Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Rekordhøje elpriser får elnettarifferne til at stige i 2022
Prisen på elmarkedet er over de seneste måneder steget markant. Som konsekvens af det vil også tarifferne for transport af strøm stige i 2022 – fordi netselskabernes elregning er steget markant.
Hvis prisen på elmarkedet i 2022 forbliver på det høje niveau, som kunne ses ved udgangen af november 2021, så vil en typisk husholdning i 2022 skulle betale ca. 40 øre mere for hver kilowatttime, som forbrugeren selv er ansvarlig for at købe hos sin elhandler. Det er en ekstraregning på ca. 1600 kr. årligt før moms.
Oveni vil elnetselskabernes tariffer også stige, og derfor vil husholdningerne i 2022 se frem til, at betalingen til eldistributionsnettet i gennemsnit øges med ca. 6,3 øre per kilowatttime. Det svarer til en ekstraregning før moms på 252 kr. årligt for en gennemsnitsfamilie.
– Alt bliver dyrere lige nu: Energipriserne stiger, inflationen stiger, og det betyder, at netselskabernes omkostninger stiger, som de gør for alle andre både private og virksomheder. De omkostninger skal dækkes, og derfor stiger tariffen – altså prisen for transport af strøm til forbrugerne, siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi.
Det er især netselskabernes elregning, der stiger, når de indkøber el til dækning af det såkaldte nettab. Al transport af el gennem kabler, ledninger og transformerstationer ud til forbrugerne medfører et tab af strøm pga. fysikkens love. Det skal elnetselskaberne indkøbe, og det vil også ske til en højere elmarkedspris, som elforbrugerne betaler gennem tarifferne. Oveni skal så lægges effekten af stigende inflation, som gør elnetselskabernes indkøb af materialer, løn m.v. dyrere.
Ny analyse
På grund af nettabet er netselskaberne blandt landets allerstørste indkøbere af el, og når elprisen stiger, skal netselskaberne, som alle andre, betale mere for den el, de køber. I en ny analyse fra Dansk Energi skønnes, at der i 2021-tarifferne er budgetteret med en elspotpris på ca. 20 øre/kWh. Elspotprisen er over de seneste måneder ekstraordinært steget til ca. 104 øre/kWh ultimo november 2021, svarende til en stigning på 420 pct. i forhold til den budgetterede pris. Samtidig bidrager en højere inflation i form af bl.a. stigende priser på materialer også til stigende omkostninger, og hos en række af landets elnetselskaber vil de stigende omkostninger i løbet af 2022 slå igennem ved, at selskaberne må sætte nettarifferne op.
Elnetselskaberne er tæt reguleret med de såkaldte indtægtsrammer, der fastsætter et loft over det enkelte selskabs samlede indtægter fra elnetkunderne – altså hvor meget selskabet må opkræve i abonnementer og tariffer pr. forbrugt kWh. Og når elnetselskabernes omkostninger stiger, fordi elpriserne og inflationen stiger, så reguleres indtægtsrammerne tilsvarende helt automatisk op.
FAKTA
- Når elnetselskaberne transporterer strøm gennem elnettet, opstår der på grund af fysikkens love et tab i form af en varmeudvikling i kabler og transformerstationer mv. Som erstatning indkøber elnetselskaberne den tabte el på elmarkedet gennem elhandlerne.
- Elnetselskaberne skal ifølge netvirksomhedsbekendtgørelsen indkøbe den tabte mængde el via en udbudsrunde, og selskaberne skal vælge den elhandler, der giver det billigste bud. Prisen vil dog altid følge den generelle prisudvikling på elmarkedet.
- Elprisen på elmarkedet har over de seneste måneder været stigende. Det kan du læse mere om her
- Elnetselskaberne er i kraft af deres nettab nogle af landets største elforbrugere, og derfor påvirker de stigende elpriser netselskabernes omkostninger i betydelig grad.
- Elnetselskabernes indtægtsrammer fastsættes af Forsyningstilsynet på baggrund af bl.a. elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen. Indtægtsrammerne justeres med elprisen, da den er udenfor netselskabernes kontrol.
- Det danske eldistributionsnet har ifølge Council of European Energy Regulators noget af det laveste nettab i Europa på trods af den store mængde vedvarende energi i systemet. (CEER 2020, ”2nd CEER Report on Power Losses”)
