Øget samspil mellem sektorer er hjørnestenen i EU’s grønne omstilling

For at nå EU's målsætning om klimaneutralitet inden 2050 er et bedre samspil mellem sektorer alfa og omega. Pt. er EU’s energiforbrug og -produktion ansvarlig for 75 procent af EU's samlede CO2e-udledning. El er med hastige skridt på vej til at blive CO2-neutralt, og derfor er elektrificering af sektorer som transport, varme, industri m.v. nøglen til et grønt Europa. Det er en af pointerne i det høringssvar, Dansk Energi har udarbejdet i samarbejde med Branchefællesskabet for Intelligent Energi og netop overleveret til EU-Kommissionen.

– Det er selvfølgelig fuldstændig afgørende for den grønne omstilling, at de forskellige sektorer omstiller deres energiforbrug fra fossile brændsler til grøn strøm. Via elektrificering opnår vi desuden enorme energibesparelser, fordi strøm er væsentligt mere energieffektivt, når det bruges, sammenlignet med eksempelvis olie og gas, lyder det fra Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi.

En europæisk strategi for sektorintegration er en forudsætning for den vidtrækkende elektrificering af Europa. Sektorintegration handler om et bedre samspil mellem sektorer, f.eks. ved at benytte overskudsvarme fra industri i fjernvarmen eller ved koble el og transport, så benzin-og dieselmotorer i biler erstattes af batterier og elmotorer. Set fra et el-perspektiv handler sektorintegration især om at levere el til opvarmning, el til transport, el til industri og el til power-to-X (PtX)-anlæg.

– For at muliggøre elektrificeringen af EU's sektorer, er det indlysende, at en markant større udbygning af sol og vind er nødvendig. Derudover forudsætter en større integration af vedvarende energi i vores energimix mere fleksibilitet, f.eks. i form af smart forbrug og bedre muligheder lagring af energi, fortæller Anders Stouge.

Elektrificering er nøglen til et grønt Europa

Hovedbudskabet i Dansk Energis høringssvar til Europa-Kommissionen er tydeligt: Den direkte elektrificering og sektorintegration skal være hovedprioritet i den kommende strategi, da det er den mest effektive og økonomisk rentable løsning.

– Kun ved at sørge for, at alle sektorer bliver elektrificeret på den mest omkostningseffektive måde, kan EU blive klimaneutral i 2050. Transport er en af de sektorer, vi ikke har fået bugt med endnu. Vejtransporten er ansvarlig for 20 procent af EU's samlede CO2-udledning, og udledningen stiger stadig. For at få skub i omstillingen til elbiler er det fuldstændig afgørende, at ladeinfrastrukturen i Europa forbedres, lyder det fra Anders Stouge, som fortsætter:

– Et andet eksempel er opvarmning og nedkøling af bygninger, som står for mere end en tredjedel af energiforbruget i EU. Ved at erstatte olie- og gasfyr med varmepumper kan vi dekarbonisere sektoren og samtidig opnå kæmpe energibesparelser, fordi varmepumper er tre gange så effektive. Derudover bør Kommissionen accelerere den teknologiske udvikling af højtemperatur-varmepumper, som har potentiale til at elektrificere dele af den energiintensive industri, forklarer Anders Stouge.

I sektorer, hvor den direkte elektrificering i dag ikke er mulig, kommer power-to-X (forvandlingen af strøm fra sol og vind til grøn brint via elektrolyse) til at spille en afgørende rolle ved f.eks. at producere klimavenligt brændstof til fly, skibe, lastbiler og industri.

– PtX har potentialet til at levere vigtige dele af klimaløsningerne. For at EU kan indfri dets potentiale og blive førende indenfor området, er det vigtigt hurtigst muligt at udvikle en strategi for udviklingen af PtX fra demonstration til kommerciel modenhed, siger Anders Stouge og uddyber:

– Sådan en strategi skal bane vejen for hvordan vi får skabt et marked for PtX-produkter, og skal blandet andet indebære en definition af grøn brint og forholde sig til udbygningen af et særskilt brintnetværk i EU. Derudover bør man sektorkoble ved at benytte overskydende varme fra PtX-processer i fjernvarmen eller industrielle processer.

Fleksibilitet i elnettet

Et eldrevet samfund baseret på vedvarende energi har brug for masser af fleksibilitet, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner og omvendt – herunder også fleksibilitet fra elforbrug i boliger, bygninger og virksomheder og sektorkobling handler også om at bruge distributionsnettene på fjernvarme og gas som lagre.

– Nettet skal bruges på en helt anden og intelligent måde. Sektorintegration og fleksibilitet går hånd i hånd, hvis den øgede mængde vedvarende energi i vores elnet skal integreres så omkostningseffektivt som muligt. Men det forudsætter, at de regulatoriske barrierer, som lige nu står i vejen for at elnetselskaber inkorporerer fleksibilitet i elnettet, fjernes, siger Anders Stouge og pointerer:

– I takt med at vi får sat grøn strøm til Europas bilpark, industri og opvarmningen af europæernes huse, stiger elforbruget markant og stiller øgede krav til energiinfrastrukturen. Hvis vi bruger intelligent teknologi og inkorporerer fleksibilitet i vores elnet, vil det reducere de nødvendige investeringer i at udbygge elnettet markant.

Udover øget brug af fleksibilitet og udbygningen af elnettet var et øget fokus på det indre marked for energi også blandt anbefalingerne i det fælles høringssvar:

– Norden har potentiale til at blive en fleksibel energihub der kan levere blandet andet store mængder havvind til hele Nordeuropa, men det kræver bedre transnationale forbindelser, så vi kan handle med el og transportere strøm på tværs af Europa. Flere kabler på tværs af landegrænser er alfa og omega for EU's indre energimarked, slår Anders Stouge fast.

Europa-Kommissionen har lanceret anden høringsrunde om sektorstrategien. Strategien for energisektor integration forventes at blive præsenteret i juni 2020.