’Trafiklys’ skal påvirke placering af nyt elforbrug
Elnetselskaber tager udgangspunkt i et rød-gul-grønt geozonekort for produktion i ny model for tilslutningsbidrag for forbrug: Hvis nyt, større elforbrug kan etableres i netområder, hvor der produceres meget el, og hvor der kun er lidt forbrug, bliver nettilslutningen billigere.
Ambitionen med en ny model for tilslutningsbidrag af forbrug er at sikre, at der er et godt samspil mellem metoderne for produktion og forbrug, så der sker en omkostningsægte opkrævning af tilslutningsbidrag både for producenter, forbrugere og egenproducenter, forklarer Jacob Ribergaard Vinther. Foto: Jesper Tornbjerg.
Mange steder investerer industrivirksomheder, ladeoperatører til e-mobilitet, fjernvarmeselskaber og andre private/offentlige aktører i udstyr, der kræver elektricitet.
Hvis blot en del af det nye elforbrug som følge af elektrificeringen af Europa kan placeres tæt på produktion bl.a. fra vindenergi og solcelleparker, kan der være investeringer at spare for elnetselskaber i Danmark og de øvrige EU-lande.
– I Danmark forsøger vi via differentierede tilslutningsbidrag at påvirke adfærden. Hvis nyt forbrug placeres i røde produktionszoner, er tilslutningen billigere, end hvis det er i gule eller grønne zoner, fortæller konsulent Jacob Ribergaard Vinther fra Green Power Denmark med henvisning til et trafiklys-farvet geozonekort for produktionsanlæg.
Færre forstærkninger – mindre nettab
Pointen kan illustreres med en tur ind på en tilfældig transformerstation i Vestjylland: Hvis den modtager masser af vindmølle- og solcellestrøm for eksempel på sit 10 eller 60 kV-anlæg, så skal strømmen enten bruges på det lokale 10/0,4 kV-net eller transformeres op på 150/400 kV-nettet for at blive sendt til forbrugere i Østjylland.
Ved at placere forbrug og produktion på samme transformerstation bliver kapaciteten i transformere og kabler udnyttet mere effektivt. Stationen kan håndtere nyt forbrug på 10-60 kV-nettet uden større ekstra investeringer og med mindre nettab under transporten.
– Med den nye model for tilslutningsbidrag, der er ’entrebilletten’ til distributionsnettet, giver elnetselskaberne altså incitament til bedre udnyttelse af det kollektive elnet, siger Jacob Ribergaard Vinther.
Han påpeger, at modellen for eksempel kan være værd at sætte sig ind i for udviklere af større batterianlæg og Power-to-X, og at det med den nye model økonomisk bliver mere attraktivt at etablere direkte linjer mellem produktion og forbrug især i ’røde’ områder.
Grundigt forarbejde blandt netselskaber
Den nye model, der er udarbejdet af Green Power Denmark i samarbejde med elnetselskaberne, beskriver og beregner, hvad elkunder skal betale for at blive tilsluttet 0,4-60 kV-nettet med nyt forbrug.
Modellen er udarbejdet på baggrund af EU-regler og elforsyningslov – og fremsendt til Forsyningstilsynet, der netop har haft den i høring.
– Modellen er vigtig for elektrificeringen og optimeringen af elnettet. Vi håber, at Forsyningstilsynet får behandlet sagen relativt hurtigt, så de nye vilkår er tilgængelige for elnetselskaberne fra den 1. januar 2025, hvor den eksisterende model udløber, siger Jacob Ribergaard Vinther.
Den nye model er fintunet til en virkelighed med stigende elforbrug. Som inspiration for den nye forbrugsmodel har Green Power Denmark, der agerer på vegne af de fleste af landets knap 40 elnetselskaber, taget udgangspunkt i den model, der gælder for betaling for nettilslutning af produktion.
Det konkrete arbejde er udført af en direktørgruppe og flere arbejdsgrupper. Undervejs har det også været afviklet et dialogmøde med cirka 120 aktører.
– Ambitionen er at sikre, at der er et godt samspil mellem metoderne for produktion og forbrug, så der sker en omkostningsægte opkrævning af tilslutningsbidrag både for producenter, forbrugere og egenproducenter, siger Jacob Ribergaard Vinther.
Mindre kunder: Fra ampere til kilowatt
Konkret består Green Power Denmarks anmeldelse af tre branchevejledninger. Baggrunden er bl.a. EU’s elmarkedsreform og den danske implementering. Et af elementerne er en ny lov, der blev vedtaget i Folketinget for et år siden, og som tillader den geografiske differentiering af tariferingen af forbrugskunder tilsluttet på 10 kV og opefter.
For mindre forbrugere på 0,4 kV-nettene er der også ændringer på vej i metoden bag betalingsberegningerne. Disse husholdningskunder får større fleksibilitet i forhold til at købe sig adgang til præcis det leveringsomfang, der passer til dem. Standard har indtil nu været 25 ampere for et parcelhus.
– Samtidig ændrer elnetselskaberne måleenhed ved at gå fra at tage udgangspunkt i behov for ’ampere’ til behov for ’kilowatt’, som stadig flere kunder kender fra deres solceller, elbiler og varmepumper, siger Jacob Ribergaard Vinther.
Mange af disse såkaldte C-kunder investerer i solceller, hvor anlæg på op til 6 kW typisk kan stå på parcelhustage. Andre køber varmepumper til erstatning af oliefyr/gaskedler og ladebokse til elbiler ofte på 11 kW.
Udviklingen, der også omfatter solceller med batterier, gør, at standardforbrug ikke længere er standardforbrug. Derfor ophæves også tidligere skel mellem forskellige boligkategorier til fordel for individuelle aftaler.
For at drive elnettet mere effektivt bliver det ifølge innovationschef Poul Berthelsen fra Konstant Net i stigende grad nødvendigt, at...
Nødvendigt med mere elnet i EU
Nettilslutning af forbrug og produktion er et varmt emne overalt i Europa, hvor elnetselskaberne kæmper for at følge med efterspørgslen efter strøm. Ifølge en analyse af konsekvenserne af RePowerEU-pakken vil elforbruget i EU27 plus Storbritannien stige med 74 procent fra 2015 til 2050.
Smidige tilslutningsvilkår, der understøtter en smartere udnyttelse af elnettet, er ét vigtigt emne – investeringer i kabler og transformerstationer en anden side af mønten.
Brancheorganisationen Eurelectric påpeger, at rammevilkårene kun tillader elnetselskaberne (DSO’er) at udbygge elnettet på baggrund af konkrete anmodninger om nettilslutning.
En hurtig dekarbonisering frem mod 2040/20250 via elektrificering kræver, at investeringerne i elnet kommer op i gear, mener Eurelectric, der opfordrer til hurtig national opfølgning på EU’s elmarkedsreform og Europa-Kommissionens ’Action Plan for Grids’.
