Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

KLIMAPROGRAM 2020

Regeringens klimaprogram får blandet modtagelse hos Dansk Energi

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har fremlagt regeringens klimaprogram og slår i en pressemeddelelse fast, at "regeringens klimaprogram viser, at 70 pct.-målet er muligt". Dansk Energi roser de aftaler, der er indgået indtil nu, men er bekymret for regeringens vej til at nå målet.

Klimaloven foreskriver, at regeringen årligt skal fremlægge sit klimaprogram og gøre rede for, hvordan det går med den grønne omstilling. Første udgave blev tirsdag fremlagt af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Hos Dansk Energi giver klimaprogrammet anledning til både smil og rynkede bryn.

Administrerende direktør Lars Aagaard har tidligere udtrykt bekymring i forhold til, om der er reel politisk vilje blandt partierne bag klimaloven til at træffe de beslutninger, som er nødvendige for, at energisektoren og energikunderne kan investere i grøn energi og grønne teknologier. Han glæder sig derfor over, at regeringens klimaprogram slår fast, at den grønne omstilling ikke nødvendigvis bliver meget dyr:

– Regeringen har præsenteret en omfattende rapport, der slår fast, at den grønne omstilling nok koster det danske samfund penge, men at den økonomiske vækst løber hurtigere. Samme billede kom vi frem til i Klimapartnerskabet for energi og forsyning. Det betyder, at vi som samfund både kan nå 70 pct.-målsætningen og blive et mere velstående land i 2030.  Ja, det er faktisk under 1/10 af den økonomiske vækst, vi skal afsætte til klimaet, siger han.

Pressemeddelelse

Klimapartnerskabet for energi og forsyning har i dag afleveret sine anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsminister Dan...


Lars Aagaard roser regeringen og forligspartierne for de reduktioner, der er nået hidtil, men påpeger, at de kommende måneders beslutninger bliver afgørende for, hvordan klimamålet kan nås. Her vækker regeringens vej bekymring:

– Regeringen peger helt korrekt på, at udbredelse af grøn teknologi hos energikunderne vil tage mere og mere fart mod 2030 i takt med, at de grønne valg også bliver de mest økonomiske. Det forudsætter imidlertid, at rammerne for de investeringer, vi skal gennemføre i grøn energi og energiinfrastruktur, bliver lagt fast. Alle de åbne ender fra klimaaftalen fra 22. juni 2020 skal afklares i et fast-track over det næste halve år, så investeringerne i elnet, grøn varmeproduktion, energiøer, offshore vind og vedvarende energi på land kan komme ud over rampen. Udviklingssporet skal også udbygges, og især skal der sættes skub i udarbejdelsen af den kommende Power-to-X-strategi, siger Lars Aagaard.

Regeringen peger helt korrekt på, at udbredelse af grøn teknologi hos energikunderne vil tage mere og mere fart mod 2030 i takt med, at de grønne valg også bliver de mest økonomiske. Det forudsætter imidlertid, at rammerne for de investeringer, vi skal gennemføre i grøn energi og energiinfrastruktur, bliver lagt fast.
Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi

– Den politiske hockeystav vender modsat af den teknologiske. Der skal tages mange beslutninger med det samme, så vi får gang i det, regeringen kalder implementeringssporet. Teknologier som elbiler og varmepumper er derude, og der er brug for at satse på dem. Fokus på udviklingssporet må derfor ikke træde i stedet for, at vi virkelig sætter fart på implementering af de indgåede aftaler og spredning af de teknologiske løsninger, vi allerede har klar, siger Lars Aaagaard.

KLIMAUDSPIL

Vi er meget langt fra klimalovens mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. i 2030, og derfor bliver de kommende måneder...


Han håber derfor, at Folketingets partier kan samles om en langt mere offensiv tilgang til transportområdet end regeringens mål om 500.000 grønne biler i 2030:

– Lad os starte med transportsektoren og elbilerne. Udgangspunktet skal være mindst 1 mio. grønne biler i 2030, så vi får fortrængt fossile biler. Det er vigtigt at sikre gradvis vækst i salget af elbiler, så ladeinfrastrukturen kan følge med. Afgifter og fradrag skal skubbe på elbilsalget indtil det tidspunkt, hvor de er konkurrencedygtige med benzin- og dieselbiler, siger Lars Aagaard.

Udspil

Antallet af konventionelle biler vil vokse og presset på udfasning af fossil energi i industri og landbrug stige markant. Sådan lyder...

Emne

Nyheder direkte i din indbakke?