Nedtælling til debut for netudviklingsplaner

2022 bliver året, hvor de danske elnetselskaber får testet deres første forslag til netudviklingsplaner. Med planerne, der er en følge af EU-regulering, skal elnetselskaberne bl.a. give bud på, hvor mange millioner/milliarder kroner de skal bruge på infrastrukturmæssigt fra 2023-2033 for at matche konsekvenserne af den grønne omstilling om mere grøn energi og et langt større elforbrug.   

Senest den 1. april skal netselskaberne aflevere et første bud til Forsyningstilsynet, der ret prompte sender planerne i offentlig høring i fire uger.

Her vil aggregatorer og andre fx kunne studere, hvilke tanker elnetselskaberne gør sig om udnyttelse af fleksibelt elforbrug, energilagring og energieffektiviseringer som alternativ til netforstærkning.

Efter en dialog med myndigheder, markedsaktører, kommuner og andre interessenter, skal netselskaberne, inden julemåneden sætter ind, aflevere en revideret version til Forsyningstilsynet, der ved nytårstid kan erklære planerne for officielle. Planerne er ikke udbudsmaterialer for indkøb af fleksibelt elforbrug eller andre ydelser – men de vil kunne bruges til at lave udbudsmaterialer.

- Vi er alle sammen i gang med en læringsproces, fastslår teamleder Peter Kjær Hansen fra Dansk Energi, der repræsenterer netselskaberne i den dialog, der foregår med Energistyrelsen om, hvordan netudviklingsplanerne skal udformes.

Fuldmægtig Elisabeth K. Keller fra Energistyrelsen er med på, at alle parter deltager i en læringsproces:

- Vi går ikke ud med den store hammer, men vi vil gerne se, hvorfor I eventuelt afviger fra de rammer, vi har lagt, siger Elisabeth K. Keller på et webinar i regi af Intelligent Energi.

Ti år ud i fremtiden

Opgaven for elnetselskaberne består i at beskrive behovet for udbygning af elnettet med horisonter på 0-2 år, 3-5 år og 6-10 år.

Fokus er i første omgang på 50-60 kV-nettet, men Energistyrelsen forventer, at også de lavere spændingsniveauer behandles i planerne, hvis der med styrelsens og selskabernes egne analyseforudsætninger og fremskrivninger forudses større udfordringer og ændringer de kommende år.

Tidskrævende proces

Vores Elnet på Fyn er et af de elnetselskaber, der er ved at gøre sig klar til at aflevere et første bud inden den 1. april. Netplanlægningschef May-Britt Aaskov Jakobsen fortæller, at de indledende øvelser med at udpege nøglepersoner startede i foråret 2021.

Siden har Vores Elnet klargjort data fra elmålere og andre kilder, indhentet informationer om fremtidsplaner fra en række interessenter og tilpasset Energistyrelsens nationale analyseforudsætninger til lokale, fynske forhold. Vores Elnet har foretaget en række simuleringer i PowerFactory-programmet og anvendt Dansk Energis Netmodel (TEGRA) som værktøj til lokal fremskrivning af forbrug og produktion.

- Erfaringen er, at det har været en tidskrævende proces her første gang. Vi forventer at kunne automatisere nogle af processerne, inden vi skal aflevere næste gang, siger May-Britt Aaskov Jakobsen, der ser en tættere dialog med de berørte kommuner som et af de elementer, der kan gøre netudviklingsplanen endnu stærkere i løbet af 2022.

Investeringsplan på vej

NKE-Elnet i Næstved med knap 18.000 elmålere er et andet af de elnetselskaber, der er i fuld gang med at lave en netudviklingplan. Det sjællandske selskab benytter software fra Utiligize til at give visuelle bud på, hvilke konsekvenser eksempelvis flere tusinde elbiler vil få for elnettet og dets komponenter.

Blandt meget andet viser programmet, hvor og hvornår der kan blive behov for at skifte kabelskabe, kabler eller transformere – og hvor det kan være relevant at overveje diverse fleksibilitetsydelser.

- Alle disse informationer munder ud i en investeringsplan, fortæller afdelingsleder Peder Hansen fra NKE-Elnet.

Vigtigt med dialog

Netudviklingsplanerne er tænkt som et dialogværktøj med de aktører, der er afhængige af elnettet, eller som kunne tænke sig at tilbyde ydelser til elnettet. Det er bl.a. tanken, at netudviklingsplanerne kan bruges til at illustrere i hvilke områder, hvor det kan tænkes, at netselskaberne vil efterspørge forbrugsfleksibilitet, hvis der fx kommer en massiv anvendelse af varmepumper eller elbiler.

- Netudviklingsplanerne er ikke juridisk bindende for netselskaberne. Virkeligheden er under hastig forandring, så derfor er det vigtigt, at aktørerne går i dialog med netselskaberne, før de begynder at træffe beslutninger på baggrund af netudviklingsplanerne, siger Peter Kjær Hansen fra Dansk Energi.

Dansk Energi hjælper gerne netselskaberne med at omsætte Energistyrelsens analyseforudsætninger til brugbare data på lokalt plan.

- Vi har i forbindelse med udviklingen af netmodellen TEGRA skabt en række værktøjer, der kan hjælpe netselskaberne. Nogle af værktøjerne er også tilgængelige for aggregatorer, kommuner og andre interesserede, siger Peter Kjær Hansen.

Netudviklingsplanerne skal laves hvert andet år, så efter udviklingen af den første generation i år, vil Energistyrelsen samle erfaringer og justere rammerne til for en version 2.0, der skal ligge klar i 2024.