Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Træk en streg i sandet: Folkevalgte mister magt
Dansk Energi opfordrer Folketinget til at stoppe en glidebane, der flytter kompetencer fra Folketinget til et uvildigt tilsyn. Arbejdsdelingen mellem Energistyrelsen og Forsyningstilsynet bør stå knivskarpt, så regler med vidtrækkende konsekvenser fastsættes af ministeren på baggrund af et flertal på Christiansborg.
– Træk en streg i sandet!
Sådan lyder opfordringen fra Dansk Energi til Folketinget i forhold til et forslag fra regeringen om at lade Forsyningstilsynet få mulighed for at udstede regler, der kan få vidtgående konsekvenser for borgere og erhvervsliv.
– Vi er bekymret på folkestyrets vegne. Vidtgående regler bør udstedes af regeringen på basis af flertal i Folketinget og ikke af et uafhængigt tilsyn, siger viceadministrerende direktør Anders Stouge fra Dansk Energi.
Sagen er aktuelt på baggrund af et udspil fra regeringen, der har fremlagt et lovforslagskompleks med en stribe bekendtgørelser som opfølgning på EU’s-elmarkedsdirektiv. Fredag førstebehandler Folketinget lovforslaget, der er fremlagt af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Demokratisk problem
Som en del af pakken bliver Forsyningstilsynet bemyndiget til at fastsætte en række substansregler om pligter og rettigheder for forbrugere og virksomheder.
– Vi ser bemyndigelserne som en glidebane. Tendensen har stået på et stykke tid, men nu er det på tide, at Folketinget træder i karakter og siger stop. Det er et demokratisk problem, at der på forskellige områder er delt kompetence mellem Forsyningstilsynet og Energistyrelsen om at udstede bekendtgørelser om de samme emner, påpeger Anders Stouge.
Det er altså, for at sige det lige ud, noget rod, at den regeludstedende kompetence ikke samles ved én og samme lovgivende myndighed – altså i Energistyrelsen.
Nogle af de emner, der svæver mellem tilsyn og styrelse er ekstremt vigtige for energibranchens daglige virke og dermed også for energiforbrugerne. Det gælder for eksempel fakturering, håndtering af nettab, udarbejdelse af netudviklingsplaner og energilagringsaktiviteter.
– Det er altså, for at sige det lige ud, noget rod, at den regeludstedende kompetence ikke samles ved én og samme lovgivende myndighed – altså i Energistyrelsen. Ved at splitte opgaverne op får samfundet ekstra omkostninger til administration, og branchen får sværere ved at navigere og efterleve reglerne. Tvedelingen smitter af på kunderne, der risikerer at måtte vente unødigt længe på afklaring af deres sager. Dertil kommer ikke mindst at reglerne laves udenfor politisk kontrol, siger Anders Stouge.
Det bør være et klart princip for lovgivningen, at de overordnede regler fastsættes af ministeren efter bemyndigelse fra Folketinget, mens regler om formalia, dokumentation, procedurer og tilsynsprocesser fastsættes af Forsyningstilsynet.
Omkostning på finansloven
Dansk Energi påpeger, at mere arbejde til Forsyningstilsynet – som reglerne er strikket sammen – skal betales via gebyrer. Med andre ord vil det være elforbrugerne, der kommer til at betale for de ekstra timer i Forsyningstilsynet via højere elpriser og tariffer.
– Vi mener rent principielt, at omkostninger til regeludstedelse bør afholdes på finansloven og være underlagt finansministerens budgetkontrol - og ikke finansieres via gebyrer til en tilsynsmyndighed, som ikke er underlagt en ministers budgetkontrol, siger Anders Stouge.
Han understreger, at sagen ikke handler om at gøre Forsyningstilsynet arbejdsløs, men om at klargøre, hvem der gør hvad, og at fastslå, at Folketinget skal bevare den politiske kontrol og indflydelse over regler på energiområdet.
– Det bør være et klart princip for lovgivningen, at de overordnede regler fastsættes af ministeren efter bemyndigelse fra Folketinget, mens regler om formalia, dokumentation, procedurer og tilsynsprocesser fastsættes af Forsyningstilsynet, fastslår Anders Stouge.
