Livlig debatkultur er demokratisk logik

– Jeg vil beskrive repræsentantskabet som ganske aktivt! Og samspillet mellem dem og bestyrelsen som godt.

Sådan indleder Anton Bro, bestyrelsesformand for Jysk Energi, beskrivelsen af de folkevalgte organer, han har været øverste leder af de seneste 2 år. Siden han blev valgt til formand, har han arbejdet ihærdigt på, at selskabets strategi står knivskarpt, og at værdiskabelsen kan mærkes lokalt.

I takt med sit stadig mere indgående kendskab til virksomheden, er Anton Bro også blevet mere og mere overbevist om, at den demokratiske ejerform er den helt rette for en energikoncern som Jysk Energi.

Lille selskab, stor interesse

Jysk Energi, der ligger i Holstebro, startede i 1913 som en lille transformerforening, men har i dag 30.000 andelshavere. Trods væksten er virksomheden dog målt på antallet af andelshavere en af de mindre forbrugerejede energikoncerner i et felt, der i mange år har været præget af fusioner.

Forretningerne spænder over elnet, elhandel, fibernet samt investeringer i vedvarende energi.

I selskabets repræsentantskab sidder alt fra den private forbruger til repræsentanter for store virksomheder. Og når der er repræsentantskabsmøder, er fremmødet stort og diskussionslysten i top.

– Vi har de senere år oplevet kampvalg til både bestyrelsen og om pladserne i repræsentantskabet. Det giver jo debat og lidt høj puls, og der er nok nogle, der synes, at det hele godt måtte være lidt mere roligt. Men jeg tager det som et udtryk for, at demokratiet virker. Det er jo tegn på interesse og aktivt ejerskab, siger Anton Bro, der til daglig arbejder med investeringer i fødevarevirksomheder og erhvervsejendomme.

’Aktivt ejerskab har aldrig været gået af mode her’

Mange andelsejede selskaber og organisationer taler i disse år om, at andelsbevægelsen oplever en revitalisering efter en langstrakt tornerosesøvn. Men i Vestjylland har andelsbevægelsen og det aktive ejerskab aldrig ligget stille.

– Jeg føler faktisk, at andelsbevægelsen altid har været stærk herovre. Men jeg ved godt, at det opleves anderledes andre steder i landet. Her er vi vant til at prioritere fællesskabet og andelsbevægelsen – landbruget har jo en lang tradition for at organisere sig sådan. Så det er en tilgang, der er en del af os, og som vi gør brug af, når vi ønsker noget besluttet og gjort. Vi handler selv, og vi gør det sammen.

Anton Bro har i størstedelen af sit arbejdsliv arbejdet i regi af aktieselskaber, og den selskabsform har begejstret ham. Han ser dog tydeligt meningen med forbrugereje, når det kommer til at forvalte samfundskritisk infrastruktur.

– Langsigtede investeringer i infrastruktur – hvad enten vi snakker elnet eller fibernet – til gavn for et område, skal være ejet af det fællesskab, som infrastrukturen berører. Det skal være relevant for de folk, der er i området. Sådan bliver ejerskabet stærkt, påpeger Anton Bro.

– For mig er det vigtigt, at de, der bor og har erhverv her, kan se og oplever, at vi gør en forskel. Vi vil gerne synliggøre værdiskabelsen. Men værdi er jo forskellig fra person til person, fra firma til firma. Min mor på over 90 år lægger fx mærke til, hvem vi giver penge til i sponsorpuljen. Virksomhederne i området lægger mærke til tarifnedsættelser. Foreningslivet får også noget ud af vores aktiviteter. Og så skaber vi værdi, når vi ruller fiber ud. Så det lokale handler om at have fingeren på pulsen og veje alle hensynene.

Meget mere end kringle

Da Anton Bro trådte til som formand i 2019, begyndte bestyrelsen et grundigt strategiarbejde i forhold til koncernens værdiskabelse, som først for nyligt er blevet klar til affyringsrampen. Ifølge Anton Bro har selskabet nu en meget skarpere mission og vision, og både repræsentantskabet og den samlede ejerkreds er blevet inddraget i selskabets udvikling.

– For nylig lavede vi et spørgeskema til alle andelshavere for at være i sync med deres forestillinger om, hvilken værdi vi skal skabe. Vi fik faktisk en pæn svarprocent. Men allerede i 2019 startede vi en ny praksis med at afprøve mere inddragelse af repræsentantskabet. Vi gav dem fx tyve dilemmaer, som de skulle diskutere og stemme om. Og der var nogle ting, der overraskede, og som har givet os i bestyrelsen en bedre forståelse og indsigt.

Anton Bro har som formand også være med til at bane vejen for en ny forståelse af repræsentantskabets rolle.

– Vi har sammen med repræsentantskabet drøftet deres ansvarsområder. De er jo øverste myndighed og har nogle formelle pligter, men jeg ser dem også gerne være både ambassadører for selskabet, sparringspartnere for bestyrelsen og tage en aktiv rolle i at definere, hvad vi skal bruge vores eventuelle overskud på. De tiltag har de taget godt imod, fortæller Anton Bro.

Aktiviteten har fået nyt udtryk under corona

Da coronaen satte ind sidste forår, var mange selskabers generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder pludselig truet på gennemførelsen. Mange virksomheder og foreninger valgte at rykke online, og det gjorde Jysk Energi også:

– Vi holdt fast i vores møderække, men rykkede det hele online. Vi var nok lidt nervøse for, hvad det ville betyde for deltagelsen, men rigtig mange valgte at klikke ind på Teams alligevel. Og faktisk skete der det besynderlige, at vi fik flere spørgsmål, end vi normalt gør, når vi har fysisk fremmøde. Om det skyldes, at formen generelt kan et eller andet, eller det er fordi, vi i repræsentantskabet de sidste år har fået flere unge ombord, der bevæger sig mere ubesværet i det univers, ved jeg ikke. Men det var i hvert fald ganske vellykket og med en højere aktivitet end forventet, siger Anton, der nu også glæder sig til at møde repræsentantskabet face-to-face, når forholdene tillader det igen.

Politikpapir

Idéer & refleksioner om aktivt ejerskab

I dette katalog præsenteres en række idéer og tanker, som kan styrke dialogen og forståelsen af, hvad aktivt ejerskab er – og hvad det kan blive. Målet er at give inspiration til bestyrelser i energibranchen.

Udgivet

2019

Hent 'Idéer & refleksioner om aktivt ejerskab'