 9,1 meter bred, så der er god brug for pladsen på Rønne Havn. Alle 15 hektar, der er bygget til offshore-industrien er pt. lejet ud til Kriegers Flak-projektet. Siemens Gamesa har cirka 50 mand i Rønne om ugen til at samle møllerne, og der er rotation hver anden uge, så i alt er der cirka 100 mand ansat plus omkring 10 lokalt ansatte. Foto. Siemens Gamesa
Havbunden ved Rønne består af hårdt ler, hvilket gør det ideelt til jack-up operationer. En jack-up er en type mobil platform, der består af et flydende
skrog udstyret med et antal bevægelige ben, der er i stand til at løfte sit skrog over havoverfladen. Vole Au Vent er et jack-up skib, der er 140 m x 41 meter, der går 6,3 meter dybt. Det anløber Rønne Havn 18 gange i løbet af arbejdet med Kriegers Flak. Det har fire samlede møller med til Kriegers Flak, når det sejler fra Rønne. Hver gang det er i havn, bliver skibet tanket. Når alle forhold er i orden, ligger Vole Au Vent i havnen i cirka 20 timer, inden det sejler igen. Foto: Siemens Gamesa
Sejlrenden og bassinet til kaj 33 og 34 er udgravet til 11 meter, så de store og tungt lastede skibe kan komme ind og ud af havnen uden at støde på grund. De to skibe Rotra Mare og Rotra Vente, der tilsammen vil anløbe Rønne Havn 55 gange i projektperioden, har en dybgang på 7,1 meter. Rotra Vente bliver hovedsageligt brugt til at transportere nacelle og vinger til Rønne, mens Rotra Mare er specialiseret i tårne og vinger. Foto: Port of Roenne
Foto: Port of Roenne
OM KRIEGERS FLAK
Danmarks største havvindmøllepark, der er fuldt idriftsat inden udgangen af 2021
Får en produktionskapacitet på omkring 600MW og vil kunne dække det årlige elforbrug i ca. 600.000 danske husstande.
Ligger i Østersøen 15-40 kilometer ud for den danske kyst.
Dækker et område på 132 km2
Der er lagt cirka 170 kilometer undersøiske kabler.
Består af 72 vindmøller, der hver en samlet højde på 188 meter. Hvert fundament vejer op til 800 ton.
Kilde: Vattenfall
Energinet brugte havnen i Rødvig som basehavn i forbindelse med nedlægning
af søkablet, der føres i land syd for havnen i Rødvig. Energinets arbejde
på havnen sluttede i 2019 efter godt 18 måneder. Energinet havde i den
periode kontor på havnen, der bl.a. varetog marinekoordination-funktionen.
Det svarer til et kontroltårn i lufthavnen. Det betød farvandsovervågning og
bemanding 24 timer i døgnet for at overvåge skibstrafikken og sikre, at ingen
sejler over det kabel, der er ved at blive lagt ud. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Under konstruktionen af Kriegers Flak har både Siemens Gamesa og Vattenfall haft siteoffice på Rødvig Havn. Konkret betyder det, at der er sat midlertidige kontorer op, hvorfra koordineringen af projektet har fundet sted. Når sidste mølle er oppe, forlader begge havnen. Før Kriegers Flak projektet
blev Rødvig Havn også brugt i forbindelse med opførelsen af den tyske havvindpark Baltic 2, der ligger kun få kilometer fra Kriegers Flak. Foto: Jens Svendsen
Alt mandskab til havmølleparken i anlægsfasen bliver sejlet ud fra Rødvig Havn. Ni forskellige CTV’ere (Crew Transport Vessels) kommer til havnen
i skiftende perioder. Det har dog ikke været nødvendigt at udbygge Rødvig Havn. Fiskeriet er nemlig i tilbagegang, så hvor der før lå kuttere, er der nu
plads til fartøjerne i forbindelse med vindprojektet. Foto: Jens Svendsen
Klintholm er servicehavn
Vattenfall, der bygger Kriegers Flak, har valgt den lille havn Klintholm på Møn som servicehavn, når vindmølleparken er sat i drift. Vordingborg Kommune har dog ambitioner om, at Klintholm skal vokse sig større, omdannes til ”Baltic Sea Offshore Hub” og fungere som servicehavn for alle havvindmølleoperatører, der driver vindmøller i Østersøen.
