Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

MIN DAG

Det tager tid at vænne sig til de kæmpe ting, vi arbejder med

MIN DAG: Energibranchen beskæftiger cirka 55.000 personer. Dansk Energi sætter fokus på de mennesker, der skaffer strøm i kontakten og får det hele til at virke - uanset om de sidder på kontor eller er ude i marken. Mød Stian Austrheim Jensen, der bygger havvindmøller på Lindø.

Stian Austrheim Jensen

Foto: Alex Tran

I mit job er jeg med til at samle nacellerne til havvindmøller i det, der hedder Skeleton-teamet. Nacellen er det der sidder oppe på toppen af tårnet. Man kan sige, at det er et hus med gearkasse og elkabler inden i. Men det er et stort hus. De naceller, vi laver, kommer til at veje cirka 400 tons!

MØD MENNESKET

Hvem: Stian Austrheim Jensen, 25 år

Hvad: Produktionskoordinator

Hvor: MHI Vestas Offshore, Lindø

...

Vi arbejder på en produktionslinje med otte teams, så vi har for eksempel også et fiberteam. Skeleton er det største hold, og vi monterer de fleste komponenter.

På mit hold bygger vi blandt andet det gulv, der er i nacellen, og vi samler en masse små kompontenter, og elektrikerne trækker kabler.

Det hele foregår i en stor hal, og nogle gange skal vi op oven på nacellen. Det er med faldsikringsudstyr på, bare for at give en ide om, hvor stort det hele er.

Derfor synes jeg også, at det er fedt, at de vindmøller, jeg er med til at lave, står på havet – så generer de ikke nogen. Og det er fedt at tænke på, at mit arbejde er med til at sikre, at vi kan nedsætte CO2-udledningen.

Da jeg begyndte, måtte jeg lige kigge op i hallen, da jeg trådte ind. Det tager tid at vænne sig til de kæmpe ting, vi arbejder med. De første uger går man bare og tænker ’Wow’.

Jeg begyndte på natholdet, men det har vi ikke længere. Vi har fået effektiviseret, så vi er et hold mindre nu, men vi når det samme. Der er udvikling på alt – vindmølleindustrien er konkurrenceudsat, så vi optimerer hele tiden.

Nu arbejder jeg på dagholdet, og jeg har været produktionskoordinator siden juli 2019. Da jeg blev produktionskoordinator, var jeg den yngste, der har fået den rolle. Men det har ikke givet problemer, at jeg er ung. Det hele handler om, hvordan man taler til folk, og om man har styr på det, man taler om. Kollegerne på holdet er lige fra 23 år og til pensionsalderen, og der er også et par kvinder.

Jeg har tidligere arbejdet som automekaniker på et bilværksted, men jeg fik lyst til at prøve noget nyt og få en udfordring, og så fik jeg det her job. Vi arbejder med meget større komponenter, men det er jo stadig almindeligt håndværk, og vi bruger almindeligt håndværktøj, som man kender fra smede- og mekanikerbranchen.

I min fritid spiller jeg fodbold i serie 3. Jeg spiller centerforsvar, og holdet har haft en lidt blandet sæson.

Min mor er norsk – det forklarer mit fornavn og mellemnavn – men jeg har faktisk aldrig rigtig stået på ski. Det er om sommeren, vi tager til Norge og besøger familien. Så tager jeg meget gerne på fjeldtur. Som barn var jeg der nok tre gange om året, men nu bliver det lidt mindre. Da jeg var yngre, overvejede jeg om jeg skulle prøve at bo i Norge, men det er aldrig blevet til noget. Jeg har nok svært ved at slippe alt det herhjemme på Fyn. Men man ved aldrig…

MIN DAG

Energibranchen beskæftiger cirka 55.000 personer.

Dansk Energi sætter i serien 'Min dag' fokus på de mennesker, der skaffer strøm i kontakten og får det hele til at virke - uanset om de sidder på kontor eller er ude i marken.

Læs også:

➤ Det et ikke et 8-16-job, for skibene sejler konstant

➤ Det handler om at give tilbage til fællesskabet

➤ Jeg er en del af beredskabet

➤ Nogle ildsjæle ringer tre gange om dagen

➤ Jeg kan godt lide, når der er gang i den

➤ Har du akvarium?

➤ Sygeplejersken der blev trusselsjæger

➤ Jeg vil give tilbage til verden med teknologi

➤ Jeg maksimerer værdien af elproduktionen

➤  Min force er, at jeg har tid

➤  Vi er der, når der er brug for det

Portrætterne er tidligere bragt i Magasinet Energi.

...

 

Nyheder direkte i din indbakke?