Lokale gevinster er hajfyldt farvand for VE-udviklere

Hvad kan kommuner lovligt kræve af udviklere af vedvarende energiprojekter? Og hvad kan udviklerne på deres side lovligt tilbyde kommunerne? De spørgsmål er særdeles aktuelle i et miljø hvor et stort antal såvel nye som erfarne VE-udviklere byder sig til i 98 kommuner med varierende ekspertise og erfaring. 

Siden 1. juli 2020 har VE-loven indeholdt bestemmelser, som forpligter udviklere til at tilbyde VE-bonus til naboer inden for en bestemt afstand af solceller og vindmøller samt at indbetale til en grøn pulje, som kommuner kan administrere og uddele tilskud fra.

Herudover er der i planloven mulighed for eksempelvis at indgå såkaldte ‘udbygningsaftaler’, hvor en kommunalbestyrelse på opfordring af en grundejer kan indgå en aftale, hvorefter grundejeren helt eller delvist udfører eller betaler for udgifterne til fysiske infrastrukturanlæg, som er nødvendige for at realisere planlægningen i området.

Hvilke projekter får tilladelse?

Den svære del handler om alt det, der ligger udover de lovbestemte bidrag, og som der er set eksempler på har omfattet bidrag til almene fonde (evt. styret af kommunalpolitikere), medejerskab for lokale forsyningsselskaber, energifællesskaber med gratis strøm, anlægsprojekter eller løfter om nye arbejdspladser. 

Den jungle af ’toppings’ giver ifølge Green Power Denmark udfordringer for en branche, der på den måde ser omkostningerne vokse og stilles betydeligt ringere, end hvis det fx handler om industriel erhvervsudvikling.  

Samtidig kan forløb tendere til magtfordrejning, hvis det bliver usaglige hensyn og kriterier, der afgør, hvilke VE-projekter der får tilladelse til at blive opført, og hvilke der ender som sammenkrøllet papir.    

- Desværre efterlader reglerne en stor gråzone, som rejser mange spørgsmål. Men hovedreglen er, at modydelser er ulovlige, hvis kommunen ikke har lovhjemmel til at opkræve dem. Planloven har ikke til formål at opkræve skatter eller afgifter fra borgere eller virksomheder, og sådanne skatter eller afgifter kan ikke pålægges borgere eller virksomheder gennem aftaler, kun ved lov, og planloven giver ikke en sådan hjemmel, siger afdelingschef for jura i Green Power Denmark Regitze Prahl. 

Donationer kan drages i tvivl 

Gråzonerne udgøres af alle de ’frivillige’ aftaler om ydelser, som projektudviklere kan være fristede af at inkludere oven i det, reglerne for VE-bonus, grøn pulje m.m. tilsiger, selv om frivillige aftaler ifølge Planloven ikke uden videre må tillægges vægt.

- Modydelser og frivillige donationer for en tilladelse til at etablere et VE-anlæg, må naturligvis ikke have karakter af bestikkelse. Derfor anbefaler vi vores medlemmer at være påpasselige med at indgå aftaler med kommunalbestyrelser eller enkelte medlemmer om modydelser i forbindelse med ansøgninger, og at de udviser forsigtighed med frivillige donationer, tilsagn herom m.m. i forbindelse med eller inden færdigbehandlingen af en ansøgning, siger Regitze Prahl. 

- Selv om vi ikke er bekendt med nogle sager om bestikkelse, kan man komme til at løbe en risiko for, at en tilladelse ikke står ved magt, hvis usaglige hensyn er indgået i afgørelsen, eller i værste fald få et strafferetligt forløb. Og da straffelovens regler om bestikkelse ikke kræver forsæt, så fritager uvidenhed eller uagtsomhed ikke udviklerne for ansvar, siger hun.