Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Skatteminister: Opkrævning af elafgift virker molbo-agtig
Skatteministeren havde ingen konkrete løsninger med, da han onsdag i Folketingssalen skulle forholde sig til erhvervslivets opråb om at lade virksomheder betale den korrekte elafgift. Han er dog enig i, at systemet virker molbo-agtigt og gav håndslag på at se nærmere på problemet.
Corona-krisen har ramt danske virksomheder hårdt på økonomien. Derfor er tiden inde til at tage et opgør med den måde, erhvervslivets elafgift bliver opkrævet på i dag, da det svækker virksomhedernes likviditet. Sådan lød budskabet fra et samlet dansk erhvervsliv i sidste uge i Børsen.
Problemet er, at virksomheder i dag opkræves en elafgift, der er mere end 220 gange højere end den sats, de reelt skal betale for deres elforbrug. Efterfølgende skal virksomhederne selv bruge ressourcer på at ansøge myndighederne om at få stort set hele afgiften godtgjort.
Det betyder, at staten helt unødigt holder på virksomhedernes penge, da erhvervslivet set over et år indbetaler mere end 15 mia. kr. i afgift, hvoraf ca. 14,5 mia. kr. bliver refunderet igen efter ansøgning.
Forældet og molbo-agtigt
Onsdag blev skatteminister Morten Bødskov (S) konfronteret med erhvervslivets opråb, da Venstres erhvervsskatteordfører Marie Bjerre spurgte ministeren om sagen i Folketingssalen.
– Det gør indtryk på mig, når interesseorganisationer og virksomheder gør opmærksom på problemer i lovgivningen. Det gælder særligt i den nuværende situation, hvor der ligger et stort pres på dansk erhvervsliv, så sætter jeg pris på, at vi får de her forslag frem, sagde ministeren, der dog ikke havde nogen konkrete løsninger med til spørgeren.
– Det kan virke lidt forældet og molbo-agtigt, men der er gode grunde til, at systemet er indrettet som det er, og det vurderes ikke muligt inden for de eksisterende rammer at gennemføre forslaget om nettoafregning, sagde ministeren og henviste til, at virksomheder fortsat betaler forskellige afgiftssatser på el til varme og til proces. Det skaber udfordringer i forhold til at ændre systemet.
Jeg vil gerne give et håndslag på, at jeg vil se på, hvorfor man ikke har ændret systemet tidligere og hvad udfordringerne er.
Marie Bjerre er glad for, at sagen gør indtryk på ministeren, men hun efterspurgte konkret vilje fra ministeren til at ændre systemet. Og her fik hun et løfte fra ministeren:
– Jeg vil gerne give håndslag på, at jeg vil se på, hvorfor man ikke har ændret systemet tidligere og hvad udfordringerne er. For der er ingen tvivl om, at uanset hvilken partifarve, der er skatteminister, så vil der være denne udfordring. Derfor giver jeg håndslag på, at vi prøver at kigge på det, men man må ikke sætte næsen op efter et quickfix, lød det fra Morten Bødskov.
Dansk Energi har flere gange gjort opmærksom på problemet og har også sendt skatteministeren et brev med forslag til en løsning om kun at opkræve den afgift, der rent faktisk skal betales, eller som minimum, kun opkræve afgiften på rumvarme på ca. 21 øre, som er den højeste afgiftssats for langt størstedelen af dansk erhvervsliv.
– Det er godt, at ministeren vil kigge på sagen endnu engang, for det giver ingen mening, at staten skal holde på virksomhedernes penge. Her er et simpelt forslag til at styrke likviditeten i dansk erhvervsliv, som ikke koster samfundet en krone. Den mulighed bør ministeren gribe, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.
Opkrævningen rammer også elhandlere, der skal indbetale elafgiften på vegne af deres elkunder - uanset om en erhvervskunde har betalt elregningen eller ej. Dermed bærer elhandlerne en kæmpe kreditrisiko, da afgiftssatsen er meget højere end det, erhvervskunden reelt skal betale.
