Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

ENERGISTRATEGI

Unikt samarbejde skal gøre Aarhus CO2-neutral i 2030

Fire energiselskaber har netop skrevet under på, at de vil ’go green with Aarhus’. Energistrategien, der har 10 fokuspunkter, skal sikre samarbejde på tværs.

Aarhus Kommune og fire energiselskaber har under mottoet ’go green with Aarhus’ netop skrevet under på, at de vil hjælpe hinanden med at realisere kommunens mål om at være CO2-neutral i 2030 – en indsats, der ifølge beregninger vil kræve investeringer i elnet, fjernvarme, geotermi, varmepumper, affaldshåndtering mm. på 8,4 mia. kr. de næste ni år.

– Hvis vi ikke gør det nu, bliver det dyrere og mere besværligt, siger rådmand for teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V), efter at have sat sin signatur på ’Energistrategi Aarhus’ på et halvvirtuelt arrangement på kunstmuseet ARoS.

Altså ikke noget med hockeystav og tøven frem mod 2030 i Aarhus Kommune, der har energiselskaberne AffaldVarme Aarhus, NRGi, AURA Energi og Ørsted med ombord på en vision, der peger i retning af et mere sammenhængende og sektorkoblet energisystem i og omkring Danmarks næststørste by.

– Vi har behov for at snakke sammen. Det har vi ikke haft før, konstaterer projektleder Louise Langbak Hansen fra AffaldVarme Aarhus om det unikke samarbejde.

Bag energistrategien, der er vedtaget af et enigt byråd, ligger to års grundigt arbejde med kortlægning og analyser med hjælp fra Ea Energianalyse og Planenergi.

Aarhus er cirka halvvejs mod CO2-neutralitet, men kommunen som virksomhed bidrager kun med ti procent af den samlede udledning. Fremadrettet bliver opgaven med at nå klimamålet ikke nemmere af, at de lavthængende frugter er høstet, og at kommunen vokser.

Over de seneste fire år er befolkningen i Aarhus steget med 18.000 personer til i alt 341.000, og forventningen er, at indbyggertallet stiger til 375.000 i 2030 og 450.000 i 2050. For at mætte energiforbruget for de mange mennesker og virksomheder, skal der udbygges med fjernvarme og ske en kraftig elektrificering.

Louise Langbak Hansen ved underskrivelse af 'Energistrategi Aarhus'
Louise Langbak Hansen fra Affald Varme Aarhus på det delvist virtuelle arrangement, hvor 'Energistrategi Aarhus' blev præsenteret og underskrevet.

Behov for fremadskuende regulering

Elnettet som omdrejningspunkt for grøn omstilling er et af energistrategiens ti fokuspunkter, men det er ikke ’bare lige’:

– Vi har et aldrende elnet ikke bare i Aarhus, men også på landet og i omegnen. Vi står både overfor en grøn omstilling og et reinvesteringsbehov. Den opgave skal vi løse på en god og intelligent måde, siger adm. direktør Carsten Höegh Christiansen fra AURA Energi, der driver elnet via selskabet Dinel.

Carsten Höegh Christiansen påpeger, at der er penge på kistebunden, men at det ikke er nok til at løfte opgaven. Derfor er der brug for lokalt samarbejde – og opbakning fra nationalt hold:

– Reguleringen af elnetselskaberne er bagudskuende, men vi bliver nødt til at investere proaktivt. Hockeystaven virker ikke – vi kan ikke vente ti år med at investere, så vi skal påvirke det politiske niveau, siger Carsten Höegh Christiansen.

Reguleringen af elnetselskaberne er bagudskuende, men vi bliver nødt til at investere proaktivt.
Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør, AURA Energi

Elbiler øger effektbehovet

På nationalt plan diskuteres det, om Danmark skal have ½ million, 1 millioner eller 1½ million elbiler i 2030. I dag er der indregistreret 116.000 personbiler i Aarhus, og uanset hvad det Christiansborg-politiske mål ender med, kommer Aarhus til at tage sin part. Det vil lægge pres på kapaciteten i elnettet afhængigt af, hvordan de mange grønnere biler kommer til at lade.

For at sætte proportioner på antages det forsimplet i baggrundsanalysen for den aarhusianske energistrategi, at der til hver el- og pluginbil i Aarhus følger en ladestander med en effekt på 11 kW. Summeret op vil de give en samlet opladningskapacitet, der klart overskrider den gennemsnitlige belastning af elnettet i Aarhus på ca. 155 MW.

Elnettet i det indre Aarhus drives af KONSTANT Net, der er en del af NRGi-koncernen. Et kort med grønne og røde streger over elnettet i den indre by viser, at den røde farve, hvor kablerne i dag er over 40 år gamle, dominerer.

Kabelnettet i den indre by, Aarhus
Fra kortlægningsrapporten 'Strategisk energiplanlægning i Aarhus' (2018) af Ea Energianalyse og Planenergi.

– Vi skal have mange elbiler og varmepumper ind i elsystemet, men det er ikke bygget til at klare store forbrugsspidser. Vi har altså også et behov for at gøre det intelligent, siger adm. direktør Jacob Vittrup, der fastslår, at udbygningen af infrastruktur til de mange elbiler løbende skal matche behovet for elektricitet.

– I foråret var der meget snak om røde og grønne kurver. Ligesom for Covid-19 vil vi gerne være på den grønne kurve, siger Jacob Vittrup.

I foråret var der meget snak om røde og grønne kurver. Ligesom for Covid-19 vil vi gerne være på den grønne kurve.
Jacob Vittrup, adm. direktør, NRGi

Energiparker med mange funktioner

Energiparker er et af de øvrige ti fokusområder fra ’Energistrategi Aarhus’. Ideen er, med udgangspunkt i grunde bl.a. ved Studstrupværket, det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg og på Aarhus Havn, at udvikle større og mindre energiparker, ’som leverer multifunktionelle løsninger i stor skala til energisystemet og byen’.

Af strategien fremgår det, at energiparkerne skal indeholde systemydelser og nye koblinger mellem sektorerne; energi, industri, transport og landbrug. Det kan f.eks. være energiproduktion, forbrug, lager, udnyttelse af overskudsenergi, CO2-fangst og -lagring/anvendelse samt produktion af grønne brændstoffer til transportsektoren.

Studstrupværket, der fyres med halm og træpiller fra bæredygtig skovdrift, ligger på mange måder optimalt for at blive en energipark. Værket har en 400 kV-forbindelse til omverdenen og kan dermed modtage el ad libitum, leverer fjernvarme til borgere og virksomheder, har en havn og ligger med areal omkring sig til tung industri.

– Vi ligger ideelt placeret. Hvilke teknologier, der kan komme i spil, vil vise sig, men det her passer fint ind i Ørsteds visioner om grøn energi, siger senior vice president Ole Thomsen fra Ørsted, der ejer Studstrupværket. Han nævner store varmepumper, elkedler, varmelagre, Power-to-X og udnyttelse af overskudsvarme fra andre virksomheder som nogle af de teknologier, der er i spil, når det hele skal bindes sammen på tværs af sektorer.

Ingen har ansvaret for at tænke på tværs

Samarbejdet mellem kommune og energivirksomheder fortsætter nu med NRGi som den, der har den formelle stafet som formand for styregruppen efter klimachef Henrik Müller fra Aarhus Kommune.

I Aarhus er man ikke i tvivl om, at tæt samarbejde på tværs er vejen frem:

– Ingen har ansvaret for at tænke i helheder, men det er nødvendigt med samskabelse og alt det bøvl og alle de muligheder, det giver. Dialog giver fælles overblik og koordinering, siger Louise Langbak Hansen.

Det bør være lovpligtigt at lave strategisk energiplanlægning.
Henrik Müller, klimachef , Aarhus Kommune.

– Det bør være lovpligtigt at lave strategisk energiplanlægning, for der er et hul. Hvis vi vil gennemføre en omkostningseffektiv grøn omstilling, så er vi nødt til at tage infrastrukturen alvorligt, siger Henrik Müller.

Nyheder direkte i din indbakke?