Regeringens Power-to-X-strategi humper mod mål
Regeringens Power-to-X-strategi, der netop er fyldt to år, har et mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. Men indsatsen humper afsted, mener Green Power Denmark og DI.
European Energys Power-to-X-anlæg i Kassø er et af de få nuværende projekter, der endnu er blevet til virkelighed. Foto: European Energy
Der mangler finansiering af et brintrør gennem Jylland. Det går for langsomt med at opføre de vindmøller og solceller, som skal levere energien. Og der er ingen plan for, hvordan producenterne af grønne brændstoffer får adgang til biogen CO2.
- Regeringens Power-to-X-strategi er så dårligt gående, at den har brug for hjælp til at komme frem. Regeringen bør snarest tage konkrete initiativer, som kan bringe os tættere på målene i strategien, siger Lea Bigom Wichmand, afdelingschef i Green Power Denmark i anledning af strategiens toårsdag.
Sidste år blev der gennemført et Power-to-X-udbud med et budget på 1,25 milliarder kroner. De seks vinderprojekter har en samlet elektrolysekapacitet på 280 MW.
Der er altså fortsat langt op til en elektrolysekapacitet på 4-6 GW i 2030, som er målsætningen i regeringens Power-to-X-strategi.
Der findes næppe andre infrastrukturprojekter, som er så afgørende og værdifulde som brintrøret. Hvis ikke industrien får en sikkerhed for, at de kan komme af med den brint, de vil producere, så bliver den ellers lovende Power-to-X industri ikke ret stor.
Det bliver også slået fast i Energistyrelsens ”frozen policy”-fremskrivning, som viser en forventet elektrolysekapacitet på under én GW i 2030, hvis der ikke bliver taget nye initiativer.
- Regeringen skal først og fremmest have ros for det veleksekverede PtX-udbud, og for markedsinddragelsen i form af PtX-Taskforcen. Der er bare desværre ikke implementeret tilstrækkeligt til, at det er nogenlunde realistisk, at vi når målet i 2030, som situationen er nu. Tempoet skal op af hensyn til klimaet og til de danske virksomheder, som står på spring for at producere fremtidens grønne brændstoffer, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Green Power Denmark og DI Energi peger på tre indsatser, der kan løsne op for stilstanden og sende en hel stribe af projekter fra de flotte PowerPoint præsentationer og videre mod en endelig investeringsbeslutning.
Politikerne i Folketinget skal hurtigst muligt beslutte at bygge et brintrør til Tyskland, så vi får mulighed for at lagre og transportere brint.
- Der findes næppe andre infrastrukturprojekter, som er så afgørende og værdifulde som brintrøret. Hvis ikke industrien får en sikkerhed for, at de kan komme af med den brint, de vil producere, så bliver den ellers lovende Power-to-X industri ikke ret stor, siger Lea Bigom Wichmand fra Green Power Denmark.
Samtidig er det afgørende, at industrien får adgang til billig grøn strøm. Derfor skal vi finde plads til energiparker på land og vindmøller på havet. Det kræver succesfulde statslige udbud af havvindmøller, hurtigere behandling af energiparker på land og et markedsdrevet spor for havvind.
- Industrien er klar til at investere meget store milliardbeløb i anlæg, som kan producere brint og andre grønne brændstoffer. Det kræver, at der er et brintrør, og at der er adgang til grøn strøm i rigelige mængder. Regeringen må gennem fornuftige udbud af havvindmøller og en balanceret finansiering af brintrøret sikre, at begge dele falder på plads, siger Troels Ranis fra DI Energi.
Endelig er adgangen til biogen CO2 afgørende for, at industrien kan producere grønne brændsler til skibe og fly – for eksempel e-metanol. I takt med at efterspørgslen på biogen CO2 stiger, vil det blive en knap ressource, og derfor er det uheldigt, at regeringen og et flertal i Folketinget kun støtter lagring af CO2 (CCS).
