Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Det nye Tyskland tænder både drømme og advarselslamper
Et Tyskland, der allerede i år afskaffer atomkraft helt og fortsætter med at udfase kul, kan få stor betydning for den danske forsyningssikkerhed, men udfaldsrummet er stadig stort, fremgik det på et webinar onsdag.
Den nye tyske koalitionsregering har lagt fra land med en kraftig acceleration af landets grønne energiambitioner. Atomkraften er allerede neddroslet betydeligt og ved udgangen af i år sænker de sidste tre tyske a-kraftværker stavene med beriget uran for sidste gang. Samtidig fortsættes arbejdet med at udfase kul med et mål om, at det sidste brændes af i 2030.
I alt forsvinder 215 TWh kraftværksproduceret strøm svarende til 50 havvindmølleparker på størrelse med Thor eller seks gange det danske elforbrug, så det er ikke så underligt, at omvæltningen kommer til at give dønninger både i Danmark og hos andre naboer.
– Trafiklyset står på grøn nu i Tyskland, hvor 80 procent af strømmen skal være grøn i 2030, og de har i første omgang oprettet en klimafond på 60 mia. euro, sagde Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og tidligere klimaminister.
Enorme mængder af grøn energi
Hun forudser samtidig, at tyskerne kommer til at acceptere EU-Kommissionens nye forslag om at kategorisere både gas og atomkraft som grønne trods modstand fra især regeringspartiet De Grønne.
– Det er klappet af, for tyskerne har brug for gassen for bygge bro til den fossilfri tidsalder. Så både målene, pengene og fleksibiliteten på europæisk plan er der til at gå videre ad den grønne vej, sagde Lykke Friis.
Det betyder, at der skal bygges enorme mængder af vedvarende energi. Her har tyskerne i 2030 blandt andet sat kursen mod 200 GW sol og 30 GW havvind.
Smertensbarnet vindmøller på land er der ikke mål for, men det er skrevet ind i det nye regeringsgrundlag, at to procent af landets areal skal sættes af til formålet.
Stort udfaldsrum for forsyningssikkerhed
Derudover skal der opføres ny gasfyret elkapacitet som back-up, men hvor meget, og hvornår det kommer, er endnu uvist.
– Først og fremmest ser det meget uforudsigeligt ud, for der er et meget stort udfaldsrum. Hvis Tyskland etablerer 50-60 GW ny gaskapacitet sideløbende med, at de udfaser kullene, vil vores forsyningssituationen ligne den, vi har i dag. Men hvis de ikke gør det, er det noget helt andet, og derfor skal vi komme tættere på, hvad det egentligt er, tyskerne har sagt, de vil gøre, sagde Søren Dupont Kristensen, der er direktør for elsystemansvar i Energinet.
Man må nok sige, at tyskerne indtil nu har været noget bedre til at lukke ned end til at bygge nyt, og den risiko er vi nødt til at tage med ind, når vi skal planlægge fremadrettet.
Dansk Energis adm. direktør Lars Aagaard slog her til lyd for, at vi bør tage de forsigtige briller på med udgangspunkt i vores høje danske forsyningssikkerhed, der i mange år har givet virksomheder og forbrugere strøm i kontakten over 99,99 procent af tiden.
– Man må nok sige, at tyskerne indtil nu har været noget bedre til at lukke ned end til at bygge nyt, og den risiko er vi nødt til at tage med ind, når vi skal planlægge fremadrettet. Der er ikke røde lamper lige nu, men gule lamper, men dem er man også nødt til at adressere i god tid, sagde Lars Aagaard.
Professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen mener grundlæggende, at Danmark skal tage vare på vores egen forsyningssikkerhed og bevare den nuværende kraftværkskapacitet – også selv om den skal bruges en mindre del af tiden.
– Der er noget galt, hvis vi betragter det som et tysk problem, at vi i fremtiden kan komme til at mangle elkapacitet på Sjælland. Virkeligheden er jo, at manglen ofte vil være der samtidig i både Tyskland og i Danmark, fordi det er sådan høj- og lavtryk bevæger sig, sagde han.
Der er noget galt, hvis vi betragter det som et tysk problem, at vi i fremtiden kan komme til at mangle elkapacitet på Sjælland.
En verden af muligheder
Et nyt transformeret Tyskland byder dog også på en verden af nye muligheder, var de tre energi-topfolk enige om. Det handler fx om et stort marked for at udvikle vedvarende energiprojekter og om muligheder for eksport af strøm, brint og avancerede electrofuels til morgendagens skibe og fly.
– Jeg ser store risici ved at bygge brintinfrastruktur allerede nu til Tyskland. Så hellere gå efter at forædle brinten til electrofuels og på den måde få en højere værdi, sagde Brian Vad Mathiesen.
– Det vil være fantastisk, hvis vi kan eksportere electrofuels, men det kan også være, at vi skal stoppe på halvvejen ved brinten. Der må vi vente og se, hvordan markedsmulighederne bliver. Samtidig med et ocean af muligheder skal vi dog også være opmærksomme på industripolitiske faresignaler, idet Tyskland formentlig kommer til at stille med en række støtteprogrammer til brint og nye Power-to-X-brændsler for at udvikle kompetencerne selv, tilføjede Lars Aagaard.
Ifølge Dr. Stefan Thomas, director i det tyske Wuppertal Institut für Klima, Umwelt & Energie, forventer Tyskland i 2050 at kunne dække sit eget elforbrug med grøn el. Til gengæld vil landet formentlig få behov for at importere grøn brint og nye syntetiske brændsler.
