Pump luft i Danmarks grønne genstart

Hvordan kommer Danmark i omdrejninger igen og kommer til at fungere på en ny og grønnere måde end hidtil? Det er det store spørgsmål efter coronakrisen, der har gjort et betydeligt indhug i den økonomiske aktivitet, og nødvendiggjort en kraftigt statslig indsprøjtning af kapital i de kommende år.

Trods den ulykkelige baggrund er det en unik mulighed for at lægge Danmark endnu mere fast på den grønne kurs, vi allerede har besluttet os for, og som forpligter os til at have skåret syv ud af 10 ton CO2 væk om kun 10 år.  

– Den vigtigste ressource er de investeringer, som energikunderne og virksomhederne skal lægge i de kommende år i tro på, at der er grønt guld for enden af regnbuen. Og der har vi brug for beslutninger snart, der kan give os en tro på, hvad for en vej vi skal vælge. Skal der investeres i energiøer, skal det besluttes i løbet af de næste 18 måneder, lød opfordringen fra Dansk Energis adm. direktør Lars Aagaard på en konference onsdag arrangeret sammen med Dansk Industri i Erhvervslivets Klimaalliance.

– Det grønne projekt er vigtigt for planeten, men det er også en vigtig vækstdagsorden for vores virksomheder. Vi skal have konkret handling fra mange bække små, og vi skal gøre alt det, vi kan nu, mens vi venter på effekterne af de ting, der tager længere tid, tilføjede DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen(S)  og finansminister Nicolai Wammen (S) repræsenterede regeringen, der i øjeblikket forhandler intenst med Folketingets øvrige partier om fremtidens bilbeskatning, der er afgørende for, hvor mange elektriske biler og hvor mange benzin- og dieselbiler, der i 2030 skal køre på de danske veje.

Dan Jørgensen lagde vægt på, at indsatsen for at nå klimamålet i 2030 går på to ben, der virker på henholdsvis kort og på lang sigt.

– Hvis vi ikke satser på at udvikle, modne og opskalere nye løsninger, har vi ikke nogen chance for at nå i mål. Vi læner os ikke tilbage og håber på et quick fix, men arbejder både med et implementerings- og et udviklingsspor. Svend Auken satte i sin tid også ting i gang, der først gav resultater mange år senere. Det er det samme, vi taler om nu med energiøer, med Power-to-X og med at indfange, lagre og bruge CO2, og det er altså ikke at udskyde tingene til senere, sagde Dan Jørgensen og lagde afgørende vægt på samarbejdet med erhvervslivet og klimapartnerskaberne.

– Det her er ikke en proces for sjov. Der var også meget stor appetit i foråret på at lave nogle meget store løsninger meget hurtigt, men vi besluttede, at det var vigtigt at rådføre os først med jer, der skal føre omstillingen ud i livet, og det tror jeg var klogt, sagde ministeren.

Nicolai Wammen fremhævede bl.a. de 10 nye milliarder kroner, som statsminister Mette Frederiksen omtalte i sin åbningstale i Folketinget tidligere i denne uge.

– Vi har lige afsat et nyt grønt råderum på to milliarder kroner om året fra næste år og frem til 2025 – dels fra vores egen ”corona-krigskasse” på godt ni mia. kr., og dels fra EU-midler i samme størrelsesorden. Heraf skal mindst 37 procent bruges grønt, men vi vil gerne mere, og det giver os en mulighed for at træffe nogle af de afgørende grønne beslutninger, som der er stort politisk flertal for, som for eksempel energiøerne, sagde Nicolai Wammen.

Fire af de mest centrale af regeringens i alt 13 klimapartnerskaber gav også deres bud på, hvilke beslutninger, der er de vigtigste i forhold til at indfri klimamålet og hvilke, der haster mest.

– Den gode nyhed er, at vi kan komme endegyldigt af med den fossile energi i energi- og forsyningssektoren med en mærkbar, men stadig overkommelig regning. Det vigtige budskab lige nu er, at det tager tid at gennemføre, og at vi kun har kort tid til at træffe de politiske beslutninger, der skal gøre det muligt, sagde Jesper Hjulmand, CEO i Andel på vegne af partnerskabet for Energi og Forsyning.