Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Tariffer

NRGi sender millioner retur til andelshavere

NRGi’s repræsentantskab og bestyrelse har besluttet, at selskabets andelshavere også i 2021 kan se frem til en millionrabat over elregningen. Kontant rabat på nettariffen er blot et af mange værdibidrag til vores andelshavere, siger formand Eva Ryberg.

NRGI

  • 220.000 andelshavere i Østjylland.
  • Dannet ved fusion af NRGi og Energi Horsens i 2008.
  • Øverste myndighed er repræsentantskabet, der består af 100 andelshavere.
...

NRGi’s andelshavere kan se frem til en millionrabat over elregningen i 2021.  NRGi’s repræsentantskab og bestyrelse har nemlig besluttet, at udbetale cirka 32 mio. kr. i kontantrabat til selskabets andelshavere i løbet af første halvår af 2021. Andelshaverne er både virksomheder, institutioner og privatpersoner, der vil få rabatten på nettarifferne.

Ifølge bestyrelsesformand Eva Ryberg stræber NRGi efter at skabe den bedst mulige langsigtede værdi for andelshaverne.

– Jeg er glad for, at vi igen i 2021 kan udbetale en betydelig rabat til vores ejere over nettarifferne. Som et andelsejet selskab er vi sat i verden for at skabe værdi for vores andelshavere, vores kunder og for samfundet som helhed. Den kontante rabat er blot et af vores mange værdibidrag til vores andelshavere, siger Eva Ryberg.

Som et andelsejet selskab er vi sat i verden for at skabe værdi for vores andelshavere, vores kunder og for samfundet som helhed.
Eva Ryberg, formand, NRGi

Værdipuljen bliver større

Et andet værdibidrag er NRGi's værdipulje, og tilskuddet til lokale projekter via værdipuljen øges til fem mio. kr. Pengene fra værdipuljen vil bl.a. gå til projekter, der fremmer den grønne omstilling i Østjylland.

I 2020 er der løbende udbetalt rabatter til selskabets andelshavere via nettarifferne for i alt 78 mio. kr. - heraf blev de 23 mio. kr. tildelt ekstraordinært i lyset af corona-krisen. Derudover er der gennemført to uddelinger af værdipulje-midler på samlet 8 mio. kr.

Nyheder direkte i din indbakke?