Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Stoppede vindmøller er kommet for at blive
Det kan virke paradoksalt at betale folk for at standse vindmøller, men det er faktisk et sundhedstegn i den nye grønne virkelighed. Storforbrugere af el især i fjernvarmen tjener også på at levere den fleksibilitet, systemet har så hårdt brug for.
I Danmark tager vindmølleejere sig i stigende grad betalt for at lade være med at producere strøm, når vinden blæser, og det kan godt virke mærkeligt. Et det ikke et problem for den grønne omstilling? Og skal vi ikke i stedet bruge den grønne strøm?
Omfanget af al såkaldt nedregulering fra vind svarede i 2018 til cirka to procent af den samlede elproduktion fra vindmøller, og en fjerdedel af den samlede nedregulering kommer fra standsede vindmøller. Der blev i 2018 udbetalt godt 80 mio. kr. for nedregulering.
Men faktisk er det et tegn på, at elmarkedet er velfungerende, når elproducenter betales for at skrue ned for deres produktion, eller elforbrugere betales for at skrue op for deres forbrug, som er en anden måde at opnå balance mellem udbud og efterspørgsel.
Nedregulering sker, når produktionen af el overstiger, hvor meget strøm der bliver brugt. Produktion og forbrug og el skal nemlig altid balancere sekund for sekund.
Hvem vil gøre det billigst?
Elproducenterne byder selv ind med priser, som de er villige til at reducere deres produktion med, og forbrugere af el byder ind med, hvad de omvendt vil have for at øge forbruget. Nedreguleringen tilfalder så dem, der vil gøre det billigst.
Størstedelen, cirka 90 procent, er dog i form af specialregulering på efterspørgsel fra den tyske systemoperatør Tennet. Det betyder, at når danske elproducenter og elforbrugere hjælper elmarkedet med at balancere det, skyldes det ni ud af 10 gange, at Nordtysklands elproduktion og elforbrug kun vanskeligt (og dyrt) lader sig nedregulere.
Nedreguleringen er et værktøj, der sikrer balance på elmarkedet. Og selvom det kan virke ærgerligt, at vindmøllerne begrænses, er nedregulering ikke nødvendigvis en dårlig ting, men en måde at rette ubalancer i elmarkedet.
Nedregulering er derfor ikke en straf til kraftværker, vindmøller og fleksibelt forbrug. Det er snarere belønning for, at de er i stand til at levere fleksibilitet, forklarer seniorøkonom i Dansk Energi Torsten Hasforth.
- Nedreguleringen er et værktøj, der sikrer balance på elmarkedet. Og selvom det kan virke ærgerligt, at vindmøllerne begrænses, er nedregulering ikke nødvendigvis en dårlig ting, men en måde at rette ubalancer i elmarkedet, siger Torsten Hasforth.
Kan også gavne fleksibelt forbrug
Størstedelen af nedreguleringen sker for øjeblikket ved, at producenterne skruer ned for deres produktion, men forbrugere deltager som sagt også i markedet ved at tilbyde et fleksibelt forbrug. Godt 20 procent af nedreguleringen tilfalder faktisk ejere af elkedler, der aftager mere strøm til deres varmeproduktion.
Markedet er lige for alle, der kan understøtte elmarkedet, og det vil vi også se mere af fremover. Det er en naturlig konsekvens af et elsystem med flere fluktuerende produktionskilder som vindmøller og solceller.
- Men det kunne lige så godt være elektriske varmepumper. Markedet er lige for alle, der kan understøtte elmarkedet, og det vil vi også se mere af fremover. Det er en naturlig konsekvens af et elsystem med flere fluktuerende produktionskilder som vindmøller og solceller, siger Torsten Hasforth.
- At nedregulering på produktionssiden vil være en del af vores fremtidige elsystem ser man også tydeligt ved, at en fjerdedel i dag sker i sommermånederne, hvor der ikke er noget varmebehov, der kan byde ind på at opsuge den overskydende strøm.
Alene i juli måned i år tjente danske aktører 27 mio. kr. på at levere i alt 182 MWh nedregulering, viser tal fra Energinet. Det svarer til en gennemsnitspris på 150 kr. pr. MWh.
