Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

GRØN ENERGI

Store solcelleparker kræver stærkere elnet

Både vindmølle- og solcelleparker kan efterhånden klare sig på markedsvilkår. Skærpede EU-krav vil tvinge kommuner til at speede deres sagsbehandling op, så projekter hurtigere kan få en afklaring. Et boom for solcelleparker vil kræve, at elnetselskaberne sætter øget fokus på kapaciteten i deres net fra 10 kV og op.

Større solcelleparker er ved at være så økonomisk attraktive, at barrieren for en hurtig udbredelse af vedvarende energi (VE) nu snarere ligger i kommunal sagsbehandling end i omfanget af støttekroner.

– Ligesom vindmølleparker kan store solcelleanlæg nu konkurrere med fossile alternativer. De vil nærmest komme af sig selv, men måske ikke hurtigt nok til, at vi kan leve op til målene i klimaaftalen fra Paris. Både i Danmark og på andre markeder skal planlægningsprocesserne op i gear, siger branchechef Kristine Grunnet fra Dansk Energi, der 6. februar lancerer et VE Outlook om fremtiden for grøn energiproduktion.

I øjeblikket kan det tage 5-7 år for en udvikler af vindmølleparker at komme igennem kommunerne med projekter, så det er dyrt og besværligt for disse developere. EU’s nye VE-direktiv vil speede processerne op med krav om, at det fremover maksimalt må tage tre år for en ny park og et år for en fornyelse; altså såkaldt repowering.

– Jeg forventer, at det vil styrke dialogen med borgerne i de områder, hvor der er planer om vindmølle- og solcelleparker. I øjeblikket kommer berørte borgere desværre for sent ind i processen, hvilket er ærgerligt, fordi det kan skabe frustrationer og modstand. Med mere effektive processer kan borgerne blive involveret på det rette tidspunkt både for dem og udviklerne, vurderer Kristine Grunnet, der også regner med at se flere blandede parker med både vindmøller og solceller.

Miks mellem vind og sol

Indtil videre er Nørhede-Hjortmose, hvor elnetselskabet RAH i to omgange har nettilsluttet henholdsvis 72 MW vind og 15,2 MW sol i et område øst for Ringkøbing, et særsyn, men den 1. juli 2018 trådte en ny VE-bekendtgørelse fra Energistyrelsen i kraft. Bekendtgørelsen skaber ensartede vilkår ved nettilslutning af de to VE-former, og det kan fremme miksede parker:

– Tidligere har de blandede parker været vanskelige at administrere for elnetselskaberne. Nu bliver det nemmere, og det kan skabe nye synergier. Vind og sol komplementerer hinanden godt, for det sker ikke så tit, at vinden blæser og solen skinner på samme tidspunkt. Det kan også være en fordel for elnettet, at produktionen bliver fordelt over tid, siger Kristine Grunnet.

Grænsen skubbes fra hegn til netstation

De fleste solceller i Danmark sidder på hustage og er dermed koblet på 0,4 kV-nettet, men solcelleparkerne begynder nu for alvor at blive tilsluttet 10 kV-nettene og de højere spændingsniveauer. I 2018 har Cerius for eksempel nettilsluttet Lerchenborg Solcellepark (43,6 MW), El-Net Øst har koblet Bodelyngen Solcellepark (7,5 MW) på det bornholmske elnet og solcelleparken Pelsdyrparken (5 MW) leverer nu energi til elnettet hos Nord Energi.

– 2018 har sat rekord for nettilslutning af solcelleparker i MW-klassen, konstaterer konsulent Robert Olsen, der har fulgt udviklingen tæt over en årrække.

Udover ensartede vilkår for nettilslutning af vind- og solenergi skubber sommerens VE-bekendtgørelse fra Energistyrelsen også grænsen for, hvor på elnettet anlægsejer skal tilslutte sin grønne park.

Tidligere har elnetselskaberne etableret kabler fra park til transformerstation, mens anlægsejer udelukkende har haft ansvar for parkens indre elnet. Nu skal både vindmølle- og solcelleparker etablere kabler (typisk 10 kV) frem til transformerstationen.

Energistyrelsen forventer, at elnetnetselskaberne dermed får færre omkostninger, ’da anlægsejerne med de nye regler skal betale en større andel i forbindelse med nettilslutning af nye anlæg’, som det hedder i bemærkningerne til bekendtgørelsen.

– Projektudviklerne indhenter nu oplysninger fra elnetselskaberne på flere sites, inden de beslutter, hvilken lokalitet de skal gå efter. Udviklerne er altså opmærksomme på de nye regler, konstaterer Robert Olsen.

Fokus på de bagvedliggende net

Elnetselskaberne skal fortsat drage omsorg for, at det vigtige knudepunkt (fx en 60/10 kV-transformerstation) og det bagvedliggende net kan håndtere leverancerne fra de nye, grønne anlæg.

En park på 50 MW kan være forholdsvis let at nettilslutte for elnetselskabet, hvis den ligger tæt på en transformerstation med god kapacitet. Omvendt kan et mindre anlæg på 5 MW kræve større investeringer, hvis 60/10 kV-transformerstationen er hårdt belastet og kræver udvidelse.

– Elnetselskaberne oplever, at de parker, der bliver etableret i disse år, er større end dem, der blev rejst før i tiden. Mens det for 10-15 år siden måske kunne dreje sig om tre vindmøller á 600 kW, så er vi nu oppe i mange megawatt både for vind og sol. De store anlæg vil lægge de pres på de bagvedliggende 50/60 kV-net. Når disse net bliver overbelastet, skal de forstærkes, og det koster mange penge, siger Robert Olsen.

Han påpeger, at nogle af de største nye anlæg også kræver forstærkninger på de 150 kV-net, der drives af Energinet.

Nyheder direkte i din indbakke?