Trætoppe, ammetræer og kvas giver danskerne grøn energi

Energibranchen byder sig til i forhold til at medfinansiere et længe næret politisk ønske om at fordoble det danske skovareal.  

Under en debat arrangeret af Green Power Denmark om ’De danske skove som klimaredskab’ på Klimafolkemødet i Middelfart påpeger bæredygtighedschef for bioenergi og formand for Skovrådet, Peter Kofoed Kristensen fra Ørsted, at et øget skovareal og produktion af kraftvarme fint kan gå hånd i hånd. 

– En fordobling af skovarealet vil gøre alle glade. Vi skal have mere skov, så vi kan levere træ til alle de fede formål, vi ønsker at opfylde. Ammetræer kan være med til at finansiere udvidelsen af skovarealet, mener Peter Kofoed Kristensen med tanke på de træer, der bliver plantet for midlertidigt at give andre træer en god start på livet.

Udover pointen med ammetræer ser Peter Kofoed Kristensen også værdisættelse af CO2 lagret i træ, biodiversitet og andre økosystemtjenester som midler til at sikre flere pengestrømme eksempelvis via klimakompensationskreditter til erhvervslivet.

➤ Læs mere om Skovrådet

Mere skov tjener mange formål

Alt tyder på, at diskussionen om skovenes rolle for vores liv, helbred og samfund kun vil blive forstærket i de kommende år. En accelereret skovrejsning står nemlig højt på manges ønskelister, for flere træer kan tjene mange formål – herunder lagring af enorme mængder kulstof (klima), beskyttelse af grundvand, øget biologisk mangfoldighed, rekreative muligheder i skovens ’dybe stille ro’ tæt på byer, materialer til bygge- og møbelbranchen samt brændsler til produktion af energi.

Samtidig skal skovene være mere diverse og mindre monokulturprægede, så de kan være robuste overfor ildebrand, skadedyr og klimaforandringer generelt.

Træstammer giver de bedste indtægter

For skovejere med produktionsskov handler det om at få økonomi i driften, så der skal sikres nogle fornuftige indtjeningskilder. Indtægter ved salg af træ til bygninger og møbler ligger traditionelt i den mere lukrative ende, så målet fra mange skovejere er at få fremelsket træer med høje lige stammer.

Imens disse ranke trætyper vokser op over en række årtier, skal der løbende tyndes ud blandt konkurrenterne til lys og væde. Disse ammetræer og andre former for naturlig udtynding af kvas og kviste har mindre økonomisk værdi, men sælges – sammen med toppe og grene fra højkvalitetstræerne – til energibranchens kraftvarmeværker, der producerer fjernvarme til tusindvis af danske hjem og elektricitet til elmarkedet.

Det seneste årti har biomasse fortrængt stærkt klima-belastende kul især til produktion af fjernvarme. For at nå Paris-aftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1½-2 gader skal CO2-fangst og -lagring samt anvendelse komme i højere økonomisk kurs som teknologier, der kan nedbringe mængden af kulstof i atmosfæren.

Behov for supplement til vind og sol    

I første omgang tjener biobrændsler imidlertid som vigtig backup for elsystemet, hvor der altid skal være tilstrækkelig effekt til rådighed:

– Biomasse vil altid være et slags batteri, når det ikke blæser og solen ikke skinner, påpeger direktør Anders Frandsen fra Dansk Skovforening på Klimafolkemødet.

Han tilføjer om konkurrencesituationen for skovens produkter, at priserne på biomasse har den laveste værdi skovejeren, ’så vi vil hellere sælge træ til noget andet’.

Vigtige balancer

Et større og gerne sammenhængende skovareal vil betyde, at skovbranchen fortsat kan sælge betydelige mængder biomasse til energibranchen samtidig med, at den hårdt pressede biodiversitet kan få et løft.

En af udfordringerne er at finde balancen mellem de mange hensyn – herunder balancen mellem produktionsskov og urørt skov, der de seneste år har været det store slagnummer i forbindelse med etablering af naturnationalparker med høj biodiversitet.

– Skov kan levere på det hele, men skov kan ikke levere på det hele på én gang, siger Anders Frandsen, hvis medlemmer skal navigere mellem de mange hensyn – og tjene penge.

Folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten), der blandt andet er ordfører for energi og landbrug, er en af dem, der gerne ser en forceret fordobling af skovarealet og et reduceret landbrugsareal.

– Og vi skal fortsat have produktionsskov, fastslår Søren Egge Rasmussen på Klimafolkemødet.

Søren Egge Rasmussen opfordrer til udvikling af nye anvendelsesområder for træ som et klimavenligt alternativ til stål, beton og isoleringsmaterialer i byggebranchen. Træ skal altså forædles snarere end havne i alt for stort omfang i hænderne på energibranchen, mener han, der ligesom Rådet for Grøn Omstilling anbefaler et reduceret forbrug af biobrændsler til produktion af energi.

Ligesom der skal en stærkere politisk indsats til for at få fordoblet skovarealet, skal der også fjernes regulatoriske barrierer for at bruge mere træ i byggeriet, påpeger Signe Sønderskov, der er direktør for byggeri og byudvikling i administrations- og rådgivningsvirksomheden Domea.

– Derudover mangler der erfaring og uddannelse i at bruge træ som materiale blandt håndværkerne, materialeproducenterne og bygherrerne, der ofte tænker traditionelt, lyder en vigtig pointe fra Signe Sønderskov på Klimafolkemødet.

Klimaskovfonden efterlyser private penge

Skovrejsning har også fyldt på andre debatter på Klimafolkemødet. Klimaskovfonden, der blev vedtaget i Folketinget for et par år siden og har 100 mio. kr. i statslig startkapital, er ved at finde sine ben. Håbet er nu, at private penge bliver motoren i investeringerne.

➤ Læs mere om Klimaskovfonden

Klimaskovfonden har i dialog med Forbrugerombudsmanden udviklet en beskrivelse af, hvordan gevinster for Jordens atmosfære kan kommunikeres af de virksomheder og borgere, der investerer. Ambitionen er at undgå greenwashing, når der på dansk grund investeres i ny ’klimaskov’ på lavbundsjorde.

– Vi har udviklet et bidragsprodukt, oplyser Klimaskovfondens bestyrelsesformand, Kirsten Brosbøl, i en seance på det tre dage lange Klimafolkemøde i Middelfart.

Kirsten Brosbøl understreger, at det vigtigste fortsat er, at virksomheder reducerer deres klimabelastning fra egne værdikæder – og oplyser i øvrigt, at Klimaskovfonden også kigger på et klimakompensationsprodukt, der skal følge de retningslinjer, EU er i gang med at udvikle. Klimakompensation med skovrejsning er kompliceret stof, bl.a. fordi skove risikerer at brænde og frigive CO2 længe før, den naturlige cyklus tillader det at ske.

Seks kommuner har i øvrigt op mod Klimafolkemødet, der sluttede lørdag eftermiddag, indgået aftaler med Klimaskovfonden om at plante træer på lavbundsjorde: Roskilde, Randers, Høje-Taastrup, Esbjerg, Aarhus og Middelfart.